Camilla T. Dalsgaard

63 % af kommunernes udgifter til botilbud går til køb af pladser hos eksterne leverandører. De seneste seks år er udgifterne til køb hos private steget, mens udgifterne til køb hos andre kommuner er faldet.

VIVE har samlet viden om, hvordan data anvendes af myndigheder og leverandører til faglig og økonomisk styring på socialområdet.

VIVE fremhæver ti væsentlige pointer om styring inden for socialpsykiatrien og på tværs af social- og behandlingspsykiatrien, som kan danne grundlag for drøftelser om mulige løsninger på strukturelle styringsudfordringer på socialpsykiatriområdet.

VIVE har lavet et redskab, der omregner lønbudgettet i et botilbud til konkrete medarbejdertimer. Det er gratis at anvende for kommunerne.

Kommunale botilbudsledere skal både styre økonomien og have rum til faglig ledelse. Ud fra otte kommuners praksis har VIVE identificeret seks punkter, som kommunerne har gode erfaringer med, når økonomimedarbejdere understøtter botilbudsledernes økonomiske styring.

Kommunernes udgifter til de specialiserede sociale områder er steget fra 2012 til 2022. Udgifterne til det specialiserede voksenområde er steget med 22 procent, mens udgifterne til det specialiserede børn- og ungeområde er steget med 7 procent.

Udfordringerne med blandt andet stigende udgifter på botilbudsområdet kan ikke løses med et snuptag ved at ændre på økonomimodellen på området. Det viser VIVEs analyse, som er lavet for ekspertudvalget på socialområdet.

Kommunale økonomikonsulenter på botilbudsområdet har flere roller, men ser i særlig grad sig selv som sparringspartnere, når de samarbejder med lederne af kommunens botilbud og understøtter dem i deres styring af tilbuddenes økonomi. Det viser VIVEs kortlægning af kommunale økonomifunktioners understøttelse af botilbudsledernes økonomiske styring.

Fem fokuspunkter kan kommunerne med fordel se nærmere på i deres økonomiske styring af konkrete anlægsprojekter og i kommunens samlede anlægsbudget. Det viser VIVEs analyse af kommunernes økonomiske styringspraksis på anlægsområdet.

VIVE og EVA har gennemført et forarbejde med at udvikle en metode til at opgøre praksisnormering. Metoden kommer så tæt som muligt på at opgøre, hvor meget tid det pædagogiske personale i den enkelte daginstitution er sammen med børnene.

De fleste kommuner forventer, at flere borgere vil få behov for en plads i et botilbud i de kommende år. Det gælder især borgere med autisme og borgere inden for socialpsykiatrien. Generelt forventer kommunerne at bruge flere af deres egne tilbud og indsatser fremover og også samlet set at øge brugen af regionale botilbud.

Fem fokuspunkter er centrale i kommunernes økonomiske styring af overgangsindsatsen til socialt udsatte og psykisk sårbare unge. Det viser VIVEs analyse, der skal give inspiration til kommunerne.

55 procent af kommunernes udgifter til botilbud gik i 2020 til eksterne køb. Udgifterne til køb hos private leverandører er steget over de seneste 10 år, mens udgifterne til køb hos andre kommuner er faldet.

VIVE har udviklet en referenceramme til opgørelse og sammenligning af udgifter til specialundervisning og inklusionsunderstøttende indsatser i folkeskolen. Referencerammen udgøres af et registreringsskema, en vejledning, en skabelon for en indsats- og udgiftsprofil samt en række opmærksomhedspunkter, som kommuner og skoler kan anvende som afsæt for lokale drøftelser af deres praksis og prioriteringer på området.

VIVE har undersøgt, hvordan kommuner kan udvikle deres økonomiske styring af den kommunalt leverede sygepleje. Undersøgelsen peger på seks fokuspunkter for den økonomiske styring af det kommunale sygeplejeområde, herunder den udekørende sygepleje, hjemmeplejen (overdraget sygepleje), sygeplejeklinikker og akutfunktioner.

Der er omtrent lige mange modtagere af indsatser på det specialiserede voksenområde i Danmark, Norge og Sverige set i relation til indbyggertal. Men der er også visse forskelle landene imellem på, hvordan modtagerne fordeler sig på forskellige indsatstyper. Det viser en afdækning af området, som VIVE har foretaget for Social- og Ældreministeriet.

I store træk ligner organiseringen af det specialiserede socialområde hinanden i Danmark, Norge og Sverige. Der er dog også visse forskelle, blandt andet på anbringelsesområdet og misbrugsområdet. Det viser en afdækning af landenes organisering på området, som VIVE har udarbejdet for Social- og Ældreministeriet.

86 procent af kommunerne har brugt en demografimodel, da de lagde budget på ældre-området for 2020. De økonomiske konsekvenser, som demografimodellerne beregner, bliver i overvejende grad vedtaget i kommunernes budgetter.

De fleste kommuner forventer, at det økonomiske pres på ældreområdet vil vokse i de kommende år, når vi får flere ældre borgere. VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne kan videreudvikle deres økonomiske styring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb. De to områder stod i 2017 for knap en tredjedel af udgifterne på ældreområdet.

VIVE er i gang med at undersøge, hvordan kommunerne kan videreudvikle deres økonomistyring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb. Denne korte udgivelse rummer udvalgte eksempler på nogle af de elementer, som vil blive afdækket i den endelige rapport. Rapporten forventes udgivet i august 2020.

Det kan være vanskeligt for kommunerne at styre økonomien på det specialiserede voksenområde, som omfatter tilbud og ydelser til voksne borgere med eksempelvis handicap eller sindslidelser. VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne kan videreudvikle den økonomiske styring på området.

Det kan være en udfordring for kommunerne at styre økonomien, når sociale indsatser går på tværs af kommunale serviceområder. En tværgående indsats kan eksempelvis koste penge på ét område, men give en gevinst på et andet. VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne kan tilrettelægge og videreudvikle økonomistyringen af tværgående løsninger.

De fleste kommuner i VIVEs undersøgelse stiller krav om en driftsgaranti, når de godkender en privatinstitution, men de færreste har de senere år haft brug for at aktivere garantien. Ifølge kommunerne har de dog behov for økonomisk sikkerhed til at dække forudbetalt tilskud og til at etablere midlertidig pasning, hvis en stor privatinstitution lukker på et tidspunkt, hvor kommunen ikke har ledige pladser.

Notatet omhandler Odsherred Kommunes udgifter, brugertal og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde samt kommunens køb og salg af botilbudspladser i 2010-2014.

En gennemsnitskommune har nogenlunde den samme personalenormering og pædagogandel i daginstitutionerne i 2014 som i 2010. Der er dog forskel på udviklingen i de enkelte kommuner. Nogle kommuner har fået 5 % færre børn pr. voksen, mens andre kommuner har fået 5 % flere.

De 17 sjællandske kommuners udgifter til det specialiserede voksenområde er steget fra 2010 til 2014. Antallet af botilbudsmodtagere er steget, mens udgifterne pr. borger i botilbud er faldet. De stigende udgifter på området kan altså tilsyneladende forklares med flere brugere frem for dyrere brugere.

De 17 sjællandske kommuners udgifter til det specialiserede børneområde er faldet fra 2010 til 2014. Antallet af børn, der modtager sociale foranstaltninger, er faldet, mens udgifterne pr. modtager er steget. De faldende udgifter på området kan altså tilsyneladende forklares med færre brugere, frem for billigere brugere.

Kommunerne handler mindre med pladser i botilbud til voksne og anbringelser til børn i 2014, end de gjorde i 2010. Men handlen er ikke hørt op. Hver gang der blev brugt 100 kommunale kroner på botilbud og anbringelser i 2014, gik cirka 55 kr. til pladser hos eksterne leverandører. Det viser en undersøgelse fra KORA.

Der er forskel i kommunernes personalenormeringer og pædagogandele på daginstitutionsområdet. Hver voksen skal passe knap halvandet børnehavebarn mere i nogle kommuner end i andre. Økonomisk velstående kommuner har typisk lidt højere personalenormeringer. Mens det ser ud til, at normeringen i institutionerne er nogenlunde den samme i kommuner med mange sårbare børn som i kommuner med få sårbare børn.

Der er forskel på, hvordan kommunerne økonomisk prioriterer dagtilbuds- og skoleområdet. Det viser KORAs undersøgelse af, hvad der ligger bag kommunernes varierende enhedsudgifter til dagtilbud og skoler i perioden 2009-2013.

Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne har brugt på børn i dagtilbud. Det gælder både børn i daginstitutioner og dagpleje.

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne har brugt pr. elev i folkeskolen og pr. barn i SFO. Generelt er udgiften pr. barn faldet i perioden 2009-2013.

Kommunernes handel med botilbudspladser til voksne handicappede og sindslidende er faldet i perioden fra 2010 til 2012. Kommunerne handler dog fortsat i stort omfang med botilbudspladser i 2012. Hver gang der blev brugt 100 kommunale kroner på botilbud, gik de 59 kr. således til at betale for pladser hos eksterne leverandører. Det viser en ny undersøgelse fra KORA.

Hver voksen passede flere børn i kommunernes daginstitutioner i 2012 end i 2007. I dagplejen er der til gengæld blevet lidt færre børn pr. voksen i perioden. Det viser KORAs kortlægning af kommunernes personaleforbrug i dagtilbud i perioden fra 2007 til 2012.

Notatet sammenfatter hovedresultaterne i to analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud. Det drejer sig om rapporterne ”Sammenhænge på botilbudsområdet” og ”Takster i kommunale botilbud 2007-2011”, der blev udgivet i juni 2013.

KORA har afdækket taksterne i kommunale botilbud under rammeaftalerne siden kommunalreformen. Desuden har vi analyseret, om der er forskellig takstudvikling i botilbud med mange henholdsvis få udenbys borgere.

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på botilbud og støtte til handicappede og sindslidende, set i forhold til deres indbyggertal. Udgiftsforskellene hænger sammen med store forskelle i antallet af botilbudsmodtagere mellem kommunerne. Men der er også betydelig forskel på, hvad en beboer i botilbud koster i den enkelte kommune.

Kortlægning af strukturen på det kommunale dagtilbudsområde 2004-2011.

KORA har kortlagt udviklingen i regionernes botilbudskapacitet. Siden kommunalreformen er der blevet færre regionale og flere kommunale døgnpladser til voksne handicappede og sindslidende. Det skyldes, at kommunerne har overtaget regionale tilbud, samt at der er blevet oprettet kommunale døgnpladser og lukket regionale.

Flere børn bliver passet i aldersintegrerede institutioner og færre i dagpleje, vuggestue eller børnehave i 2011 end i 2004. Desuden er der samlet set kommet færre og større institutioner på landsplan i perioden. Det viser en undersøgelse af udviklingen i strukturen på dagtilbudsområdet i perioden fra 2004 til 2011.

I appendikset redegør vi for fremgangsmåden i dataindsamlingen til KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende.

Notatet sammenfatter hovedresultaterne i tre analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud. Det drejer sig om rapporterne ”Botilbudsområdet: HVEM – HVAD - HVOR”, ”Markedsanalyse – botilbudsområdet” og ”Herre i eget hus?”, der blev udgivet i juni 2012.

I 2007 overtog kommunerne ansvaret for området for botilbud til voksne handicappede og sindslidende fra de tidligere amter. Siden har diskussionen om området været præget af forskellige, mere eller mindre dokumenterede, indlæg fra forskellige parter.

I 2007 overtog kommunerne ansvaret for området for botilbud til voksne handicappede og sindslidende fra de tidligere amter. For første gang efter kommunalreformen foreligger der systematisk og sammenlignelig styringsinformation om kommunerne som både driftsherre og myndighed.

I 2007 overtog kommunerne ansvaret for området for botilbud til voksne handicappede og sindslidende fra de tidligere amter. Fire år efter opgavereformen gør vi status over det kommunale "marked" for botilbudspladser.

Dette notat præsenterer i kort form en række udvalgte resultater fra KREVIs undersøgelse ”Brugeres og borgeres præferencer for kommunale serviceydelser”.

Danskerne vil ikke betale hvad som helst for at få forbedret en hvilken som helst kommunal serviceydelse. Og der er store forskelle i betalingsviljer mellem forskellige befolkningsgrupper. Det viser KREVIs undersøgelse af 5.824 danskeres præferencer for kommunale serviceydelser.

KREVI har kortlagt kommunernes brug af intern kontraktstyring, også kaldet aftalestyring og dialogbaseret styring.

Kommunesammenlægningerne har medført omkostninger for nærdemokratiet. Og omkostningerne har været størst i de kommuner, der er vokset mest.

Undersøgelsen viser, at de største byrder knytter sig til, at kommunerne fremover skal opkræve affaldsgebyr direkte hos virksomhedsejeren. De største lettelser skyldes, at staten overtager arbejdet med at indhente og registrere data fra transportører og virksomheder om affaldsmængder.

KREVI har analyseret kommunernes økonomistyring i perioden 1996-2005. Vi har set på kommunernes evne til at opnå driftsoverskud og overholde driftsbudgettet. Analysen peger på nogle faktorer i kommunernes omgivelser, som kræver særlig opmærksomhed i den løbende kommunale budgetlægning, budgetopfølgning og økonomistyring. Resultaterne peger i retning af, at omgivelser ikke er altafgørende for, om kommunerne kan styre økonomien.

KREVI har kortlagt kommunernes brug af intern kontraktstyring, også kaldet aftalestyring og dialogbaseret styring.

Samarbejde og økonomisk styring på tværs af fagområder kan hjælpe unge i overgangsindsatsen for socialt udsatte og psykisk sårbare unge, skriver Kasper Lemvigh, Camilla Dalsgaard og Hans Kloppenborg i Altinget.

Det kan være svært for kommunerne at styre økonomien på det specialiserede voksenområde, som omfatter indsatser til borgere med for eksempel handicap eller sindslidelser. VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne kan videreudvikle den økonomiske styring på området. Det skriver projektchef Camilla T. Dalsgaard og chefanalytiker Kasper Lemvigh i dette indlæg, der har været bragt i Danske Kommuner.

Mange kommuner er i gang med at styrke og udvikle løsninger, der går på tværs af flere kommunale serviceområder. De tværgående løsninger medfører, at borgere med komplekse og sammensatte problemer får færre sagsbehandlere at forholde sig til og færre steder, de skal henvende sig til. Sådan skriver projektchef Camilla Dalsgaard og senioranalytiker Marie Kjærgaard i dette indlæg, der har været bragt i Danske Kommuner.

I nogle kommuner koster en borger i botilbud 50 procent mere end i andre kommuner. Det viser ny rapport fra KORA.

Det er efterhånden et velkendt fænomen, at kommunernes udgifter til botilbud stiger – men hvad ligger bag udviklingen? Projektchef Camilla T. Dalsgaard og chefanalytiker Kasper Lemvigh gennemgår noget af det, vi ved – og ikke ved – om udviklingen på botilbudsområdet. Artiklen har været bragt i Socialmonitor.

Udgifter til det specialiserede socialområde sprænger år efter år kommunernes budgetter, og kommunernes udgifter til området er i de seneste fem år steget med 4-5 mia. kroner. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at tegne et entydigt billede af drivkræfterne bag udgiftsudviklingen. Kurt Houlberg og Camilla Dalsgaard beskriver i denne artikel fra Administrativ Debat udgiftsudviklingen og diskuterer nogle bud på mulige årsager.

For forældrene er den optimale klassestørrelse på 17-20 børn. Klassestørrelsen har en betydning for, om forældrene oplever, at skolen har kvalitet.

Der har i den seneste tid været fornyet debat om besparelser og tilbudslukninger på handicapområdet siden kommunalreformen. En undersøgelse fra KORA viser dog, at det er lige så rigtigt at tale om udgiftsvækst og kapacitetsudvidelser.

Hvordan skal kagen deles, og hvilke velfærdsområder skal prioriteres højest i en tid med stramme økonomiske vilkår? Den skandinaviske velfærdsmodel bliver i disse år presset til det yderste med flere og flere, der står uden for arbejdsmarkedet, og en økonomisk krise, som kræver, at ressourcerne prioriteres rigtigt.

Borgerne ved godt, hvordan de vil prioritere i velfærdsydelserne. 5.800 borgere er blevet spurgt, og de prioriterer skoler, daginstitutioner og ældrepleje højere end vej- og affaldsområdet.

En undersøgelse fra KREVI viser, at der er stor forskel på, hvad forskellige grupper af borgere og brugere vil betale for kommunale serviceydelser. Denne artikel handler om 5.824 borgeres vilje til at betale for generelle serviceforbedringer inden for børnepasning, skole, praktisk hjælp til ældre samt veje og affald.

En undersøgelse fra KREVI viser, at der er stor forskel på, hvad forskellige grupper af borgere og brugere vil betale for kommunale serviceydelser. Denne artikel handler om 3.805 borgeres vilje til at betale for at få forbedret fire forskellige konkrete serviceydelser inden for praktisk hjemmehjælp til ældre.

En undersøgelse fra KREVI viser, at der er stor forskel på, hvad forskellige grupper af borgere og brugere vil betale for kommunale serviceydelser. Denne analyseartikel handler om 1.665 forældres vilje til at betale for at få forbedret fire forskellige konkrete serviceydelser på skoleområdet.

En undersøgelse fra KREVI viser, at der er stor forskel på, hvad forskellige grupper af borgere og brugere vil betale for kommunale serviceydelser. Analyseartiklen handler om 1.150 småbørnsforældres vilje til at betale for fire forskellige serviceydelser inden for børnepasning.

Kommunesammenlægningerne har medført omkostninger for nærdemokratiet. Og omkostningerne har været størst i de kommuner, der er vokset mest. Det viser en undersøgelse fra KREVI.

Artikel i tidsskriftet ”Økonomistyring og Informatik” om strukturelle forklaringer på kommunernes økonomistyring i perioden 1996-2005.