Arbejdsområder
Frederikke er involveret i både forsknings- og analyseprojekter, hvor hun anvender sine kvantitative kompetencer til at udtænke og gennemføre undersøgelser, der belyser komplekse sociale og sundhedsmæssige problemstillinger. På tværs af projekter arbejder hun med store datamængder, hvor hun analyserer udviklinger over tid og identificerer mønstre og forandringer.
Aktuelt har Frederikke fokus på psykiatrien og de centrale problemstillinger, som blandt andet 10-årsplanen adresserer, og som har betydning for borgeres adgang til og forløb i systemet. Derudover arbejder hun med LGBT+ borgeres levevilkår og kontakt med sundhedssystemet. Her har hun særligt fokus på kønsminoriteter og undersøger blandt andet effekterne af identitetsanerkendende policytiltag for transkønnede borgeres brug af sundhedsydelser.
Metoder
Frederikke arbejder med kvantitative metoder, hvor hun kombinerer detaljerede beskrivende analyser med effektanalyser. Hun trækker især på registerdata sammenkoblet med spørgeskemadata og har i den forbindelse arbejdet indgående med quasi-eksperimentelle forskningsdesigns.
Baggrund
Frederikke har en bachelor- og kandidatuddannelse i statskundskab fra Københavns Universitet. Hun har gennemgående haft en særlig interesse for at bruge kvantitative metoder til at undersøge politisk adfærd, forholdene for marginaliserede og sårbare grupper samt effekten af politiske indsatser. Sideløbende med sit studie arbejdede hun som studentermedhjælper i VIVE, hvor hun blandt andet bidrog til udarbejdelsen af systematiske reviews og analyser baseret på registerdata.