Jane Greve

I visse situationer kan MFR-vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde føre til højere uddannelsesniveau i befolkningen, selvom uddannelse ikke direkte har noget at gøre med den sygdom, som vaccinen beskytter mod. Det viser denne artikel, der undersøger den form for ikke-specifikke effekter af MFR-vaccine.

Gruppen af transpersoner har forskellige karakteristika afhængig af, hvordan de identificeres. Særligt gruppen af transpersoner, som har fået foretaget kønskorrigerende behandling, har lavere uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning end gruppen af transpersoner, som i surveys angiver, at de ikke identificerer sig med det køn, som de fik tildelt ved deres fødsel.

Den danske organisering af sundhedsplejerskeordningen med besøg i hjemmet hos alle nyfødte børn kan være ekstraordinær effektfuld i forhold til at implementere ny viden og retningslinjer og ændre adfærd hos nye forældre. I 1991 var ordningen årsag til at mange børneliv blev reddet – og uligheden i levetid på tværs af befolkningsgrupper blev reduceret.

Den relativt store litteratur på området om kropsvægt og beskæftigelse viser ikke entydige resultater. En af årsagerne til dette er udfordringerne med at beregne den kausale effekt af en høj kropsvægt på løn og deltagelse på arbejdsmarkedet.

Information om vacciner fra skolelægejournaler for børn født fra 1977 til 1994 er blevet digitaliseret og vil blive tilgængelige for forskning. Denne artikel beskriver og validerer data, der kan være værdifuld i fremtidig forskning omkring vacciner.

Der er forskel i behandling af patienter med og uden sundhedsfaglig viden. Patienter, der har sundhedsfaglig viden, har større sandsynlighed for at få sundhedsydelser, som der ellers er begrænset adgang til. Den måde, de kliniske retningslinjer er designet på, har betydning for, hvem der får behandling.

Størstedelen af de nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udstukket i perioden 2012 og 2017, gav svage anbefalinger om behandling af blandt andet dårlig ryg, demens og adhd. Svage anbefalinger mindsker chancen for, at behandlere følger dem. Derfor er det usikkert, om de nationale kliniske retningslinjer kan opfylde deres mål om ensartet behandling af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

19-årige, der er usikre på, hvilken type job de har som 30-årige, får kortere uddannelser og har en mere usikker tilknytning til arbejdsmarkedet det følgende årti. Sammenhængen ses hovedsageligt hos mænd og unge fra lavere socioøkonomiske lag.

Cirka halvdelen af den danske befolkning over 18 år er pårørende, og heraf har cirka en tredjedel en aktiv rolle i at hjælpe en nærtstående, som har brug for støtte og hjælp til at klare dagligdagen. Opgaver og tidsforbrug varierer på tværs af pårørendegrupper, men nogle pårørende påvirkes psykisk og fysisk helbred, sociale relationer og muligheden for at passe et arbejde.

LGBT+-unge trives dårligere end andre unge, især uden for hovedstadsområdet. De oplever lavere livstilfredshed og viser oftere tegn på angst og depression.

Overvægt i barndommen har ofte en negativ indvirkning på trivsel og skolefravær allerede i indskolingen og på skolepræstationer ved afslutningen af grundskolen samt på de senere uddannelsesvalg.

To års arbejde med projektet `Pædagogisk kvalitet i dagplejen´ styrkede dagplejernes faglige selvsikkerhed og professionelle identitet. Effektevaluering af projektet viser dog, at på kort sigt udviklede de børn, hvis dagplejere deltog i projektet, ikke deres sprog- og socio-emotionelle kompetencer mere end børn hos kommunens øvrige dagplejere, som ikke deltog i projektet.

På landets grundskoler, ungdomsuddannelser og FGU-institutioner har LGBT+-elever markant dårligere trivsel end andre elever. Mange LGBT+-elever oplever diskrimination, mobning og vold, ligesom de i højere grad end andre elever oplever manglende tryghed, støtte og accept i skolen.

Denne undersøgelse af LGBT+-regnbuefamilier med tre eller fire forældre kortlægger gennemgående hverdagslige og juridiske udfordringer for forældrene i mødet med systemet. Det er vanskeligt for dem at danne deres familie, og ved samlivsbrud står mange uden rettigheder i forhold til samvær med deres barn.

Kortlægningen peger på, at homo-, biseksuelle og transpersoner generelt er dårligere stillet i mødet med samfundet og på en række områder relateret til livskvalitet sammenlignet med den øvrige befolkning. Især biseksuelle kvinder har ringere grad af samfundsdeltagelse og dårligere livskvalitet end andre seksuelle grupperinger, mens transpersoner har de største udfordringer i mødet med samfundet – både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

En simpel digital indsats har haft en væsentlig positiv virkning på studerendes alkoholkultur. Indsatsen gav blandt andet de studerende redskaber til at styrke deres selvbevidsthed og udarbejde strategier til at undgå et højt alkoholforbrug. Deltagerne i indsatsen nedbragte antallet af gange de drak alkohol med 17 procent. Blandt andet var effekten stor hos førsteårsstuderende, som vil være med til at forme de næste års alkoholkultur på universitetet. Dermed kan indsatsen potentielt have positiv virkning på længere sigt.

Enlige med demens er en sårbar gruppe, som primært består af ældre og kvinder. Mange de-mensramte har en relativt lav socioøkonomisk status og kæmper med både fysiske, mentale og sociale udfordringer, som de kan have svært ved at håndtere. Det viser undersøgelsen Enlige med demens, som VIVE har lavet for Alzheimerforeningen.

Både danske piger og drenge ligger langt over gennemsnittet, når det gælder problemløsning i samarbejde i PISA 2015. Det viser en ny rapport. Kun i 10 ud af 51 lande klarer eleverne sig markant bedre end de danske.  

Resultaterne fra PISA 2015 viser, at gabet i scoren mellem elever med og uden indvandrerbaggrund generelt er højere i Danmark end i de øvrige nordiske lande og gennemsnittet for OECD-landene. I Danmark er gabet i scoren mellem 1. generationsindvandrerelever og elever uden indvandrerbaggrund skrumpet betydeligt siden 2012, mens det for 2. generationsindvandreres vedkommende stort set er uændret.  

Den første undersøgelse af grundforløbet på erhvervsuddannelserne efter reformen viser, at man arbejder intensivt med at omsætte initiativerne i reformen til virkelighed på skolerne. Men selv om der på nogle områder ses bevægelser i den ønskede retning, er der andre centrale områder, hvor man ikke kan se resultater på lærer- og elevniveau.  

Danske elever ligger i PISA 2015 for første gang over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturfag. I alle tre domæner scorer danske elever et højere gennemsnit end i den seneste PISA-undersøgelse i 2012. I matematik er fremgangen signifikant.

Konsekvenserne af at blive enke eller enkemand er først og fremmest en risiko for en forværring af den psykiske tilstand. Ikke blot umiddelbart efter ægtefællens død, men også i op til fire år efter.

KORAs anden rapport i forskningsprojektet om reformen af erhvervsuddannelserne viser, at der forud for reformen har været behov for at styrke overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Således var en tredjedel af eleverne ikke i gang med et hovedforløb mindst et år efter afsluttet grundforløb. Det skal ses i lyset af, at antallet af praktikpladssøgende elever steg forud for reformen, mens antallet af elever i skolepraktik blev næsten tredoblet. 

KORA har målt, hvilken effekt 10. klasse i kommunale tilbud tilknyttet en folkeskole har på elevernes overgang til og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse. For en gruppe af unge med svag social baggrund mindsker 10. klasse i kommunale tilbud andelen, der påbegynder en ungdomsuddannelse.

KORAs første rapport i forskningsprojektet om reformen af erhvervsuddannelserne viser, at der forud for reformen var betydelige forskelle mellem de enkelte områder. Ungdomsuddannelsesmiljøet var bedst på det merkantile område og dårligst på området for sundhed, omsorg og pædagogik. Samtidig viser rapporten, at en stor del af lærerne især på det merkantile område var kritiske over for elevernes faglige forudsætninger.   

Folkeskolens 10. klasse har ingen eller negativ effekt på, om eleverne fortsætter i en ungdomsuddannelse, viser en ny undersøgelse, som KORA og EVA står bag. På altinget.dk giver seniorforsker Jane Greve og professor Jacob Nielsen Arendt deres bud på hvorfor.

Der skal skabes tryggere miljøer for LGBT+-elever i grundskolen. De trives nemlig betydeligt dårligere end deres klassekammerater, skriver to VIVE-forskere i et debatindlæg bragt på Folkeskolen.dk den 13. august.

Børn med overvægt har større sandsynlighed for at klare sig dårligere i uddannelsessystemet. En årsag til dette er, at de i højere grad oplever forskelsbehandling, mobning og diskrimination, skriver Jane Greve, professor MSO, i et debatindlæg i Altinget Uddannelse.

Unge LGBT-personer kæmper stadig med ensomhed og lav livskvalitet, viser en ny undersøgelse. Derfor skal vi fastholde fokus på LGBT+-personers livsvilkår. Det skriver professor MSO Jane Greve i debatindlæg i Information.