Jens-Peter Thomsen

Unge går sjældent den lige vej fra A til B gennem uddannelsessystemet. Valg og omvalg af uddannelse er for nogen en proces, hvor de naturligt afsøger forskellige muligheder. For andre er omvalg en mere utilsigtet del af deres uddannelsesforløb. Evnen til at forestille sig fremtiden spiller også en rolle og kan skabe ulighed, da unge fra ressourcestærke hjem har lettere ved at forestille sig deres muligheder og gå efter den ønskede uddannelse.

Danske børnefamilier er generelt aktive og engagerede i deres børn. Men der er socioøkonomiske forskelle i læringsmiljøer, og læringsmiljøerne hænger sammen med børns sociale og faglige udvikling, er hovedkonklusionerne i denne rapport.

Danske forældre udviser generelt stort engagement i deres børns hverdag. Men der er også store forskelle, som hænger sammen med forældrenes socioøkonomiske status. For eksempel læser forældre med lang videregående uddannelse mere med deres børn, og de har også højere forventninger til deres børns uddannelse end forældre med grundskole som højeste uddannelse.

De unge, som afbryder eller aldrig starter på en ungdomsuddannelse, er en blandet gruppe med forskellige årsager til ikke at gå den lige vej i uddannelsessystemet. For nogle unge er den afbrudte ungdomsuddannelse en strategi, andre dropper ud for at skifte spor, mens andre har svært ved at gennemføre en uddannelse, fordi lav selvtillid eller personlige begivenheder spænder ben. Det viser denne undersøgelse, der er baseret på 75 interviews med 18-19-årige unge, hvor af 17 ikke er gået den lige vej i uddannelsessystemet.

Selvom de får samme karakterer, forventer akademikerbørn i højere grad end børn af faglærte eller ufaglærte forældre at tage en videregående uddannelse. VIVEs kortlægning af unges uddannelsesforventninger viser, at der stadig er social ulighed i valg af uddannelse.

Der er stor forskel på, hvor hjemmevant forældrene færdes i det danske uddannelsessystem. Det har betydning for børnenes uddannelsesvalg. For mens kortere uddannede forældre finder uddannelsessystemet uoverskueligt og ikke viser det store engagement i forhold til deres børns valg af uddannelse, så kender forældre med lang uddannelse systemet godt og er meget involverede i deres børns uddannelsesplaner.

Læringsmiljøer i danske småbørnsfamilier varierer med familiernes sociale baggrund. VIVE har undersøgt de centrale elementer i læringsmiljøet i 44 familier og på baggrund heraf karakteriseret de typiske læringsmiljøer i Danmark.

Unges uddannelsesforventninger hænger sammen med deres sociale baggrund, og der er god grund til at støtte uddannelsesforventningerne blandt mindre privilegerede unge. Det viser et VIVE-projekt, der har undersøgt uddannelsesforventninger blandt 100 unge i udskolingen.

Seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra SFI viser i en ny analyse lavet for ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, at kun godt halvdelen af børnene af kortuddannede forældre udnytter deres høje gymnasiegennemsnit til at læse videre på universitetet.

Mens de fleste unge i Danmark trives og klarer sig godt, så er der stadig en stor gruppe af unge, hvis hverdag er domineret af en række udfordringer: De har ikke samme muligheder som andre unge, og deres potentiale bliver ikke udnyttet. Denne antologi belyser hvilke tidlige faktorer der har betydning for børns udvikling til tidlige voksne. Antologien spænder over kapitler omkring betydningen af forældreopdragelse, betydningen af uddannelse til risiko for kriminalitet og brug af rusmidler.

Universitetsstuderende med kortuddannede forældre har markant større risiko for at falde fra deres uddannelse, end studerende der kommer fra akademikerhjem. Det store frafald blandt denne gruppe har været konstant i årene 1993-2006, viser en undersøgelse blandt 200.000 universitetsstuderende.

Der er en betydelig social skævhed i forhold til at opnå en universitetsuddannelse i Danmark. De mest søgte uddannelser i København og Aarhus er mest socialt skæve.

Danske bachelorstuderende har i høj grad benyttet lejligheden til at tage deres kandidat på en anden uddannelse, efter at Bologna-processen medførte en formel opdeling mellem bachelor- og kandidatuddannelse. Det viser denne videnskabelige artikel, som beskriver de uddannelsesmønstre på universiteterne, som fulgte med Bologna-deklarationen.

Selvom det ofte er blevet sagt, at kvote 2-systemet bidrager til at give personer fra kortuddannede hjem en chance for at læse en videregående uddannelse, så er der intet, der tyder på, at kvote 2 har bidraget til dette. Det viser ny forskning af seniorforsker Jens Peter Thomsen offentliggjort i tidsskriftet Sociology.

Danmark er blandt de lande i verden, der investerer mest i uddannelsessystemet. Ikke desto mindre er der stadig vedvarende og betydelige uligheder i, hvem der opnår uddannelse. Børn fra ressourcestærke familier får langt oftere en lang uddannelse end børn fra ressourcesvage familier – og hver femte unge gennemfører slet ikke en ungdomsuddannelse. Det viser dette SFI Tema, som tager temperaturen på de seneste fem årtiers udvikling i uddannelsesmobiliteten i Danmark.

Dansk Erhverv har i et nyligt notat konkluderet, at det oftest er humanister og RUC-kandidater, der ender i ikkeakademiske job. Den konklusion holder imidlertid ikke. Det skriver seniorforsker Jens-Peter Thomsen i denne kommentar, som blev bragt i Berlingske den 23. marts 2023.

Studerende med ufaglærte forældre dropper langt oftere ud af universitetet end studerende fra akademikerhjem. Det viser en ny rapport fra VIVE. Alligevel ved vi for lidt om social ulighed i uddannelsessystemet, skriver seniorforsker Jens-Peter Thomsen.

"Vi finder, at uddannelsesmobiliteten i Danmark stadig er højere end i USA, og vi finder ikke et entydigt billede af, at der i Danmark skulle være sket en markant stigning i den sociale arv i uddannelse," skriver seniorforskerne Stefan B. Andrade og Jens-Peter Thomsen i en kronik, der har været bragt i Berlingske.

Danskere gifter sig ikke for pengenes skyld, men på grund af kulturelle ligheder. Det er særligt de universitetsuddannede, der finder sammen, skriver Stefan Bastholm Andrade og Jens-Peter Thomsen i denne analyse, der har været bragt i Politiken.

Indlægget har været bragt som en kommentar i Berlingske Tidende 19. marts 2017.

Danmark er blandt de lande i verden, der investerer mest i uddannelsessystemet. Ikke desto mindre er der stadig vedvarende og betydelige uligheder i, hvem der opnår uddannelse. Børn fra ressourcestærke familier får langt oftere en lang uddannelse end børn fra ressourcesvage familier – og hver femte unge gennemfører slet ikke en ungdomsuddannelse. Det viser et nyt SFI Tema, som tager temperaturen på de seneste fem årtiers udvikling i uddannelsesmobiliteten i Danmark.

Dygtige mønsterbrydere risikerer at løbe panden mod muren med de nye krav til karakterer. Og Danmark mister talenter. Artiklen brev bragt som en analyse i Politiken den 1. maj 2016.