Kasper Lemvigh

63 % af kommunernes udgifter til botilbud går til køb af pladser hos eksterne leverandører. De seneste seks år er udgifterne til køb hos private steget, mens udgifterne til køb hos andre kommuner er faldet.

VIVE har samlet viden om, hvordan data anvendes af myndigheder og leverandører til faglig og økonomisk styring på socialområdet.

VIVE fremhæver ti væsentlige pointer om styring inden for socialpsykiatrien og på tværs af social- og behandlingspsykiatrien, som kan danne grundlag for drøftelser om mulige løsninger på strukturelle styringsudfordringer på socialpsykiatriområdet.

VIVE har lavet et redskab, der omregner lønbudgettet i et botilbud til konkrete medarbejdertimer. Det er gratis at anvende for kommunerne.

Kommunale botilbudsledere skal både styre økonomien og have rum til faglig ledelse. Ud fra otte kommuners praksis har VIVE identificeret seks punkter, som kommunerne har gode erfaringer med, når økonomimedarbejdere understøtter botilbudsledernes økonomiske styring.

Kommunernes udgifter til de specialiserede sociale områder er steget fra 2012 til 2022. Udgifterne til det specialiserede voksenområde er steget med 22 procent, mens udgifterne til det specialiserede børn- og ungeområde er steget med 7 procent.

Udfordringerne med blandt andet stigende udgifter på botilbudsområdet kan ikke løses med et snuptag ved at ændre på økonomimodellen på området. Det viser VIVEs analyse, som er lavet for ekspertudvalget på socialområdet.

Fem fokuspunkter kan kommunerne med fordel se nærmere på i deres økonomiske styring af konkrete anlægsprojekter og i kommunens samlede anlægsbudget. Det viser VIVEs analyse af kommunernes økonomiske styringspraksis på anlægsområdet.

VIVE har samlet tre kommuners erfaringer med fleksible pladser. Fleksible pladser kan skabe en overgang for borgere, der bliver udskrevet fra psykiatrien.

Der er markante forskelle i, hvor gode kommunerne er til at ramme deres budgetter på anlægsområdet. Der ses ikke nogen klar tendens til, at det er de samme kommuner, der år efter år har svært ved at ramme anlægsbudgettet. De største kommuner har dog generelt en større budgetpræcision.

De fleste kommuner forventer, at flere borgere vil få behov for en plads i et botilbud i de kommende år. Det gælder især borgere med autisme og borgere inden for socialpsykiatrien. Generelt forventer kommunerne at bruge flere af deres egne tilbud og indsatser fremover og også samlet set at øge brugen af regionale botilbud.

VIVE har lavet et eftersyn af Lemvig Kommunes ressourcetildelingsmodeller på handicap- og psykiatriområdet. Det har resulteret i identifikation af væsentlige valg i udformningen af ressourcetildelingsmodeller på området og en model for timeprisberegning til mulig inspiration for andre kommuner

VIVE har kortlagt kommunernes økonomiske styringspraksis på anlægsområdet. Styringen er afgørende både for levering af velfærd og for samfundsøkonomien.

Fem fokuspunkter er centrale i kommunernes økonomiske styring af overgangsindsatsen til socialt udsatte og psykisk sårbare unge. Det viser VIVEs analyse, der skal give inspiration til kommunerne.

55 procent af kommunernes udgifter til botilbud gik i 2020 til eksterne køb. Udgifterne til køb hos private leverandører er steget over de seneste 10 år, mens udgifterne til køb hos andre kommuner er faldet.

VIVE har undersøgt, hvordan kommuner kan udvikle deres økonomiske styring af den kommunalt leverede sygepleje. Undersøgelsen peger på seks fokuspunkter for den økonomiske styring af det kommunale sygeplejeområde, herunder den udekørende sygepleje, hjemmeplejen (overdraget sygepleje), sygeplejeklinikker og akutfunktioner.

I store træk ligner organiseringen af det specialiserede socialområde hinanden i Danmark, Norge og Sverige. Der er dog også visse forskelle, blandt andet på anbringelsesområdet og misbrugsområdet. Det viser en afdækning af landenes organisering på området, som VIVE har udarbejdet for Social- og Ældreministeriet.

De fleste kommuner forventer, at det økonomiske pres på ældreområdet vil vokse i de kommende år, når vi får flere ældre borgere. VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne kan videreudvikle deres økonomiske styring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb. De to områder stod i 2017 for knap en tredjedel af udgifterne på ældreområdet.

VIVE er i gang med at undersøge, hvordan kommunerne kan videreudvikle deres økonomistyring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb. Denne korte udgivelse rummer udvalgte eksempler på nogle af de elementer, som vil blive afdækket i den endelige rapport. Rapporten forventes udgivet i august 2020.

Kommunerne i Region Sjælland har fået flere og flere udgifter til voksne med særlige behov de seneste år. Mens antallet af borgere, der modtager et botilbud, er faldet, så er udgifterne til den enkelte borger i botilbud steget. Der er dog store forskelle på de enkelte kommuners udvikling, viser analysen.

Det kan være vanskeligt for kommunerne at styre økonomien på det specialiserede voksenområde, som omfatter tilbud og ydelser til voksne borgere med eksempelvis handicap eller sindslidelser. VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne kan videreudvikle den økonomiske styring på området.

Det kan være en udfordring for kommunerne at styre økonomien, når sociale indsatser går på tværs af kommunale serviceområder. En tværgående indsats kan eksempelvis koste penge på ét område, men give en gevinst på et andet. VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne kan tilrettelægge og videreudvikle økonomistyringen af tværgående løsninger.

Ballerup Kommune har oplevet et stigende pres på udgifter til specialundervisning siden 2015. Udgiftspresset kan skyldes, at kommunen har centraliseret økonomistyringen på området. Det viser VIVEs analyse.

VIVE har lavet to analyser på Faaborg-Midtfyn Kommunes ældreområde. Den ene viser, at kommunen fremover bliver udfordret af flere ældre borgere med andre plejebehov end dem, de ældre har i dag. Den anden analyse handler om rehabiliteringscenteret Bakkegården og viser, at der er behøv for en afklaring omkring centerets målgrupper og formål.

Udgifterne til det specialiserede voksenområde i Region Sjælland er steget fra 2014 til 2017. Udgifterne til den enkelte botilbudsmodtager er ligeledes steget, mens antallet af botilbudsmodtagere faldet.

En række danske kommuner har lagt skoler sammen og tilført øgede ledelseskompetencer på skolerne. Det gælder også Ballerup Kommune. VIVEs evaluering viser, at skolesammenlægninger kan styrke de mindre skoler og mindre fag, og at der er et potentiale i at skabe rum for ledelse tæt på medarbejderne.

De fleste kommuner i VIVEs undersøgelse stiller krav om en driftsgaranti, når de godkender en privatinstitution, men de færreste har de senere år haft brug for at aktivere garantien. Ifølge kommunerne har de dog behov for økonomisk sikkerhed til at dække forudbetalt tilskud og til at etablere midlertidig pasning, hvis en stor privatinstitution lukker på et tidspunkt, hvor kommunen ikke har ledige pladser.

Udgifterne til det specialiserede voksenområde i Region Sjælland er steget fra 2014 til 2015. Antallet af botilbudsmodtagere er ligeledes steget, mens udgifterne pr. botilbudsmodtager er faldet. Udgiftsstigningen på området synes altså at hænge sammen med, at der er kommet flere brugere.  

Kommunerne i Region Sjælland handlede i 2015 med pladser i botilbud og anbringelsessteder i næsten samme omfang som i 2014. I 2015 gik cirka 60 procent af de samlede udgifter til køb af pladser hos eksterne leverandører.

De nationale registerdata om voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er på nuværende tidspunkt ikke gode nok til, at man kan opgøre valide og sammenlignelige enhedsudgifter for forskellige ydelser og tilbud på kommuneniveau. KORA har udarbejdet en række anbefalinger til at forbedre datagrundlaget.

Kvaliteten af økonomi- og gældsrådgivning til mennesker, der har svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen, kan styrkes gennem mere landsdækkende koordinering, stabil finansiering og geografisk spredning. Det peger KORA på i denne afdækning af området.

De 17 sjællandske kommuners udgifter til det specialiserede voksenområde er steget fra 2010 til 2014. Antallet af botilbudsmodtagere er steget, mens udgifterne pr. borger i botilbud er faldet. De stigende udgifter på området kan altså tilsyneladende forklares med flere brugere frem for dyrere brugere.

Kommunerne handler mindre med pladser i botilbud til voksne og anbringelser til børn i 2014, end de gjorde i 2010. Men handlen er ikke hørt op. Hver gang der blev brugt 100 kommunale kroner på botilbud og anbringelser i 2014, gik cirka 55 kr. til pladser hos eksterne leverandører. Det viser en undersøgelse fra KORA.

Roskilde Kommunes omkostninger ved 21 udsatte unge ledige i en ny beskæftigelsesindsats er opgjort til 91.400 kr. pr. ung pr. år. Det viser en ny analyse, som KORA har udført for Rockwool Fonden. Analysen viser desuden, at det er muligt at opgøre langt hovedparten af de kommunale omkostninger ud fra CPR-registrerede oplysninger.

Personer med handicap kan søge kommunen om økonomisk tilskud til nødvendige merudgifter til for eksempel medicin, kost og tøj. En analyse i fem kommuner viser, at der er ret stor forskel på, hvor meget kommunerne udbetaler i disse merudgifter. Og der er store udfordringer forbundet med administrationen af området. 

Campusdannelse er blevet populært, men gode intentioner om øget faglighed, bedre studiemiljøer og fastholdelse indfries ikke af sig selv. KORAs evaluering viser, at dette formål hurtigt kan træde i baggrunden, mens kræfterne bruges på eksempelvis byggeprojekter eller fastholdelse af et bestemt uddannelsesudbud.

Rapporten sætter fokus på skolernes implementering af folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne efter første skoleår. Den undersøger, hvordan skoleledere, lærere og pædagoger oplever, at reformen og arbejdstidsreglerne har påvirket deres motivation, samarbejde, undervisningens kvalitet samt ledelse og forældresamarbejde.

Denne rapport beskriver forskellige modeller for, hvordan menighedsrådene kan løse de mange administrative opgaver, der kan være en stor udfordring for rådene. Rapportens forskellige modeller tager hensyn til, at menighedsrådene har meget forskellige ønsker til opgaveløsningen.

Central organisering, porteføljestyring og konkurrenceudsættelse er centrale fokuspunkter, når man skal optimere den kommunale ejendomsadministration. Det viser en benchmarking af otte kommuners ejendomsadministration, som KORA har udarbejdet.

Nogle kommuner bruger mere end dobbelt så mange penge på at få gjort rent i deres daginstitutioner, skoler og administrationsbygninger end andre. Der er også forskel på, hvordan kommunerne udnytter deres arealer. I nogle kommuner har medarbejdere og børn over 60 % flere kvadratmeter pr. hoved end i andre kommuner. Det viser KORAs sammenligning af centrale nøgletal for kommunernes ejendomsadministration. 

KORA har undersøgt, hvordan man kan opgøre og sammenligne serviceniveau og produktivitet i kommunerne på vej- og parkområdet. Analysen viser, at undersøgelser af mulige forbedringer af produktiviteten kræver en solid metode, og at der er læring at hente fra andre kommuner.

Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne har brugt på børn i dagtilbud. Det gælder både børn i daginstitutioner og dagpleje.

Der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på administration pr. indbygger. Men en stor del af disse forskelle hænger blandt andet sammen med kommunens størrelse og befolkningens sammensætning.

Hvordan kan man sammenligne kommunernes administration af ejendomme? Det har KORA undersøgt.

Med dette værktøj kan du beregne centrale nøgletal for din egen kommunes ejendomsadministration. Du kan også sammenligne dine nøgletal med otte andre kommuners nøgletal. 

Samarbejde og økonomisk styring på tværs af fagområder kan hjælpe unge i overgangsindsatsen for socialt udsatte og psykisk sårbare unge, skriver Kasper Lemvigh, Camilla Dalsgaard og Hans Kloppenborg i Altinget.

Det kan være svært for kommunerne at styre økonomien på det specialiserede voksenområde, som omfatter indsatser til borgere med for eksempel handicap eller sindslidelser. VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne kan videreudvikle den økonomiske styring på området. Det skriver projektchef Camilla T. Dalsgaard og chefanalytiker Kasper Lemvigh i dette indlæg, der har været bragt i Danske Kommuner.

Det er efterhånden et velkendt fænomen, at kommunernes udgifter til botilbud stiger – men hvad ligger bag udviklingen? Projektchef Camilla T. Dalsgaard og chefanalytiker Kasper Lemvigh gennemgår noget af det, vi ved – og ikke ved – om udviklingen på botilbudsområdet. Artiklen har været bragt i Socialmonitor.