Kræn Blume Jensen

Igennem den langvarige højkonjunktur frem til 2007 har beskæftigelsesmulighederne været gode for alle grupper på arbejdsmarkedet, og ledigheden har været lav.

Denne rapport undersøger kommunernes økonomiske balance og analyserer, om forskelle mellem kommunernes økonomiske situation hænger sammen med forskelle i økonomiske grundvilkår, eller i højere grad er knyttet til forskelle i udgiftspolitik.

Gennem de sidste mange år har ledigheden været faldende i Danmark, men samtidig tilkendes og visiteres mange til henholdsvis førtidspension og fleksjob.

I Danmark findes en relativ stor gruppe af familieforsørgede indvandrerkvinder, som hverken er i beskæftigelse eller modtager overførselsindkomster. Undersøgelsen sætter fokus på disse kvinders barrierer og muligheder for beskæftigelse og uddannelse. 

Hvordan har kommunerne håndteret implementeringen af 300-timers-reglen? 

Hvilken betydning har integrationsloven for nyankomne flygtninges flyttemønstre og bosætning? Bliver de boende i boligplaceringskommunen eller flytter de til de større byer? Og hvordan ser beskæftigelsessituationen ud for de flygtninge, der flytter? Dette og flere andre spørgsmål kastes der lys over i denne beskrivende analyse af flyttemønstre og bosætning blandt nyankomne flygtninge i Danmark i perioden 1997-2005.

Rapporten dokumenterer og redegør for det meget omfattende registerbaserede datamateriale, som er tilvejebragt til forskningsprogrammet "Menneskelige ressourcer og udstødelsesprocesser i den offentlige sektor".

Rapporten belyser, hvorvidt ansatte i henholdsvis den private og den offentlige sektor har forskellig risiko for at blive arbejdsløse. Og hvis arbejdsløsheden er indtruffet, har de to grupper så samme mulighed for at komme i beskæftigelse igen?

Andelen af boligejere blandt yngre danskere er faldet i løbet af perioden 1985-1995, hvorimod ændringerne har været mere beskedne siden da. Vi anvender diskrete varighedsmodeller til at undersøge, hvordan betydningen af indkomst for potentielle første boligkøb har ændret sig med tiden.

Undersøgelsen i denne rapport er en kvantitativ undersøgelse af frafald blandt studerende på sygeplejerske-, ingeniør-, lærer- og pædagoguddannelserne.

Gennem de sidste mange år har ledigheden været faldende i Danmark, men samtidig tilkendes mange førtidspension og fleksjob. 

I Danmark findes en relativ stor gruppe af familieforsørgede indvandrerkvinder, som hverken er i beskæftigelse eller modtager overførselsindkomster.

Hvordan har kommunerne håndteret implementeringen af 300-timers-reglen? 

I takt med, at mennesker bliver ældre, oplever mange, at deres velbefindende ændres. Blandt årsagerne kan være helbredsforringelser og/eller øget risiko for dødsfald blandt ægtefælle og bekendte. I den situation vælger mange at flytte enten tættere på familiemedlemmer eller til en mere passende bolig.

Kontanthjælpsloft, økonomiske afsavn, social eksklusion af udsatte grupper og sociale indsatser, der virker. Det er alle emner, der fylder meget i den socialpolitiske debat i Danmark. Men hvem er de socialt udsatte personer, hvordan karakteriserer vi dem, og hvordan hjælper samfundet dem bedst, så de på lang sigt ikke mere befinder sig i en udsat position? Det er omdrejningspunkterne i Social Forskning 2:2016.

Ældre - nu og i fremtiden

På kanten - udsatte i Danmark

Nyt fra SFI