Lars Fynbo

Fagpersoner oplever en række barrierer, som i praksis kan gøre det vanskeligt at identificere, afgrænse og håndtere psykisk vold mod børn og unge. Barriererne kan medvirke til, at psykisk vold opdages senere i sagsforløbet, håndteres mindre entydigt end andre voldsformer og i nogle tilfælde slet ikke identificeres som psykisk vold.

En forbedring af de fysiske rammer kan styrke den sociale indsats og det sociale miljø på væresteder. Det viser en evaluering af et projekt, hvor tre af Kirkens Korshærs sociale væresteder har gennemgået en fysisk forandring gennem nybyggeri eller ombygning.

Knap 9 ud af 10 børn har fra 6-årsalderen adgang til mindst én skærm. Flere børn har også deres egne skærme, for eksempel er gennemsnitsalderen for egen tablet 5,2 år og for smartphone 8,1 år. Forældre har meget blandede oplevelser af skærmenes betydning for deres børn, og undersøgelsens resultater kalder på en nuanceret forståelse af skærmenes rolle i børns hverdag.

Social eksklusion er langt fra en statisk tilstand: Menneskers vilkår, muligheder og ressourcer kan ændres over et livsforløb og bringe dem tættere på – eller længere væk fra – samfundets fællesskaber.

Indsatsen ”Forenet Mod Vold” bygger på en amerikansk kriminalpræventiv strategi. Formålet er at nedbringe volds- og skudepisoder i rocker-/bandemiljøet gennem dialog, afskrækkelse og social støtte. Denne rapport formidler politiets, kommunens og udvalgte rocker-/bandemedlemmers erfaringer med at bekæmpe volden i det Københavnske rocker-/bandemiljø.

VIVE har udviklet en indsatsbeskrivelse til tidligere opsporing af mennesker i risiko for social udsathed som følge af sexsalg eller senfølger af seksuelle overgreb i barn- og ungdommen.

VIVE har identificeret fire kerneelementer for tidligere forebyggelse på det sociale område.

Det kræver tværgående beslutningskompetence, vidensdeling og psykologisk tryghed, hvis borgere med psykiske vanskeligheder, hyppige indlæggelser og komplekse problemer skal have en koordineret indsats på tværs af behandlingspsykiatrien og det specialiserede socialområde i kommunerne. Det viser denne vidensafdækning, der danner grundlag for udviklingen af en prototype for udredning og indsats, som bedre kan understøtte koordination på tværs af sektorgrænser.

Flere personer sigtet for spirituskørsel kan komme i behandling for deres alkoholforbrug, hvis rekrutteringsarbejdet på tværs af forskellige aktører styrkes. Det viser denne rapport, der belyser mulighederne for at styrke behandlingstilbuddene til personer, som er sigtet for at køre med for høj promille i blodet.

Digitalt mediebrug er en central del af unges liv, som blandt andet hjælper dem med at dyrke og opretholde fællesskaber. Men de digitale medier kan også have uønskede konsekvenser og være stressende. Det viser denne litteraturgennemgang af viden om digitale medier, sociale relationer, fællesskaber og stress blandt 16-24-årige.

VIVE har udarbejdet en prototype med seks kerneelementer. Den kan danne grobund for at styrke sociale indsatser og tilbud til voksne, som er udsatte.

Generelt er borgerne tilfredse med den socialpædagogiske støtte, de får på botilbud, botilbudslignende tilbud og i eget hjem. En bekymrende tendens er dog, at de borgere, som har de største vanskeligheder – og dermed størst brug for støtte – føler sig mindst støttet.

Gaming fylder meget i mange børn og unges sociale liv. Samtidig giver onlinespil i stigende grad mulighed for at købe spilrelaterede elementer, og det kan være svært for børn og unge at gennemskue, hvornår de bruger penge.

Meget udsatte borgere kæmper ofte med misbrug og psykiske problemer. Men det er ikke altid, de selv erkender, de har brug for hjælp, eller tror på, der er nogen hjælp at hente. Det kan være særdeles udfordrende for fagprofessionelle at arbejde med borgerne.

Borgere i social og lægelig stofmisbrugsbehandling kan nøjes med færre møder på rusmiddelcenteret og slippe for at opbevare medicin hjemme, hvis de overgår fra korttids- til langtidsvirkende substitutionsmedicin. For en del giver det frihed og overskud, men for borgere med de mest komplekse problemstillinger kan omstillingen være vanskelig.

De mest udsatte unge kan have meget svært ved at tilpasse sig rammerne for misbrugsbehandling. I denne rapport præsenterer VIVE forslag til, hvordan behandlingen i højere grad kan møde de unge, hvor de er. Det kan blandt andet ske ved helt konkret at flytte samtaler ud af misbrugscentrene.

De fleste, der har svært ved at deltage i samfundets fællesskaber på grund af sociale, helbredsmæssige eller psykiske udfordringer, drømmer mest af alt om et arbejde – eller om et sted at gå hen, hvor der er brug for dem og opgaver at løse. Det viser en kvalitativ undersøgelse, der uddyber resultaterne fra Fællesskabsmålingen fra 2017.

Mindst 25 procent af alle borgere, som modtager stofmisbrugsbehandling, har en ADHD-diagnose eller udviser ADHD-symptomer. Disse borgere er ofte så udsatte, at det er vanskeligt at gennemføre et behandlingsforløb. Men en ny undersøgelse fra VIVE peger på, at de nuværende metoder kan udvikles til en målrettet behandling af borgere med stofmisbrug og ADHD. Det er imidlertid nødvendigt, at social stofmisbrugsbehandling til denne målgruppe udvikles og tilbydes i samspil med psykiatrisk behandling.

Hjemløse kvinder kæmper ofte med både psykiske og sociale problemer, og mange har i en lang periode overnattet på sofaer hos venner og bekendte, inden de opsøger et herberg. Det viser en denne undersøgelse, der bygger på 50 interview med hjemløse kvinder. Baggrunden er, at den seneste kortlægning af hjemløshed i 2017 viste en betydelig stigning i antallet af hjemløse kvinder.

Denne rapport beskriver stofmisbrugsområdet set fra brugernes synsvinkel. Undersøgelsen viser, at mennesker med stofmisbrug er meget forskellige og har forskellige liv og ønsker. Det er dog et gennemgående træk, at brugerne efterspørger fleksible og helhedsorienterede indsatser, samt udvidet adgang til psykologhjælp, og at mange oplever at stemplingen som ”stofmisbruger” giver dem problemer i mødet med myndigheder og indsatser.

De seneste bandepakker signalerer, at voldelige bandemedlemmer ikke kan rehabiliteres og derfor bør spærres inde. Det er dog ikke en måde at nedbringe vold på, skriver seniorforskerne Mette-Louise E. Johansen og Lars Fynbo i Altinget Social d. 25. august 2025.

Meget udsatte borgere kæmper ofte med misbrug og psykiske problemer. Men det er ikke altid, de selv erkender, de har brug for hjælp, eller tror på, der er nogen hjælp at hente. Det kan være særdeles udfordrende for fagprofessionelle at arbejde med borgerne. Rapporten og videnshæftet indeholder inspiration til arbejdet, og håbet er, at det kan være med til at styrke arbejdet med at øge trivslen hos en af samfundets mest udsatte gruppe af borgere.