Lisbeth Pedersen
Ekspertområder:
- Køn og identitet,
- Ligestilling,
- Arbejdsmarked,
- Ældre

Inden for beskæftigelse og integration kigger afdelingen blandt andet på, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, og hvordan beskæftigelsesindsatser implementeres og virker. Desuden udarbejder afdelingens medarbejdere analyser og forsker i boligsociale indsatser og problemstillinger, der vedrører etniske minoriteters velfærd og inklusion i det danske samfund.
I forhold til ældreområdet arbejder afdelingen eksempelvis med samfundsmæssige udfordringer i det aldrende samfund, ældres levevilkår og indretningen af ældreplejen.
Lisbeth Pedersen er ph.d. i økonomi. Hun har især beskæftiget sig med arbejdsmarkedets funktionsmåde og beskæftigelsespolitikkens tilblivelse, virkning og målgrupper. Desuden har hun i en lang årrække beskæftiget sig med ligeløn, udviklingen af reformpolitikken og eksklusionsproblematikker i de nordiske velfærdsstater. Hun har deltaget i en række kommissions- og udvalgsarbejder, senest i Ydelseskommissionen og i Lønstrukturkomiteen.