Mette Lausten

Psykiske problemer har en afgørende betydning for mange tidligere anbragte unges veje gennem uddannelsessystemet. Særligt unge, der også har andre problemer, som for eksempel hjemløshed og misbrug, får ikke fodfæste i uddannelsessystemet. Det er konklusionen i denne videnskabelige artikel, som bygger på omfattende data, der er indsamlet løbende blandt anbragte unge født i 1995.

En stor del af udsatte børn og unge oplever i høj grad at blive inddraget i kommunens behandling af deres sag. Unge med de største udfordringer er dem, der føler sig mindst inddraget. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 2.300 udsatte unge mellem 12 og 17 år.

11- og 15-årige børn, hvis fædre har været udsendt på militære missioner i udlandet, oplever deres trivsel og forhold til familie, skole og venner på samme måde som deres jævnaldrende. Men flere af de 11-årige børn af veteraner har lav mental trivsel og har konflikter med deres forældre i større omfang. Det viser en undersøgelse af trivsel blandt børn af fædre, der har været udsendt på militære operationer i udlandet.

Unge i Danmark, Finland og Sverige, der har været anbragt uden for hjemmet, har en markant højere risiko for at forlade uddannelsessystemet tidligere end ikke-udsatte unge. Det gælder især unge, der er blevet anbragt for første gang i teenageårene.

Denne rapport præsenterer resultater fra en første undersøgelse af kendskabet til og anvendelsen af rettigheder blandt børn og unge i udsatte positioner. Den danner grundlaget for de senere opfølgninger på virkninger af Børnene Først-reformen.

Der er statistiske tegn på, at børn og unge med minoritetsetnisk baggrund er anbragt i mindre omfang end børn og unge med etnisk dansk baggrund, når vi ser på børn og unge med samme baggrundsvilkår og kompleksitet i udfordringer.

Udredningstiden i børne- og ungdomspsykiatrien er ikke ens for alle. Der er social ulighed, så udredningstiden er længere for børn og unge fra familier med lavere socioøkonomisk status. Samtidig er der forskel på den sociale ulighed mellem regionerne.

I en ny undersøgelse har VIVE ikke fundet tydelige tegn på, at unge i udsatte positioner, som i høj grad oplever inddragelse i deres egen sag, klarer sig bedre i skolen eller på arbejdsmarkedet end tilsvarende unge, som oplever en lavere grad af inddragelse. Det betyder dog ikke, at der ikke er grund til at inddrage de unge.

Der er alvorlige trivselsudfordringer blandt institutionsanbragte børn og unge. Ny viden viser desuden, at børn og unge i forebyggende foranstaltninger på mange områder er lige så udsatte som børn og unge anbragt på institution. Disse to grupper af børn og unge udtrykker lavere grad af trivsel, højere grad af udsathed og risikoadfærd.

Indsatsen ’Målrettet støtte til forældre med anbragte børn’ viser gode takter til at støtte forældre i at blive bedre forældre for deres børn og bedre samarbejdspartnere med kommunen omkring anbringelsen. Forløbet har fokus på at styrke forældrekompetencerne og styrke samarbejdet med kommune og anbringelsessted for derigennem at øge trivsel og stabilitet i anbragte børns liv.

Unge med autisme har glæde af et nyt læringsforløb, der kombinerer individuel støtte og undervisning i grupper. Forløbet har fokus på blandt andet selvbestemmelse og sociale færdigheder, hvilket har styrket de unges handleevne og livskvalitet. Det viser VIVEs evaluering af læringsforløbet, som er blevet afprøvet i seks kommuner over de seneste to år.

De fleste børn og unge i Danmark lever generelt et godt og trygt liv, men på nogle områder er der også udfordringer. For eksempel har covid-19-pandemien sat sine spor både fagligt og socialt, mange får for lidt søvn, unges druk er steget, flere føler sig ensomme, og glæden ved at gå i skole er faldet. Det er nogle af de mange resultater i undersøgelsen Børn og unge i Danmark, som har fulgt børnebefolkningen gennem de seneste 12 år.

10 procent af børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder har rømmet anbringelsesstedet mindst én gang inden for de seneste 12 måneder. Det samme gælder for 3 procent af børn og unge anbragt i familiepleje.

Grønlandske forældre til anbragte børn står i en vanskelig situation og oplever udfordringer i sagsbehandlingen på grund af sproget, kulturelle misforståelser og gensidige fordomme. Samværet med børnene kan også være svært, men trods dette trives børnene bedre end andre anbragte børn i Danmark.

Flere anbragte unge går i gang med en ungdomsuddannelse – især den forberedende grunduddannelse FGU. Mange anbragte unge trives generelt godt og føler sig inddraget i deres sagsbehandling, men der er stadig store forskelle i deres trivsel. Hvis de mest udsatte skal lykkes med en god overgang til voksenlivet, er der behov for yderligere fokus på at sikre deres trivsel i hverdagen og anbringelsen.

Hvilke udfordringer kæmper udsatte forældre med? Og hvilken form for støtte får de tildelt? VIVE har samlet viden om, hvad der karakteriserer forskellige grupper af udsatte forældre.

Anbragte unge, som læser hyppigt som teenagere, er i højere grad i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 19 år. Denne sammenhæng gælder, selvom analysen tager højde for nogle af de forhold, vi på forhånd ved adskiller læsere og ikke-læsere.

Har man som barn eller ung været anbragt, står man som 18-årig med langt svagere forudsætninger for at træde ind i voksenlivet end sine jævnaldrende, der ikke har været anbragt. Bagagen af negative hændelser under opvæksten sætter dybe spor i de unges trivsel og gør det vanskeligere for dem at stå på egne ben. Værst ser det ud for unge, der først er anbragt, efter de er fyldt 15 år.

Hvordan oplever udsatte unge at blive inddraget i kommunens behandling af deres sag? Føler nogle grupper af unge sig mere inddraget end andre? Det er fokus for en ny rapport fra VIVE, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 2.300 udsatte unge mellem 12 og 17 år. Undersøgelsen viser, at de mest udsatte unge, de yngste unge og pigerne føler sig mindst inddraget, når kommunen behandler deres sag.

Unge, der har været anbragt på en kostskole, klarer sig som 25-årige uddannelsesmæssigt og som selvforsørgende mindst lige så godt eller bedre end unge, der har været i familiepleje eller været anbragt på institution.

Hvis børn allerede ved skolestart oplever trivselsudfordringer på flere områder, kan det betyde, at de som unge voksne klarer sig dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end andre. Børn med socio-emotionelle vanskeligheder, der samtidig oplever trivselsudfordringer ved skolestart, er særligt udsatte på den lange bane.

Hvad er det, der gør, at nogle tidligere anbragte unge trives og klarer sig godt som unge voksne? Hvilke personer og begivenheder har haft betydning i deres liv og for, hvor de står i dag? Og hvad betyder det ”at klare sig godt” overhovedet for de unge og unge voksne selv? Det er nogle af de centrale spørgsmål i det tværnationale forskningsprojekt ”Against All Odds”.

Tegn på øget social polarisering, ændrede samværsformer med vennerne, mindre risikoadfærd og fortsat vækst i unges psykiske mistrivsel. Det er nogle af de mange resultater af undersøgelsen Børn og unge i Danmark, hvor forskere har fulgt børnebefolkningen gennem otte år. Undersøgelsen viser også, at trivslen i skolen daler, og at flere skilsmissebørn i dag har en deleordning.

Anbragte unge er på mange måder meget mere udsat for psykisk mistrivsel og psykiske lidelser end unge generelt. Anbragte unge og tidligere anbragte unge føler sig i langt højere grad ensomme, udenfor og har lavt selvværd. De har 13 gange højere sandsynlighed end unge generelt for at have fået en psykiatrisk diagnose.

Denne undersøgelse handler om de børn, hvis fædre har været udsendt på militære missioner i udlandet. For hvordan håndterer børn det særlige vilkår, det er at have en far, der rejser væk til et potentielt farligt arbejde og kommer hjem med nye erfaringer i bagagen, der kan påvirke hans psyke og udsyn?

Formålet med dette notat er at belyse, hvordan elever fra Behandlingsskolerne klarer sig 1-5 år efter endt grundskole. Analysen er en del af Behandlingsskolernes egen evaluering af den skolefaglige indsats over for børn og unge med diagnoser og inkluderer 230 unge, som har gået på en af Behandlingsskolerne.

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Fokus er på en specifik form for udsathed og konkrete overgreb, hvilket i høj grad er motiveret af resultaterne fra tidligere analyser på 15-årige anbragte. Vi har derfor ønsket at undersøge, hvilke konkrete overgreb tidligere anbragte har oplevet, og i hvilket omfang overgrebene hænger sammen med karakteristika i forhold til anbringelsesforløb.

Mens de fleste unge i Danmark trives og klarer sig godt, så er der stadig en stor gruppe af unge, hvis hverdag er domineret af en række udfordringer: De har ikke samme muligheder som andre unge, og deres potentiale bliver ikke udnyttet. Denne antologi belyser hvilke tidlige faktorer der har betydning for børns udvikling til tidlige voksne. Antologien spænder over kapitler omkring betydningen af forældreopdragelse, betydningen af uddannelse til risiko for kriminalitet og brug af rusmidler.

Formålet med dette notat er at afdække, hvor tidligere anbragte bor som unge voksne, og derved afdække, om der er nogle kommuner som med fordel kan have endnu større fokus på at hjælpe tidligere anbragte unge i overgangen til voksenlivet, end de i forvejen har.

Anbragte børn og unge kæmper med andre og flere udfordringer end ikke-anbragte børn, men den omfattende undersøgelse fra SFI tegner et nyt og mere positivt billede af deres trivsel det sted, hvor de er anbragt.

Publikationen er en statistisk baseret panelundersøgelse om den danske børnebefolknings tilstand. Den giver indblik i, hvordan den brede del af børnepopulationen trives på forskellige livsområder. Samtidig bidrager den også med viden om kategorier af børn og unge, som har det særligt vanskeligt og derfor kan have brug for børnesociale indsatser. Børn og unge i Danmark følger børnebefolkningen over tid. Første udgave af undersøgelsen udkom i 2010. Denne undersøgelse er den anden i rækken.

Som ung voksen har tidligere anbragte børn dårligere helbred, lavere uddannelse og er mere kriminelle end børn med samme vilkår, der ikke har været anbragt. Det viser rapporten fra SFI om langtidsvirkningerne af at have været anbragt udenfor hjemmet som barn.

Rapporten afdækker risiko- og beskyttelsesfaktorer, som kan påvirke risikoen for, at et barn eller en ung senere begår kriminalitet. Den giver et overblik over, hvilke instrumenter der kan anvendes til tidligt at identificere kriminalitetstruede børn og unge og viser, at mange konflikter mellem forældrene, dårlige skolefærdigheder, mange skoleskift og ADHD-lignende symptomer forhøjer risikoen for senere at begå kriminalitet.

Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2010 er kommet i stand på Bikubenfondens initiativ. Fonden har ønsket at få tilvejebragt en statistisk baseret oversigt over børnebefolkningens tilstand. Oversigten giver indblik i, hvordan den brede del af børnepopulationen trives på forskellige livsområder. Samtidig bidrager den også med viden om kategorier af børn og unge, som har det særligt vanskeligt og derfor kan have brug for børnesociale indsatser.

Rapporten belyser de ansattes holdninger til at tage en social- og sundhedsuddannelse og spørgsmålet, i hvilket omfang kommuner og amter - sygehuse og amtslige sociale institutioner - finder behov for at uddanne ikke-uddannet personale og opskole »gamle« faggrupper som hjemmehjælpere, sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter.

Dette videnshæfte baserer sig på rapporten Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023, der blandt andet viser, at der er alvorlige trivselsudfordringer blandt børn og unge, der er anbragt på børne- og ungehjem, mens plejefamilieanbragte børn og unge trives relativt godt.

Dette notat underbygger rapporten Børn af veteraner – hverdagsliv og trivsel. I notatet bliver dataindsamlingen beskrevet yderligere.

I debatten om de 50.000 unge uden uddannelse eller beskæftigelse bør vi sondre imellem dem, som 'zigzagger' imellem uddannelse, beskæftigelse og arbejdsløshed, og dem, som er 'fastlåst' i velfærdssystemet, skriver VIVE-forskere i Altinget

Det vil betyde en de facto lukning af kostskoler som anbringelsessted, hvis der bliver indført et loft over antallet af anbragte elever. Det vil lade en række børn og unge i stikken, da kostskoler er et godt anbringelsestilbud. I stedet bør tilsynene sikres de fornødne ressourcer, skriver seniorforsker Mette Lausten i dette debatindlæg, der har været bragt i Altinget.

SFI’s undersøgelse om anbringelser viser, at en stor gruppe udsatte unge får hjælp meget sent. De bliver anbragt meget sent og ofte kortvarigt – og de har det ikke godt: Næsten hver tredje af disse unge har forsøgt at begå selvmord. Denne artikel har været bragt som et debatindlæg om mistrivsel blandt anbragte børn og unge i Altinget 9. maj 2017.

Når nye tal fra SFI viser, at 28 procent af anbragte unge har forsøgt selvmord, er der brug for mere fokus på trivsel og livskvalitet hos anbragte. Artiklen har været bragt som kommentar i Altinget 25. april 2017.

Der har i den senere tid igen været debat om anbragte børn og unge og typen af anbringelse. Familiepleje bliver fremstillet som den rigtige løsning, fordi forskningen har vist, at børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder ofte klarer sig dårligere. Men debatten er forsimplet, og der er brug for en række meget væsentlige nuancer. En kortere udgave af indlægget har været bragt i Politiken.

Tidligere anbragte unge oplever ofte store vanskeligheder, når de fylder 18 år. De har ikke som andre unge en familie og netværk at støtte sig til, og hvor andre unge får opbakning hjemmefra i flere år, så må tidligere anbragte ofte klare sig selv. Kun ca. hver tredje modtager efterværn, viser tal fra SFI’s forløbsundersøgelse om anbragte børn.

Nyt fra Socialforskningsinstituttet