Arbejdsområder
Morten Holm Enemark arbejder med udviklingen i udsatte boligområder og effekten af sociale indsatser målrettet udsatte grupper. Hans analyser har særligt fokus på, hvordan forskellige former for social marginalisering, såsom hjemløshed, psykisk sygdom, misbrug og kriminalitet, spiller sammen, og hvilken sammenhæng de har med blandt andet uddannelse, beskæftigelse og geografi, også på tværs af generationer.
Metoder
Metodisk arbejder Morten Holm Enemark med forskellige former for kvantitative data, særligt registerdata men også surveydata. Han benytter sig af metoder som difference-in-differences, matching og faktoranalyse og benytter også samfundsøkonomiske analyser.
Baggrund
Morten Holm Enemark er sociolog fra Københavns Universitet 2013. Han har desuden arbejdet med forsknings- og analysearbejde på udsatte-området som analytiker i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd fra 2013-2017.