Rasmus Højbjerg Jacobsen

De dominerende idealer, som børn og unge udpeger, handler om at være deltagende i sociale fællesskaber, at klare sig godt i skolen og at få et godt arbejde. De oplever også, at der er mange forventninger til dem, og de forventer generelt meget af sig selv. Undersøgelsen viser, at det er meget forskelligt, hvordan børn og unge reagerer – nogle trives og motiveres, andre oplever et stort pres. Piger oplever større pres, lavere trivsel og større følelse af utilstrækkelighed end drenge.

På nogle botilbud for borgere med udviklingshæmning er der problemer med såvel trivsel som udadreagerende adfærd. For at imødegå sådanne problemer har otte botilbud afprøvet metoden LA2u. Evalueringen viser positive resultater for både borgere og medarbejdere.

VIVE har undersøgt de socioøkonomiske effekter ved en udvidelse af adgang til psykologhjælp. Resultaterne viser, at der kun er meget få og små målbare effekter, herunder brug af sundhedsydelser samt tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse. Det er dog vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke ser på de kliniske, behandlingsmæssige effekter af at modtage psykologhjælp.

VIVE har i 2020 og 2024 gennemført to undersøgelser af VærDig-indsatsen til forebyggelse af spiseforstyrrelser blandt børn og unge. De unge oplever selv, at samtalerne i VærDig har hjulpet dem, men registerbaserede målinger kan ikke påvise en positiv effekt, når man sammenligner med andre unge.

BIS 2.0 - Beregner for Investeringer i Sundhed er en offentlig tilgængelig webbaseret applikation, der giver brugerne adgang til sundhedsøkonomiske data for 32 sygdomsgrupper. BIS 2.0 indeholder data over udgifter i forbindelse med sygdomsgruppernes brug af medicin, kontakt til sundhedsvæsnet (sygehus, praksis og kommune) og kontakt til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen viser, at det er relativt udsatte unge, der deltager i PMTO Teens, som er et forældretræningsprogram, der retter sig mod forældre og deres teenagebørn. De unge har været i tiltagende dårlig trivsel op til deltagelsen, men udviklingen i den dårlige trivsel stagnerer i forbindelse med deltagelsen i PMTO Teens.

IBBIS (Integreret Behandlings- og BeskæftigelsesIndsats til Sygedagpengemodtagere) er blevet afprøvet i et lodtrækningsforsøg af Psykiatrisk Center København. Resultaterne i denne undersøgelse viser, at IBBIS samlet set har været dyrere sammenlignet med det sædvanlige tilbud, når man opgør de samlede økonomiske konsekvenser af indsatsen, hvor man for eksempel medregner den positive skattegevinst for arbejdsindtægten, hvis det med indsatsen lykkes at få nogle deltagere hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Sociale investeringer har været afprøvet mange steder i Norden, og sociale investeringsprojekter har lykkedes med at få beslutningstagere til at se længere frem i beslutningsgrundlaget for sociale indsatser. Der er dog tale om relativt få og små projekter set i forhold til det samlede sociale område.

Hvad er de langsigtede økonomiske konsekvenser af at investere i forbedrede livsvilkår for tidligere udsatte børn og unge i overgangen til voksenlivet? VIVE har afprøvet en metode til at estimere det langsigtede potentiale for økonomiske konsekvenser på en række offentlige ydelser og aktiviteter for at komme nærmere et svar på det spørgsmål.

Flere persongrupper har fået adgang til psykologbehandling med tilskud eller helt vederlagsfrit, men udbuddet af psykologkonsultationer i ordningen kan ikke følge med. Derfor ses øget ventetid.

Formålet med forarbejdet har været at understøtte stillingtagen til den videre beslutning om, hvordan en national kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet skal udformes.

Omkring 27.000 kr. pr. deltager – så meget har velfærdssamfundet sparet 5 år efter, at unge har deltaget i misbrugsbehandlingsprogrammet MOVE. Det skyldes blandt andet, at MOVE-deltagerne sjældnere bliver indlagt på hospitalet.

SØM bliver kontinuerligt udvidet, og dette projekt har bidraget med et nyt familiemodul, målgrupper for pårørende samt målgrupper for unge med autisme, unge voksne i hjemløshed og mennesker med erhvervet hjerneskade

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

En rehabiliteringsindsats for voksne med hjerneskade hos BOMI – Center for Rehabilitering og Hjerneskade i Roskilde kan give positive økonomiske konsekvenser på områderne ”Sundhedsydelser” og ”Skat af indkomst”. Det viser en SØM-beregning, som VIVE har gennemført.

VIVE har leveret nye priser til den Socialøkonomiske Investeringsmodel på områderne politi, retsvæsen og kriminalforsorg samt området for sociale serviceydelser. De nye priser beror på nyere kilder og sikrer derfor en mere tidssvarende og retvisende model.

VIVEs evaluering af indsatsen ’Plads til forskellighed – Inkluderende fællesskaber’ viser ikke tilstrækkeligt positive indikationer til at understøtte, at indsatsen gavner eleverne på en række områder. Evalueringen kan med andre ord ikke sige, at indsatsen har forbedret elevernes sociale relationer, oplevelse af læringsmiljø, trivsel og faglige resultater eller mindsket fraværet på kort sigt. Der er dog ikke evidens til at fastslå, om indsatsen kan have en positiv effekt på længere sigt.

VIVE har bidraget med nye målgrupper til den nyeste version af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Der er tale om i alt fire nye målgrupper af udsatte voksne.

VIVE har bidraget med nye målgrupper og effektviden til den nyeste version af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Der er tale om i alt fire nye målgrupper af udsatte børn og unge samt effektviden for en række af modellens målgrupper.

VIVE har bidraget med nye målgrupper og effektviden til den nyeste version af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel. Der er tale om i alt tre nye målgrupper af udsatte børn og unge samt effektviden for en række af modellens målgrupper.

Unge i risiko for at udvikle spiseforstyrrelser er glade for VærDig-tilbuddet om anonyme samtaler om krop, kost og motion. Stort set alle ønsker flere samtaler eller vil vende tilbage, hvis de får brug for hjælp. De unge fortæller, at de har fået mere styr på dårlige spisevaner, bedre sociale relationer og psykisk trivsel, og at de har fået redskaber til at tackle deres udfordringer. Det viser en undersøgelse, som VIVE har udført for Det Sociale Netværk

MOVE er et behandlingsprogram til unge stofmisbrugere, som koster mere i starten, fordi de unge fastholdes i programmet og derfor får flere samtaler. Men set over tre år er MOVE billigere end den sædvanlige misbrugsbehandling, fordi MOVE-deltagerne blandt andet sjældnere bliver indlagt og modtager mindre i indkomstoverførsler.

En række skoler har i to år arbejdet med at udvikle en udeskole, der kombinerer aktiviteter udendørs med den faglige undervisning. Skolerne er glade for at arbejde med udeskole som undervisningsform, og eleverne får flere oplevelser og lærer på nye måder. Men evalueringen viser, at der også er udfordringer, blandt andet i forhold til lærernes planlægning.

Der forekommer pres i forhold til offentliggørelse på alle fire fakulteter på Aarhus Universitet, og presset opstår både internt og eksternt. Nogle grupper af forskere er særligt udsatte for at opleve pres. Det drejer sig om forskere, der deltager i myndighedsbetjening og/eller indtægtsdækket virksomhed.

VIVE og Incentive har for Socialstyrelsen udvidet SØM – Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, så modellen nu også kan bruges til at beregne økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over for udsatte børn og unge.

Der er sket en stigning i andelen af udsatte unge, der flytter mellem forskellige foranstaltninger i Københavns Kommune i perioden 2013-2017. Det viser en undersøgelse af kommunens brug af forskellige typer indsatser over for de udsatte unge.   

VIVE har gennemført en vidensafdækning af, hvilke barrierer der er, for at mennesker på kanten af arbejdsmarked eller uddannelse kan få en fod indenfor. I afdækningen undersøges det, og om der findes indsatser, der kan hjælpe disse mennesker på vej. Afdækningen har medført udviklingen af en analysemodel, der kan pege på styrker og svagheder ved indsatserne, og som kan anvendes til at afdække, hvilke barrierer der kan være for, at disse mennesker kommer i job eller uddannelse.

En lang række kommuner har gennem tre år arbejdet med fire forskellige forebyggende indsatser over for udsatte børn og familier. Ideen er at sætte ind med støtte så tidligt som muligt for at forhindre, at problemer vokser sig store. Den endelige evaluering af projektet viser positive virkninger, men også udfordringer for hvert enkelt af de fire indsatser.   

VIVE og Incentive har udviklet den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, for Socialstyrelsen. Modellen kan hjælpe kommuner og andre med at regne på de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Her kan du se forskellige eksempler på beregninger.

VIVE og Incentive har udviklet den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, for Socialstyrelsen. Dette er et af fire eksempler på, hvordan modellen kan anvendes. Eksemplet er et bostøtte- og samværstilbud rettet mod voksne med autisme.

VIVE og Incentive har udviklet den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, for Socialstyrelsen. Dette er et af fire eksempler på, hvordan modellen kan anvendes. Eksemplet er en koordinerende indsatsplan rettet mod borgere med psykisk sygdom, hvor sundhedspersonalet og kommunerne anvender planen som det centrale samarbejdsredskab.

VIVE og Incentive har udviklet den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, for Socialstyrelsen. Dette er et af fire eksempler på, hvordan modellen kan anvendes. Indsatsen skal bidrage til at løfte kvaliteten i misbrugsbehandling af unge mellem 15 og 25 år.

VIVE og Incentive har udviklet den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, for Socialstyrelsen. Dette er et af fire eksempler på, hvordan modellen kan anvendes. Eksemplet er en fremskudt beskæftigelsesindsats rettet mod borgere, der opholder sig på krisecenter.

VIVE og Incentive har udviklet den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, for Socialstyrelsen. Modellen kan hjælpe kommuner og andre med at regne på de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Her kan du læse om dokumentationen bag modellen.

Denne rapport belyser lærere og pædagogers oplevelse af skolen i 2017, tre år efter at folkeskolereformen trådte i kraft. Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og øvrigt pædagogisk personale foretaget i 2014 til 2017. Denne rapport belyser lærere og pædagogers oplevelse af skolen i 2017, tre år efter at folkeskolereformen trådte i kraft. Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og øvrigt pædagogisk personale foretaget i 2014 til 2017.

Tro på egne jobevner, selvvurderet helbred og samlet vurdering af arbejdsevne er faktorer, der forudsiger ikke-arbejdsmarkedsparate lediges chance for senere job, og som derfor kan bruges som progressionsmål. Men vi mangler viden om, hvilke beskæftigelsesindsatser der kan øge de lediges fremskridt mod job. 

Undersøgelsen ser på kommunernes arbejde med at få 95 procent af timerne i folkeskolen dækket af lærere med undervisningsfagskompetence i faget. Analyserne viser blandt andet, at lærere med undervisningsfagskompetence har en lille effekt på elevernes faglige niveau i 6. klasse, men ikke i 9.klasse. Og det vil være omkostningskrævende, hvis målsætningen skal realiseres i 2020.

Der er stor forskel på, hvordan skoler og kommuner har indført en mere varieret skoledag, og hvor langt de er nået. Der er er en række udfordringer, men også lyspunkter: For eksempel har mere motion og bevægelse i undervisningen en positiv effekt på elevernes læring og trivsel. Det viser en evaluering af den længere og mere varierede skoledag, som KORA har udarbejdet for Undervisningsministeriet.

Der er forskel på sundhedstilstanden i forskellige sociale og økonomiske grupper af borgere. Men hvordan tager man bedst højde for det, når man skal lave en fair måling af resultater i sundhedsvæsnet? KORA har lavet en afdækning af mulige løsninger og erfaringer fra andre lande.

Lærerne arbejder med reformens elementer, men der er kun begrænsede ændringer i deres praksis fra 2014 til 2016. Brugen af test og elevplaner er faldet en smule, mens motion og bevægelse bliver brugt langt mere i undervisningen nu. Pædagogerne har fået betydeligt flere opgaver efter reformen.

En gennemgang af litteraturen viser, at løntilskudsordninger kan have nogen effekt i forhold til at få langtidsledige tilbage i beskæftigelse, og at der er en god effekt af kurser, projekter og opkvalificering.  De fleste studier tager dog ikke højde for, at der også er en potentielt negativ effekt, der holder personer i ledighed, mens de er i gang med en indsats, hvorfor den samlede effekt er usikker.

Der er stor forskel på, hvor meget danskundervisningen til udlændinge koster for kommunerne, og der er også forskel på, hvor gode resultater sprogcentrene har med deres undervisning. KORAs analyse viser, at kommunerne ville kunne have sparet cirka 20 procent af udgifterne, hvis de mindst effektive sprogcentre havde været lige så effektive som de mest effektive i perioden 2008-2013.

Åben skole bliver mest brugt af dansklærerne, og lærerne i de yngste klasser er flittigst til at bruge motion og bevægelse i undervisningen. Til gengæld oplever lærerne, at der er mere ro i timerne og fokus på faglighed, jo ældre eleverne bliver. Generelt er der dog tale om ret små forskelle på tværs af lærergrupperne. Det viser en stor analyse, som afdækker, hvordan lærere og pædagoger har arbejdet med folkeskolereformens elementer i det første år, efter reformen er trådt i kraft.

Kommunerne får ikke altid den samme kvalitet for pengene, når de køber danskuddannelse til udlændinge hos de lokale sprogcentre. Det skriver fire forskere fra KORA i en analyse i Altinget. De peger på, at der kan være store effektiviserings-besparelser.

Sociale investeringer har igennem de senere år fået en central plads inden for udviklingen af socialpolitikken i Danmark. Men udfordringer størrelsen, udførelsen og tilbagebetalingen af projekterne skal holdes for øje, skriver Rasmus Højbjerg Jacobsen, Mette Verner og Beatrice Schindler Rangvid i debatindlæg bragt hos Altinget 11. april 2023.

Når der laves velfærdspolitik er det ofte svært, men ikke umuligt, at medregne dynamiske effekter i de økonomiske modeller. Dermed er politikernes grundlag for at tage beslutninger ufuldstændigt, skriver VIVE i dette debatindlæg, der har været bragt i Altinget.

Samlet set giver internationale studerende overskud. Men der er behov for grundigere økonomiske analyser, hvis man skal fastslå, om dette gør sig gældende på alle områder og uddannelser, skriver Rasmus Højbjerg Jacobsen. Debatindlægget har været bragt i Altinget

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et stort skridt fremad, når det gælder viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Men modellen er stadig under udvikling og endnu ikke perfekt. I et debatindlæg forklarer VIVE-forskerne bag SØM de valg og overvejelser, der ligger bag modellen. Indlægget har været bragt i Mandag Morgen.

Selvom en given social indsats for udsatte borgere umiddelbart kan synes dyr, så kan den på længere sigt vise sig at være en god investering. En ny model kan hjælpe til at beregne økonomiske effekter af sociale indsatser, skriver Hans Hummelgaard, Rasmus Højbjerg Jacobsen og Torben Tranæs fra VIVE. Indlægget har været bragt hos Altinget.