Arbejdsområder
Rikke Klarskov Hermansen arbejder primært med personer i særligt udsatte positioner samt kriminalitet. Det gælder hovedsageligt børn og voksne, som har erfaring med at begå og blive udsat for kriminalitet.
Rikke har bl.a. været tilknyttet et forskningsprojekt, hvor hun undersøgte, hvordan mindreårige oplever at indgå i retssystemet som tiltalte. Hun har ligeledes undersøgt børn og unges erfaringer med Ungdomskriminalitetsnævnet. Desuden har Rikke undersøgt, hvad der karakteriserer den vold, som socialt udsatte sexsælgere oplever, samt hvordan de forstår og oplever forskellige former for vold i deres hverdagsliv.
Rikke har desuden viden om civilsamfundsinitiativer i fængsler og på sikrede institutioner og har bl.a. evalueret, hvordan børn, der er frihedsberøvede på sikrede institutioner, samt voksne varetægtsarrestanter og afsonere oplever at få besøg af frivillige.
Metoder
I sit arbejde benytter Rikke sig primært af kvalitative og etnografiske metoder, herunder interviews og feltobservationer. Hun har stor praktisk erfaring med at rekruttere og gennemføre interviews med særligt udsatte målgrupper. Hun har bl.a. gennemført dataindsamlinger på sikrede institutioner for børn og unge, på bordeller og væresteder for udsatte sexsælgere, i åbne og lukkede fængselsafdelinger for både børn og voksne samt i retten. Rikke arbejder desuden med kvantitative metoder i form af registerdata.
Baggrund
Rikke er uddannet kandidat i sociologi fra Københavns Universitet 2026. Hun har været ansat i VIVE som studentermedhjælper siden 2022 og har desuden været i praktik og skrevet bachelor samt speciale i samarbejde med VIVE. Rikke har været ansat som videnskabelig assistent i VIVE siden 2026.