Arbejdsområder
Sofie Henze-Pedersen arbejder med undersøgelser, der fokuserer på børns og familiers hverdags- og familieliv, særligt når de befinder sig i udsatte eller sårbare situationer. Det drejer sig eksempelvis om børn og familier, der oplever vold i de nære relationer, hvis en forælder kommer i fængsel, eller hvis en ung er i risiko for at ende i kriminalitet.
Metoder
Sofie Henze-Pedersen arbejder med kvalitative metoder og har specialiseret sig i brugen af disse metoder i undersøgelser, der handler om børn og familier i vanskelige situationer. Hun har kompetencer inden for feltarbejde, forskellige former for interview (for eksempel semistruktureret interview, livshistorieinterview og fokusgruppeinterview) samt visuelle og inddragende metoder.
Baggrund
Sofie Henze-Pedersen er uddannet antropolog og har en ph.d. i sociologi. Hun har arbejdet med kvalitative undersøgelser af sociale problemstillinger med fokus på børn og familier, siden hun blev ansat på SFI/VIVE i 2013.