Stefan Bastholm Andrade

Når grønlændere flytter til Danmark, sker det ofte ud fra et ønske om at komme tættere på familien og forbedre deres levevilkår. Men for nogle bliver livet i Danmark præget af udfordringer i uddannelsessystemet og på jobmarkedet, og nogle oplever også social udsathed.

Sexsælgere i socialt udsatte positioner bliver udsat for markant mere vold end andre kvinder, men volden bliver sjældent anmeldt til politiet.

For første gang i 20 år er der sket en lille stigning i andelen af danskere, der er frivillige. Det viser VIVEs frivillighedsundersøgelse.

Jurastuderende på Københavns Universitet falder fra uddannelsen af forskellige årsager. Særligt i første del af uddannelsen oplever mange studerende forskellige typer af barrierer. Flere giver for eksempel udtryk for at, de oplever et pres fra dem selv og deres medstuderende om at få høje karakterer. Det viser en undersøgelse af frafaldet på Det Juridiske Fakultet.

I Aftale om kommunernes økonomi for 2022 fra den 8. juni 2021 blev regeringen og KL enige om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal give anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på det specialiserede socialområde. Denne rapport har til formål at bistå ekspertudvalget med dette arbejde.

Unges ensomhed opstår ofte, når de ikke føler sig set og anerkendt i de fællesskaber, som de færdes i. Ensomheden trækker ofte spor tilbage til tidlige oplevelser i barndommen og især livsændrende omstændigheder. Forældres skilsmisse, længere perioder med sygdom eller skoleskift kan være med til at udløse en usikkerhed og sårbarhed, der fører til ensomhed. Det er nogle af indsigterne i denne undersøgelse, som bygger på unges egne fortællinger om ensomhed.

24 procent af danskerne er i den såkaldte risikogruppe, der oplever udfordringer og eksklusion på nogle områder af deres liv. Det er en stigning på 6 procentpoint siden 2016. De mest ekskluderede, som står uden for mange af samfundets fællesskaber, udgør 5 procent af befolkningen, hvilket er nogenlunde samme omfang som tidligere. Det viser Fællesskabsmålingen 2022, der tager pulsen på danskernes relationer, udfordringer og tilknytning til fællesskabet.

4.500 personer har solgt sex mindst én gang i løbet af 2020 i Danmark. Motivationen for at sælge sex kan være vidt forskellig fra person til person, og det handler ikke nødvendigvis om enten nød eller lyst.

Både fagprofessionelle i kommunerne og frivillige organisationer efterlyser mulighed for at gennemgå kompetenceudvikling sammen. Det er en af konklusionerne fra VIVEs undersøgelse af behovet for videre- og efteruddannelse i samarbejdet mellem civilsamfund og det offentlige. Undersøgelsen peger dog også på strukturelle udfordringer i samarbejdet mellem parterne.

En simpel digital indsats har haft en væsentlig positiv virkning på studerendes alkoholkultur. Indsatsen gav blandt andet de studerende redskaber til at styrke deres selvbevidsthed og udarbejde strategier til at undgå et højt alkoholforbrug. Deltagerne i indsatsen nedbragte antallet af gange de drak alkohol med 17 procent. Blandt andet var effekten stor hos førsteårsstuderende, som vil være med til at forme de næste års alkoholkultur på universitetet. Dermed kan indsatsen potentielt have positiv virkning på længere sigt.

Ressourcesvage kvinder har større risiko end andre kvinder for at blive udsat for seksuelle forbrydelser. For ressourcesvage unge mænd gælder, at de i forhold til andre mænd har øget risiko for at blive ofre for grov vold. Det viser denne VIVE-rapport, der også peger på, at det har store konsekvenser for ens fremtidige liv at blive udsat for vold.

Der er forskel på, hvor gode kommunerne er til at få flygtninge i job. I mange tilfælde er det dog decimaler, der adskiller kommunernes indsatser på området. Det viser denne benchmarkinganalyse af kommunernes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte, efter at integrationsydelsen blev indført i 2015

Der er stor forskel på, hvor gode eller dårlige vilkår en kommune har for at få succes med beskæftigelses indsatser til deres borgere. Det afhænger især af borgernes uddannelse og sociale baggrund, samt hvordan det lokale jobmarked ser ud. Lolland og Guldborgsund Kommuner er blandt de kommuner, der har de sværeste rammevilkår, medens Dragør og Rudersdal er blandt de bedst stillede. Det viser en analyse fra VIVE.

Socialt udsatte borgere bruger en bred vifte af indsatser i mange forskellige dele af velfærdssystemet. Særligt i grupperne med de mest komplekse sociale og helbredsmæssige problemer er der en tilsvarende kompleks brug af forskellige indsatser på tværs af sektorer. Samtidig trækker den samme gruppe i stort omfang på sundhedsvæsenet og andre offentlige ydelser.

Forskere fra forskningsprojektet Youths, Drugs and Alcohol (YODA) har gennem ti år fulgt en gruppe unge. Ved hjælp af spørgeskemaer og registerdata har de samlet oplysninger om de unges holdninger og handlinger om alkohol og stoffer.

De mest udsatte danskere føler sig på mange måder udelukket fra de fællesskaber, hvor andre mødes. Og de har oftest massive problemer med helbredet, økonomien og hverdagen, som de ikke oplever, de får tilstrækkelig hjælp til. Men mange har også en stor vilje til at blive en del af fællesskabet, viser denne undersøgelse fra VIVE.

Formålet med denne undersøgelse er at afdække, hvordan forskellige former for social marginalisering spiller sammen, og hvilken betydning forældrenes socioøkonomiske forhold og psykosociale problemer har for risikoen for social marginalisering. Undersøgelsen er baseret på registerdata for den voksne befolkning i Danmark, samt på kvalitative interviews med praktikere i den sociale sektor.

På kort sigt ser det ikke ud til at skade helbredet at være ansat i en midlertidig stilling. Længere tids ufrivilligt midlertidig ansættelse kan dog gå ud over det psykiske helbred.

Danmark er blandt de lande i verden, der investerer mest i uddannelsessystemet. Ikke desto mindre er der stadig vedvarende og betydelige uligheder i, hvem der opnår uddannelse. Børn fra ressourcestærke familier får langt oftere en lang uddannelse end børn fra ressourcesvage familier – og hver femte unge gennemfører slet ikke en ungdomsuddannelse. Det viser dette SFI Tema, som tager temperaturen på de seneste fem årtiers udvikling i uddannelsesmobiliteten i Danmark.

I deres nye bog 'Rige børn leger bedst' sætter Lars Olsen og hans medforfattere et velskrevet og nødvendigt fokus på uligheden i det danske klassesamfund og peger på tre centrale problemer: det øgede klasseskel mellem land og by, at 'eliten' forgyldes med stærkt voksende indkomster og den stigende utryghed i arbejderklassen. Forfatterne holder imidlertid stædigt fast i en forældet klasseinddeling, der i overdreven grad fokuserer på uddannelse og for lidt på de skel, der opstår på tværs af generationer, formue, køn og arbejdsmarked. Debatindlægget har været bragt i Politiken 1. maj 2021.

"Vi finder, at uddannelsesmobiliteten i Danmark stadig er højere end i USA, og vi finder ikke et entydigt billede af, at der i Danmark skulle være sket en markant stigning i den sociale arv i uddannelse," skriver seniorforskerne Stefan B. Andrade og Jens-Peter Thomsen i en kronik, der har været bragt i Berlingske.

Danskere gifter sig ikke for pengenes skyld, men på grund af kulturelle ligheder. Det er særligt de universitetsuddannede, der finder sammen, skriver Stefan Bastholm Andrade og Jens-Peter Thomsen i denne analyse, der har været bragt i Politiken.

Indlægget har været bragt som en kommentar i Berlingske Tidende 19. marts 2017.

Danmark er blandt de lande i verden, der investerer mest i uddannelsessystemet. Ikke desto mindre er der stadig vedvarende og betydelige uligheder i, hvem der opnår uddannelse. Børn fra ressourcestærke familier får langt oftere en lang uddannelse end børn fra ressourcesvage familier – og hver femte unge gennemfører slet ikke en ungdomsuddannelse. Det viser et nyt SFI Tema, som tager temperaturen på de seneste fem årtiers udvikling i uddannelsesmobiliteten i Danmark.

På trods af en målrettet indsats med bl.a. Hjemløsestrategien fra 2009 er hjemløsheden vokset støt i de seneste år. Hjemløshed er en af de mest ekstreme former for social udsathed og rammer i Danmark især borgere med komplekse og sammensatte problemer. SFI-forsker Lars Benjaminsen har i en artikel beskrevet de vigtigste risikofaktorer i forhold til hjemløshed. Sammen med kollegaen Stefan Bastholm Andrade har han i en anden artikel sammenlignet brugerprofiler på herberger i hhv. Danmark og USA.