Stéphanie Vincent Lyk-Jensen

Soldater overvurderer deres forventede frygt og spændingsniveau i en kampsituation før en udsendelse. Det viser en undersøgelse af danske soldater før og efter udsendelse til Afghanistan. Dette kan øge soldaternes risikovillighed og utålmodighed og styrke deres lyst til at fortsætte i militæret efter udsendelsen.

Markant flere veteraner med selvvurderede psykiske problemer får professionel hjælp. Imidlertid sker det for de fleste først 4 år efter deres udsendelse. Derfor er det vigtigt med en lang opfølgningsperiode for de soldater, der har behov for behandling. Det viser denne videnskabelige artikel, der har været bragt i Nordic Journal Psychiatry.

I denne rapport afdækkes mulighederne for at inkludere investeringer inden for erhvervsuddannelserne, forberedende grunduddannelse samt voksen- og efteruddannelsesområdet i Regnemodel for Uddannelsesinvesteringer (REFUD).

Mestringsindsatser kan hjælpe forældre til børn med handicap. En række kommuner har afprøvet indsatserne Triple P Stepping Stones, Terapeutisk bistand og Forældrekurser, og VIVEs evaluering viser, at indsatserne giver forældrene gode redskaber til at håndtere familiens hverdag med et barn med handicap. Evalueringen omhandler også implementering og omkostninger ved de tre initiativer.

Formålet med denne undersøgelse er at belyse andelen af børn, der oplever vold i familien, og at indkredse de personlige og samfundsmæssige konsekvenser, når et barn vokser op i en voldsramt familie.

De fleste soldater har det godt, når de vender hjem fra en international mission. Der er dog også soldater, der oplever udfordringer med psykiske problemer, ensomhed og arbejdsrelaterede skader. Det viser en bog om udsendte danske soldater, som seniorforsker Stephanie Vincent Lyk-Jensen og forskningsprofessor Peder J. Pedersen har skrevet. Bogen udkom på Emerald Publishing i juli 2019.

Hvis en udsendt soldat har deltaget i kamphandlinger, kan følgerne mærkes i familien, når han kommer hjem. Blandt andet får børn af soldater med kamperfaring lavere karakterer ved afgangseksamen i 9. klasse end børn af udsendte, der ikke har været i kamp. Det er nogle af konklusionerne i dette Working Paper.

Næsten hver fjerde veteran har fået en psykiatrisk diagnose eller modtager psykofarmaka. 5 procent har diagnosen PTSD.

Deltagelse i kamphandlinger fører ikke nødvendigvis til psykiske men. Det synes i høj grad at være den enkelte soldats modstandsdygtighed, som gør en forskel.

Ved udsendelsen er der kun få forskelle mellem soldater, der er blevet tvangsudskrevne som værnepligtige og soldater, der har meldt sig frivilligt.

Tiden, der bliver brugt som værnepligtig, har ikke kun betydning for Forsvaret, men også for den enkeltes livsbane og for samfundet som helhed.

Lysten til at blive fagligt udfordret og muligheden for oplevelser er efterfulgt af en tro på forsvaret som institution drivkraften, når danske soldater melder sig til militære fredsbevarende og fredsskabende missioner i udlandet. En del af deres motivation forsvinder dog under udsendelsen.

Dette hæfte præsenterer resultaterne fra forskningsprojektet Returning Soldiers. Både Hæftet og projektet følger op på forskningsprojektet "Danske hjemvendte soldater" fra 2012

Tre mestringsindsatser, rettet mod forældre til børn med fysiske, psykiske eller kognitive handicap, er afprøvet i 11 kommuner landet over. Disse viser at kurser og terapiforløb kan hjælpe forældre til børn med handicap til at få et bedre familieliv med bl.a. mindre stress og færre konflikter.