Undersøgelse peger på seks fokusområder til ny kræftplan

Et sammenhængende og trygt behandlingsforløb på tværs af sundhedsvæsenet var én af de tre nationale målsætninger i Kræftplan IV. Med målsætningen er den patientansvarlige læge (PAL) blevet indført, der skal sikre, at alle patienter får tilknyttet én læge med ansvar for det samlede kræftforløb. 

Men undersøgelsen viser, at den målsætning og andre initiativer fra Kræftplan IV er udfordret og kalder på bedre løsninger for at styrke den danske kræftindsats fremover. I alt peger undersøgelsen på seks områder, der er relevante at se efter i sømmene. Udover organisering om patienten og tiden efter kræftbehandling tæller de også diagnostik, løsninger nær patientens hjem, personlig medicin og basal palliation.

“Flere danskere bliver diagnosticeret med kræft og har brug for hjælp til senfølger og rehabilitering, samtidig med at der sker en hurtig innovation i diagnostik og behandling. Ressourcerne er knappe, og uligheden er stigende. Det kalder på nye måder at løfte og organisere kræftområdet, og derfor er der behov for viden til, hvor og hvordan vi kan sætte ind,” siger Amalie Martinus Hauge, seniorforsker i VIVE, og fortsætter:

“Forundersøgelsen peger netop på en række områder, som er nødvendige at hente mere viden om for at understøtte en hensigtsmæssig udvikling. Vi anbefaler, at beslutningstagere, eksperter og myndigheder tager resultaterne til efterretning i udarbejdelsen af kræftplan V og i den fremtidige kræftindsats mere generelt.”

Patientansvarlig læge skaber ikke sammenhængende forløb

Det var en målsætning i Kræftplan IV, at 90 procent af kræftpatienterne i 2020 skulle opleve, at de havde én patientansvarlig læge for blandt andet at sikre bedre sammenhæng i patientforløbene. Men VIVEs undersøgelse viser, at PAL-ordningen ikke fungerer optimalt, og der er behov for løsninger, der i højere grad retter sig mod de udfordringer, der er på tværs af sundhedsvæsenet.

“Den patientansvarlige læge er ikke den rette løsning, hvis intentionen er at skabe mere sammenhæng i patientforløbene. Idéen, om at den samme læge følger patienten fra start til slut, er sympatisk, men i praksis er det svært at få til at fungere på grund af travlhed, sygdom, uddannelsesfunktion og ferie,” siger Amalie Martinus Hauge.

Kræftforløb er i stigende grad komplekse, og der er behov for en organisering omkring patienten, der går på tværs af hospital, kommune og almen praksis. Derfor anbefaler VIVE at afdække, hvilke indsatser og modeller der allerede eksisterer til at skabe sammenhæng, både mellem hospitalsafdelinger og på tværs af sektorer, og undersøge deres potentiale på kræftområdet.

“Det er store summer, vi bruger på at udmønte kræftplanerne. Derfor er det vigtigt, at vi både for patienternes og velfærdssamfundets skyld gør et grundigt forarbejde for at nå frem til, hvilke mål og indsatser der skal prioriteres i en ny kræftplan, og hvordan vi kan sandsynliggøre, at initiativerne kommer til at virke efter hensigten,” siger Amalie Martinus Hauge.