Familieretshuset har blik for de komplekse sager
Børn, unge og familie
Ledelse og implementering
Socialområdet
Børn, unge og familie, Ledelse og implementering, Socialområdet
Da Familieretshuset blev oprettet med den familieretlige reform i 2019, var det et centralt mål at tilbyde familierne et mere skræddersyet sagsbehandlingsforløb. Dette er lykkedes ifølge en undersøgelse af de meste komplekse forældreansvarssager, som VIVE har gennemført for Social- og Boligministeriet.
Familieretshuset skelner mellem de såkaldte § 7- og § 6-sager, og undersøgelsen viser, at der er tydelige forskelle mellem familierne i de to spor ved sagens start.
”Ikke alene er børnene væsentligt mere udsatte i § 7-sagerne, deres forældre har også meget hyppigere et højt konfliktniveau, som kan påvirke børnene negativt,” forklarer Mai Heide Ottosen, seniorforsker i VIVE.
Familieretshuset behandler §7-sager med henblik på, at de skal i familieretten, mens § 6-sporet i højere grad lægger an på mægling. Undersøgelsen viser dog, at det kun er knap fire ud af ti familier med § 7-sager, der kommer videre til familieretten. I en del tilfælde ser problemerne ud til at gå i sig selv, eller forældrene indgår en aftale med Familieretshusets hjælp.
Hver tredje sag er en genganger
Forhåbningen var, at den familieretlige reform ville nedbringe omfanget af gengangersager. Det var en af begrundelserne for at flytte afgørelseskompetencen i samværssager fra statsforvaltningen til familieretterne. Men det er ikke sket, for omkring hver tredje familie, der afsluttede en sag i 2021, har efterfølgende søgt at rejse en ny sag i enten 2022.
”Man troede, at domstolenes autoritative ramme kunne dæmme op for, at sagerne blev rejst på ny. Men undersøgelsen viser, at sandsynligheden for, at en sag udvikler sig til en gengangersag, ikke bliver mindsket ved, at den afsluttes ved domstolene; faktisk bliver den lidt større,” siger Mai Heide Ottosen.
Det tværsektorielle samarbejde halter
Et mål med den familieretlige reform var desuden at forbedre samarbejdet mellem det familieretlige og det sociale system, så der kunne findes helhedsorienterede løsninger for familierne. Dette er særligt væsentligt i § 7-sagerne, hvor en del af familierne allerede er kendt af de sociale myndigheder i kommunerne. Men undersøgelsen peger på, at det tværsektorielle samarbejde ikke er så veludviklet, som håbet oprindeligt var.
”I disse sager er den familieretlige del ikke det største problem for det barn, der oplever vold i hjemmet eller har en forælder, der er psykisk syg eller dømt for alvorlig kriminalitet. Sådanne problemstillinger lader sig ikke løse gennem et par møder og en familieretlig afgørelse, og derfor er det ærgerligt, at samarbejdet på tværs af sektorerne ikke fungerer bedre,” vurderer Mai Heide Ottosen.
Undersøgelsen af de mest komplekse forældreansvarssager er et supplement til den samlede evaluering af den familieretlige reform, som forventes at blive offentliggjort i starten af det nye år.
Om undersøgelsen
Da den familieretlige reform blev gennemført i 2019, var en helt central ændring, at det nyoprettede Familieretshus fremover skulle anlægge en mere differentieret tilgang i sagsbehandlingen. Det skulle sikre, at de brudte familier fik et mere skræddersyet og målrettet sagsbehandlingsforløb, som passede til deres behov.
Forældreansvarssager om forældremyndighed, bopæl eller samvær skulle fremover inddeles i tre spor:
- De mest komplekse sager bliver udredt og oplyst i § 7-sporet med henblik på videre behandling i familieretten.
- De mindre komplekse sager forsøges mæglet i § 6-sporet.
- De enkle § 5-sager, som behandles skriftligt og egentlig blot er registreringssager.
Undersøgelsen fokuserer på de mest komplekse forældreansvarssager i § 7-sporet og oftest med de mindre komplekse § 6-sager som sammenligningsgrundlag. Formålet er at kaste lys på, hvad der kendetegner familier med § 7-sager, ved at følge deres vej gennem Familieretshuset og eventuelt familieretterne.
Undersøgelsen er en tilnærmet forløbsundersøgelse, der i nogle analyser følger alle 11.538 familier, som rejste en forældreansvarssag ved Familieretshuset i 2021 og blev screenet til et § 6-sagsforløb (mægling) eller et § 7-sagsforløb (udredning). I andre analyser følger undersøgelsen udsnit af de 13.529 familier, hvis forældreansvarssag efter § 6 eller § 7 blev afsluttet ved Familieretshuset i 2021.
De fire hovedkilder til data er data fra Danmarks Statistik, Familieretshusets sagsdata, data fra domstolene og survey-data fra forældre med en forældreansvarssag ved Familieretshuset i 2021.
