Forskel på LGBT+-unges trivsel på tværs af landet

På landsplan er der 12 procent af de unge mellem 15 og 17 år, der angiver, at deres seksualitet eller kønsidentitet adskiller sig fra majoriteten, og at de dermed hører til LGBT+-gruppen. Men på tværs af landet er der forskel på, hvordan de trives. Det viser undersøgelsen Trivsel og mental sundhed blandt LGBT+-unge, som VIVE har lavet for LGBT+ Danmark.

Resultaterne viser, at LGBT+-unge i hovedstadsområdet i mindre grad oplever mistrivsel og i højere grad oplever støtte og accept. Blandt andet er der her en mindre andel af LGBT+-unge, der har lav livstilfredshed, sammenlignet med hele landet. Der er også en lavere andel, der udviser tegn på moderat eller svær angst og depression.

Undersøgelsen viser også, at der i hovedstadsområdet er en lidt større andel af de 15-17-årige, der identificerer sig som LGBT+. Her tilhører 14 procent af de unge LGBT+-gruppen, mens det på landsplan er 12 procent.

”Vi ved, at nærmiljøet har betydning for, hvordan man trives og måske også for, om man oplever tryghed i at angive en anden kønsidentitet eller seksuel orientering end majoriteten. Vores resultater støtter også op om internationale undersøgelser, der peger på, at der i byområder oftere er mere støtte at finde for LGBT+-unge,” siger forsker Didde Boisen Andersen, der står bag undersøgelsen.

Ud over hovedstadsområdet afdækker undersøgelsen LGBT+-trivslen blandt unge i Aarhus, Odense, Aalborg og en udvalgt gruppe af kommuner i hhv. Sydjylland og på Syd-og Midtsjælland.

Dårligere trivsel uden for hovedstadsområdet

I hovedstadsområdet har 29 procent af LGBT+-unge lav livstilfredshed, og 48 procent viser tegn på moderat eller svær angst og depression. I de undersøgte kommuner i Sydjylland lyder de tilsvarende resultater på 40 procent (lav livstilfredshed) og 57 procent (angst og depression).
Det er ikke kun mellem by og land, at der ses forskel. For eksempel er der i Aarhus 45 procent af de unge med LGBT+-orientering, som har lav livstilfredshed, og 54 procent viser tegn på moderat eller svær angst og depression. Dermed ser trivselsbilledet blandt de LGBT+-unge i Aarhus værre ud end i hovedstadsområdet.

Det betyder dog ikke, at LGBT+-unge i hovedstadsområdet har det bedre end de unge omkring dem, som tilhører majoriteten i deres seksualitet og kønsidentitet.

”Tallene dækker jo over nogle triste historier om unge mennesker, der ikke har det godt. Og selvom der er færre LGBT+-unge, der mistrives i hovedstadsområdet end i resten af landet, så gælder det desværre på tværs af alle de undersøgte geografiske områder, at andelen af LGBT+-unge, der mistrives og oplever manglende accept og tryghed, er cirka dobbelt så høj som blandt de øvrige unge i området. Det gælder også i hovedstadsområdet,” siger Didde Boisen Andersen.

Rapporten viser også tal for, hvordan de unge LGBT+-elever oplever at blive accepteret og være trygge i skolen, og hvordan man sætter tonen, og i hvilken grad der tillades skældsord om LGBT+-gruppen. Eksempelvis er det i Aarhus og Odense knap hver femte LGBT+-ung, der oplever ikke at blive accepteret, som de er, hvilket er signifikant højere end blandt de øvrige unge inden for de to områder.

Resultaterne af undersøgelsen er baseret på godt 10.000 besvarelser fra 15-17-årige, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen ”Ung i 2023 – Plads til alle”, der blev gennemført i juni 2023.