Implementeringen af Børnene Først-reformen skal stå sin prøve

”Alle børn har ret til en god start i livet. Derfor skal vi hjælpe sårbare og udsatte børn og familier bedre. Vi skal sørge for, at hjælpen gives tidligere og med den rette indsats fra start,” lyder det indledningsvis i aftaleteksten for Børnene Først-reformen fra 2021.

Reformen, som trådte i kraft i 2024 med barnets lov, samler reglerne for særlig støtte til sårbare og udsatte børn og unge. Nu skal VIVE undersøge, hvordan reformens initiativer er implementeret i praksis og i hvilket omfang. Evalueringen vil også vurdere, om børn og unge i udsatte positioner selv oplever, at der er sket de ønskede forandringer – især om de oplever en bedre inddragelse i deres sagsbehandling. Carsten Strømbæk Pedersen, der er forsknings- og analysechef i VIVEs afdeling for Børn og uddannelse, glæder sig over, at reformen nu bliver fulgt op af en evaluering:

”Med så omfattende og ambitiøs en reform på området er der lagt op til politisk handling og implementering i stor skala. Nu får politikerne, kommunale ledere, fagprofessionelle, interesseorganisationer og offentligheden med evalueringen et solidt grundlag for at følge med i og debattere, hvordan reformen udmønter sig i praksis - hvordan den implementeres, og om udviklingen går i den rigtige retning,” fortæller han.

En central målsætning for Børnene Først-reformen og barnets lov er at hjælpe børn, unge og familier i udsatte positioner tidligere og bedre end hidtil. Det kræver blandt andet ændringer i kommunernes sagsbehandling, så de rette indsatser kan iværksættes tidligere i forløbet og i højere grad tilpasses de enkelte familiers behov, hvilket skal bidrage til, at færre børn og unge i udsatte positioner bliver udsatte voksne. Evalueringen skal blandt andet give svar på, hvor langt man er kommet med at ændre denne praksis i sagsbehandlingen, og vil desuden inddrage erfaringer og oplevelser fra både fagpersoner og familier med de nye rammer for sagsbehandlingen og indsatser målrettet børnene og deres familier.

Evalueringen adresserer en række væsentlige spørgsmål, der skal kvalificere udviklingen af både policy og praksis.

"Vi skal undersøge, hvordan det går med implementeringen af barnets lov og udviklingen i kommunernes sagsbehandling. Hvilke barrierer står i vejen for implementeringen? Oplever børnene og de unge, at de bliver inddraget og støttet? Oplever de, at de har rettigheder?  Hvordan ser det ud med anvendelsen af indsatser til børnene, de unge og deres familier? Og hvilke handlingsrationaler præger de centrale aktører, der er afgørende for reformens udmøntning og succes? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal tage fat på i evalueringen for at afdække resultater og mulige effekter af reformen. Med evalueringen skal vi ikke blot afdække resultater og effekter af reformen, men også lære af de skridt, der er taget, for at kvalificere de næste," siger Carsten Strømbæk Pedersen og tilføjer, at han håber, at evalueringen kan inspirere til, hvordan man ambitiøst kan følge op på reformer og give politikere, kommunale ledere, fagprofessionelle, interesseorganisationer og den brede offentlighed et solidt vidensgrundlag til at følge med i og debattere, hvordan reformen omsættes til praksis, og hvilke justeringer der eventuelt kan understøtte en endnu mere effektiv implementering.