Kompetenceudvikling i hjemme- og sygeplejen kræver tid og redskaber til ressourcepersoner
- Ledelse og implementering
- Sundhed
- Ældre Ledelse og implementering, Sundhed, Ældre
I dag lever godt hver tredje dansker med én eller flere kroniske sygdomme, eksempelvis diabetes, KOL, gigt og astma. Det stiller store krav til de sundhedsprofessionelles kompetencer i hjemme- og sygeplejen. VIVE har undersøgt udfordringer og potentialer for at omsætte og implementere ny viden om kroniske sygdomme i den kommunale ældrepleje i Region Syddanmark.
Undersøgelsen viser, at strukturelle og organisatoriske forhold som udfordringer med rekruttering, et øget arbejdspres, store omstillinger og en stram økonomi gør det svært at prioritere arbejdet med kompetenceudvikling.
”De enkelte kommuners organisatoriske læringskapacitet er under pres. Vi ser en tendens til, at kortere og mere uformelle kompetenceudviklingstiltag erstatter længerevarende og formaliseret kompetenceudvikling,” siger Vibeke Kristine Scheller, senioranalytiker i VIVE.
Samtidig fylder aktiviteter, der favner et større antal medarbejdere og i højere grad prioriterer, hvad organisationen som helhed har brug for frem for medarbejdernes individuelle ønsker.
Ressourcepersoner forankrer ny viden
I undersøgelsen peger VIVE på syv tiltag, der kan forbedre udbyttet af kompetenceudvikling i landets kommuner. Ressourcepersoner, eksempelvis sygeplejersker med fagligt ansvarsområde som diabetes, er blandt andet et vigtigt redskab til at fremme kompetenceudvikling.
”Ressourcepersoner er centrale facilitatorer for, at ny viden ikke alene bliver introduceret, men også bliver implementeret i det daglige arbejde, særligt i forhold til kroniske sygdomme,” siger Vibeke Kristine Scheller.
Da ressourcepersonerne ofte indgår i den daglige drift, kan det være svært for kommunerne at prioritere, at de får udviklet de nødvendige, pædagogiske kompetencer og har tid til at facilitere vidensdeling og undervisning.
”Det er vigtigt, at kommunerne overvejer forskellige modeller for tidsstyring, hvor ressourcepersoner enten får beskyttet tid til planlægning eller fungerer som kontaktpersoner med fleksibel arbejdsplan,” siger Vibeke Kristine Scheller.
Lokale cases styrker den daglig praksis
Et andet tiltag går på at inkorporere praksisorienteret, casebaseret undervisning i forbindelse med kompetenceudvikling. Dialogrum, hvor medarbejdere udvikler fælles forståelser og arbejdsgange, er særligt værdifulde.
”Når medundervisere og borgereksempler, som kommer fra medarbejdernes egen hverdag, bliver inddraget i organiserede undervisningsforløb, styrker det undervisningens relevans og gør det overførbart til den konkrete arbejdssituation,” siger Vibeke Kristine Scheller.
For at sikre at ny viden bliver fastholdt over tid, er det vigtigt at genaktivere den løbende. Det kan eksempelvis ske ved hjælp af quizzer, refleksionsøvelser eller andre aktiviteter, der holder medarbejdernes fokus på det nye.
Syv tiltag til at kompetenceudvikle
- Vælg en model for kompetenceudvikling, der matcher kommunens rammevilkår
- Benyt årshjul og kompetenceplaner, der understøtter systematik
- Vidensdel via møder og tværfaglig dialog
- Understøt gennem digitale redskaber
- Sørg for, at ressourcepersoner sikres tid og redskaber
- Brug lokale cases i undervisning, da de giver forankring
- Prioriter ressourcerne
Om undersøgelsen
Der er gennemført i alt 17 gruppeinterview med i alt 57 interviewpersoner, der repræsenterer 9 af de 22 kommuner i Region Syddanmark.
Interviewpersonerne er ansat i den kommunale hjemme- og sygepleje og fordeler sig med faglige baggrunde som ledere, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere samt faglige nøglepersoner inden for kroniske sygdomsområder.
Undersøgelsen er rekvireret af Steno Diabetes Center Odense og er målrettet udbydere af kompetenceudvikling samt kommunale ledere og fagpersoner med ansvar for kompetenceudvikling på det kommunale ældreområde.