Komplekse psykiske udfordringer sender flere unge på førtidspension

I 2023 blev der tildelt omkring 21.400 førtidspensioner i Danmark. Det er det højeste antal siden 2004. Knap 6.000 af førtidspensionerne blev givet til mennesker under 40 år, og dermed fortsatte de seneste års stigning i antal unge, der tilkendes førtidspension. Det viser en ny undersøgelse, som Beskæftigelsesministeriet har bedt VIVE om at foretage for at finde årsagerne til udviklingen.

Der er imidlertid ikke én, men flere forklaringer på udviklingen. Blandt andet har jobcentrene haft øget fokus på at afslutte sager, der har strakt sig over lang tid, men hvor det står klart, at der ikke nogen arbejdsevne at udvikle.

En anden og væsentlig forklaring er, at flere af de unge, som jobcentrene er i kontakt med, har alvorlige og komplekse udfordringer især af psykisk karakter. De kommer ofte til jobcentrene efter lange perioder med mistrivsel, skolevægring, isolation, angst og ensomhed og har ingen eller meget begrænset erfaring med uddannelse og arbejdsmarked.

”De unge kæmper med komplekse og mangfoldige problematikker, men de er også udfordret af et skolesystem og et arbejdsmarked, som ikke altid er gearet til at tackle deres udfordringer. Det handler altså ikke alene om de unge selv, men også om strukturelle barrierer, der spænder ben for dem,” siger analytiker Astrid Witt Rosenberg.

Dertil kommer lange ventetider i psykiatrien, der også betyder, at mange af de unge er blevet sent eller forkert udredt og ikke har fået den nødvendige støtte og hjælp. Atter andre er stadig under udredning, når de kommer ind i beskæftigelsessystemet.  

Behov for fleksibilitet og rummelighed

Førtidspension kan være både relevant og nødvendig. Men det er også en stor samfundsmæssig udfordring, som påvirker de unges livskvalitet og har både sociale og økonomiske konsekvenser.

”Som ung har man et langt liv foran sig, og der er en risiko for, at den unge på en varig ydelse bliver overladt til sig selv uden mulighed for at deltage aktivt i samfundslivet og arbejdslivet,” siger Astrid Witt Rosenberg. 

Rapporten peger på flere faktorer, der kan bidrage til at forebygge, at unge ender på førtidspension. For eksempel kunne en tidlig indsats i grundskolen forhindre, at den unges problemer eskalerer og senere bliver til alvorlige udfordringer. Sociale indsatser tilbudt af jobcenteret, øget tværfagligt samarbejde, øget samarbejde med sundhedssystem, den unges familie og netværk er også opmærksomhedspunkter i rapporten.

Mere fleksible ungdomsuddannelser kunne også være et bidrag til at få flere unge hjulpet i gang og dermed et bidrag til at reducere antallet af unge uden uddannelse. På samme måde kunne et mere rummeligt arbejdsmarked bidrage til at få flere af de unge i praktik og dermed måske i arbejde.