Nyhed 25. SEP 2024

Sikkerhedsnettet griber unge socialt skævt efter alvorlige ulykker

  • Arbejdsmarked
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Socialområdet
  • Sundhed
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
Nogle af de unge i undersøgelsen har været ude for voldsomme ulykker i trafikken.

Unge, som har været ude for en alvorlig ulykke, har ulige chancer for at komme godt tilbage på sporet. Deres forløb afhænger i høj grad af, hvilke ressourcer de unge og deres pårørende har. Det viser ny undersøgelse om unges erfaringer med at få hjælp fra velfærdssystemet efter en ulykke.

En højresvingsulykke, et fald på mange meter, et biluheld i høj fart. Det er nogle af de ulykker, som 12 unge har været ude for. I denne undersøgelse fortæller de om erfaringerne med at få hjælp fra velfærdssystemet til at komme tilbage på sporet til et godt liv og en meningsfuld hverdag.

”Ulykkerne har betydet, at de unge skal navigere i systemer på tværs af sundhedsvæsen, social sektor, uddannelse og beskæftigelsesområdet samt eventuelt retsvæsen og forsikringsselskaber. De unge oplever det som kolossalt krævende at finde rundt i disse specialiserede systemer,” fortæller Ditte Andersen, professor MSO i VIVE.

Undersøgelsen er finansieret af Offerfonden, og formålet er at give en bedre forståelse af mekanismer, der hæmmer ulykkesramte borgeres vej tilbage til et godt liv.

De unge oplever det som kolossalt krævende at finde rundt i disse specialiserede systemer.
Ditte Andersen, professor MSO

Ressourcestærke unge er bedre stillet

De unges erfaringer viser, at velfærdsstatens sikkerhedsnet er bedre til at gribe ressourcestærke unge end unge, der lever i udsatte positioner.

”Kort fortalt har de ressourcestærke unge gode erfaringer med et højt specialiseret velfærdssystem, der giver dem god hjælp. Unge, der ikke har de samme ressourcer og netværk, er derimod frustrerede over et kompliceret system, som er svært at navigere i, og de oplever i nogle tilfælde, at forskellige dele af systemet modarbejder hinanden,” siger Ditte Andersen.

Hun fortæller, at særligt to overordnede mekanismer er med til at skabe den sociale ulighed. Den ene mekanisme er knyttet til specialisering, da det ikke er alle, der kan navigere i det komplekse landskab med specialiserede indsatser. Den anden mekanisme hænger sammen med regler, kontrol og bureaukrati, som i nogle tilfælde kan betyde, at forløb ikke kan tilrettelægges på den måde, som unge og fagprofessionelle vurderer er mest hensigtsmæssigt.

Familien har stor betydning

Pårørende har en stor betydning for de unges forløb i tiden efter ulykken. De fleste unge oplever, at forældre, søskende, venner og eventuelle kærester giver dem en uvurderlig støtte og hjælp.

”Der er ingen tvivl om, at den hjælp, de unge har fået fra deres pårørende, har haft afgørende betydning både praktisk og følelsesmæssigt. Det spiller derfor en stor rolle, hvor stort et netværk de unge har, og hvor mange ressourcer deres venner og familie har,” siger Ditte Andersen.

Det er alt fra praktisk hjælp med indkøb, madlavning og vasketøj til økonomisk støtte og følelsesmæssig opmuntring, som familie og venner hjælper de unge med deres kamp for at komme tilbage til et godt liv efter en alvorlig ulykke.

Ditte Andersen, professor MSO, fortæller om undersøgelsen af unges erfaringer med velfærdssystemet efter alvorlige ulykker.