Nyhed 17. OKT 2025
Elever trives bedre i klasser med et tæt fællesskab
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Klassekammerater udgør nogle af de mest betydningsfulde relationer i barndommen, men vi ved stadig relativt lidt om, hvordan hele klassens sociale struktur (netværk) hænger sammen med det enkelte barns oplevelse af egen trivsel.
Resultatet af det danske studie af social trivsel i klasseværelset er publiceret i den videnskabelige artikel Understanding social wellbeing in classrooms, bragt i tidsskriftet Educational Research.
Studiet har fokuseret på fire områder af trivsel: ensomhed, fællesskabsfølelse, accept og hjælpsomhed.
Resultaterne viser, at både individuelle venskaber og klassens samlede sociale struktur har betydning for elevernes trivsel. Det kommer til udtryk ved, at
- elever trives bedre i klasser, hvor fællesskabet er tæt, hvor der er relativt færre gensidige relationer og hvor grupper er mere gennemgående forbundet med hinanden, og hvor sociale relationer ikke kun centreret om få populære elever,
- gode og stærke venskaber beskytter mod ensomhed og styrker følelsen af at høre til,
- hele klassens sociale struktur har betydning, men det væsentligste er om eleverne selv er godt forbundet.