Har du talt dansk med din udenlandske kollega i dag?
Arbejdsmarked
Dagtilbud, skole og uddannelse
Økonomi og styring
Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse, Økonomi og styring

En del flygtninge og indvandrere kender kun ganske få mennesker, som de kan tale dansk med i hverdagen, og det gør det vanskeligt for dem at lære sproget.
Sådan lyder en af konklusionerne i en ny undersøgelse fra VIVE om danskundervisning til voksne udlændinge.
”De flygtninge og indvandrere, vi har talt med, fortæller, at de gerne vil have danske venner, sludre med deres kollegaer ved kaffemaskinen og forstå, hvad der bliver sagt til forældremøderne på børnenes skoler,” siger Jakob Trane Ibsen, der er chefanalytiker og står bag undersøgelsen.
Der findes flere offentligt finansierede tilbud om danskundervisning.
”Mange kender dog kun ganske få, som de kan tale dansk med, og det gør det vanskeligt for dem at lære sproget, når de ikke har mulighed for at øve sig på det, de lærer, uden for klasselokalet,” siger Jakob Trane Ibsen.
Kollegaer og ledere kan støtte med at lære dansk
Arbejdspladsen kan være et oplagt sted at øve sig på at lære dansk. Det kræver dog ofte, at rammerne er til det, og at udenlandske medarbejdere bliver støttet af både ledere og kollegaer.
”Voksne lærer ikke automatisk dansk, selvom det bliver talt omkring dem. Det gør en stor forskel, når en arbejdsplads sætter ressourcer af til at kunne hjælpe specifikt med sproget. Det kan for eksempel dreje sig om tid til den enkelte medarbejder til at gå til undervisning, eller at der er kolleger, der har en opgave som sprogmentor,” siger Jakob Trane Ibsen.
Det er desuden afgørende, at flygtninge og indvandrere føler sig som en del af det sociale miljø på arbejdspladsen. De skal helst føle sig trygge nok til at turde risikere at begå sproglige fejl.
Det kan være en hæmsko for læringen, at en del flygtninge og indvandrere har jobs, hvor der kun er ganske lidt interaktion med andre mennesker og dermed kun ganske lidt mulighed for at øve sig på dansk. For andre kan udfordringen være, at de arbejder på virksomheder, hvor der er mange med samme modersmål som dem selv, eller hvor arbejdssproget er engelsk.
For flygtninge og indvandrere, der ikke er i arbejde, kan praktik skabe en mulighed for at tale dansk i hverdagen. Både VIVEs interviewpersoner og forskning på området peger dog på, at det er mest hensigtsmæssigt at kunne tale dansk på et basalt niveau først.
”Det kan virke uoverkommeligt at tale dansk, hvis man ikke først har lært det mest basale. Vi har talt med flygtninge og indvandrere, der fortæller, at de kan føle sig skamfulde, når de ikke forstår, hvad folk siger, og når folk ikke forstår dem,” siger Jakob Trane Ibsen.
En tværministeriel arbejdsgruppe præsenterer i den kommende tid forslag til en ændring af organiseringen af danskundervisningstilbuddene.
Undersøgelsen har bidraget til vidensgrundlaget for den tværministerielle arbejdsgruppe og er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.
Mød seks udlændinge, som lærer dansk
Om undersøgelsen
VIVE har undersøgt organiseringen af de offentlige danskundervisningstilbud til voksne udlændinge. Undersøgelsen fokuserer på Danskuddannelse (DU), forberedende voksenundervisning (FVU) og almen voksenundervisning (avu).
Undersøgelsen er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen har bidraget til vidensgrundlaget for en tværministerielle arbejdsgruppe om danskundervisning. Læs mere om arbejdsgruppen her
Undersøgelsen bygger på interviews med kursister, undervisere og ledere på forskellige danskundervisningstilbud, aftagere fra uddannelsessteder, såsom erhvervsskoler, og offentlige og private virksomheder samt fagprofessionelle og ledere fra jobcentre i kommuner