Inddragelse af civilsamfund og erhvervsliv er afgørende for en robust krisehåndtering

I begyndelsen af 2020 ramte den verdensomspændende covid-19-pandemi Danmark, og danskerne så deres hverdag ændret voldsomt gennem de næste to år. Undervejs opstod et stort behov for at forstå, hvilken krise vi som samfund stod over for, og hvordan vi bedst kunne mildne konsekvenserne ved fremtidige kriser.

Derfor har VIVE på vegne af Folketinget undersøgt krisehåndteringen på en række centrale områder for netop at opsamle læring og erfaring. Evalueringen viser, at Danmarks udgangspunkt med en robust økonomi, den danske arbejdsmarkedsmodel og udbredt digitalisering havde stor betydning for at inddæmme smittespredningen og lykkes med at massevaccinere.

”At Danmark klarede sig godt, er ikke alene et resultat af myndighedernes håndtering under krisen. Det er i høj grad de beslutninger og prioriteringer, vi foretager mellem kriser, der afgør, hvor robust samfundet står, når næste krise rammer. Særligt den høje samfundstillid og det velfungerende samarbejde mellem samfundets institutioner er afgørende,” siger Jakob Kjellberg, professor i VIVE.

Mellem kriser bør der investeres i at udarbejde beredskabsplaner med klare samarbejdsstrukturer, tydelige ansvarsfordelinger og fleksible kommunikationsveje, der kan justeres til forskellige krisetyper.

Civilsamfund og erhvervsliv skal med fra start

Under pandemien stod myndighederne for en samlet og velfungerende krisestyring, men erfaringerne viste, at indsatsen ikke kunne løftes af det offentlige alene. Erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer spillede en central rolle. De bidrog blandt andet med produktion af værnemidler, sikring af forsyningskæder og opsøgende indsatser over for borgere i udsatte positioner.

”Erhvervslivets fleksibilitet og civilsamfundets netværk viste sig som uvurderlige ressourcer under krisen, men blev først systematisk inddraget senere i forløbet. Fremover bør Danmark udvikle en mere helhedsorienteret beredskabsmodel, hvor offentlige, private og frivillige aktører fra start bliver inddraget aktivt i krisehåndteringen,” siger Jakob Kjellberg.

Fremtidens beredskab bør bygge på strategier for offentlige-private partnerskaber, der hurtigt kan aktiveres, og som skaber stærke forbindelser mellem forskellige sektorer. Samtidig er det vigtigt at have planer for tidlig inddragelse af civilsamfundet, så målrettet kommunikation og oplysning når ud til de relevante grupper af borgere.