Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 30. OKT 2025
  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked

Når pensionister vender tilbage i arbejde, er fleksibilitet ofte afgørende

  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Der er forskellige årsager til, at mennesker trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, forskellige grunde til, at de vil tilbage, og forskellige behov og ønsker til, hvordan de skal vende tilbage.
Hent rapporten
Hent rapporten
  • Mona Larsen

    Leder af videnscenter, cand.oecon, ph.d.

    33 48 08 75
    ml@vive.dk
  • Gladis Johansson

    Kommunikationskonsulent, journalist

    22 70 33 58
    gljo@vive.dk

Når pensionister trækker i arbejdstøjet igen, sker det ofte på fleksible – men også usikre – ansættelsesvilkår som eksempelvis 0-timers kontrakter og vikariater. For nogle tilbagevendte er netop fleksibiliteten et plus, mens de usikre vilkår for andre skaber utryghed.

At gå på pension behøver ikke være et endegyldigt farvel til arbejdslivet. Der er flere eksempler på, at pensionister vender tilbage til arbejdsmarkedet i et eller andet omfang, og undersøgelser viser, at flere gerne vil. Samtidig ser arbejdsgivere et potentiale i de tilbagevendte pensionisters bidrag til arbejdsstyrken med deres erfaringer og kompetencer.

En ny undersøgelse fra Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet peger på de muligheder, der ligger i tilbagevenden til arbejdsmarkedet, hvilke rammer de tilbagevendte har brug for – og også de opmærksomhedspunkter, der opstår i den forbindelse.

Ud over erfaringer og kompetencer er arbejdsgiverne også meget positive over for den fleksibilitet, som pensionisterne kan bidrage med. Det kan for eksempel være en sygeplejerske eller social- og sundhedsmedarbejder, der kan tage en weekendvagt indimellem og dermed aflaste de faste medarbejdere.

Fleksibilitet kan skabe usikkerhed

Fleksibiliteten står også højt på ønskelisten hos mange pensionister. Men for nogle bliver fleksibiliteten en usikkerhed og bekymring for en svingende indtægt. Nogle af de tilbagevendte er nemlig ansat på 0-timers kontrakter, i vikariater, korttidsansættelser eller andre usikre ansættelsesformer, der kan være problematiske for dem, der har brug for en fast indtægt til at betale regningerne.

Derfor er netop fleksibiliteten et opmærksomhedspunkt i den nye rapport.

”Ressourcestærke pensionister med en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i bagagen har bedre muligheder for at finde et nyt job som pensionist og har økonomisk frihed til at sige nej, hvis det ikke passer dem. Har man haft et omskifteligt arbejdsliv og står økonomisk svagere, så er fleksibiliteten problematisk. Tilbagevenden risikerer at øge uligheden, og det skal vi være opmærksomme på,” siger Aske Juul Lassen, lektor på Københavns Universitet og stifter af Den 3. akt, der har udarbejdet rapporten for videnscenteret.

Tre faser i tilbagevenden

Der er nemlig både forskellige årsager til, at de i første omgang trak sig tilbage, forskellige grunde til at ville tilbage og forskellige behov og ønsker til, hvordan de vender tilbage.

Rapporten identificerer forskellige mønstre i de tre faser, der er forbundet med seniorernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet:

  • Årsager til at gå på pension: En ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, ønske om pusterum og tid til at tænke sig om eller en personlig eller samfundsmæssig krise.
  • Årsager til tilbagevenden: Et ønske om tilknytning via småjobs, om personlig eller faglig udvikling eller en oplevelse af mangler ved pensionstilværelsen.
  • Årsager til fortsat arbejdsliv: Fleksibilitet, økonomi, ønske om at være en del af et aktivt arbejdsfællesskab, eller fordi arbejdet er meningsfuldt.

Overordnet peger rapporten blandt andet på et behov for at skabe initiativer for grupper af pensionister, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet, men mangler netværk eller viden om hvordan – og som ikke ønsker de usikre ansættelsesforhold, der ofte er forbundet med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Rapporten er udarbejdet for Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet af Aske Juul Lassen, lektor på Københavns Universitet og stifter af 3.akt.

Rapporten er udarbejdet af Aske Juul Lassen, lektor på Københavns Universitet og stifter af Den 3. Akt, for Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet.

Kontakt Aske Juul Lassen

Relateret indhold

Nyhed
19. JUN 2025

Fleksibel jobsøgning øger ledige seniorers sandsynlighed for at finde et nyt job

  • Arbejdsmarked
  • Ældre
  • Arbejdsmarked, Ældre

Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet

Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet skal opsamle, producere og formidle viden om, hvordan vi kan skabe mere beskæftigelse blandt seniorer på det danske arbejdsmarked.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev