Nyhed 22. SEP 2026

Ægteskaber med mindreårige har ændret sig markant over tid

  • Børn, unge og familie
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Siden 1970 er der sket markante ændringer i antallet af ægteskaber med mindreårige og i, hvem der indgår dem, viser en ny undersøgelse. Udviklingen bunder især i forandringer af familiemønstre, øget indvandring og strammere lovgivning.

De seneste godt fem årtier er der sket store forandringer i Danmark i, hvordan og hvornår vi danner familie. Vi bliver ældre, før vi bliver gift, mange lever papirløst, og ægteskabet har ikke samme betydning som tidligere. Samtidig har der i perioden været en øget indvandring fra lande med anderledes familiekulturer end den danske.

De to faktorer har sat deres tydelige præg på udviklingen, når det gælder ægteskaber, hvor den ene eller begge parter er mindreårige, når ægteskabet indgås. Det viser en historisk-sociologisk undersøgelse af tiden fra 1970 og frem, som VIVE har udført for Socialministeriet.

”I begyndelsen af perioden var ægteskaber med mindreårige et ret begrænset fænomen blandt majoritetsdanskere, der søgte kongebrev for eksempel på grund af graviditet. Gennem 1980’erne bliver fænomenet stadigt sjældnere blandt majoritetsdanske par. Med en stigende indvandring bliver det stort set kun relevant blandt etniske minoriteter. Over tid ser vi også, at stadigt færre i denne gruppe bliver gift som mindreårige,” siger Anika Liversage, professor MSO i VIVE.

Lovgivning har spillet en rolle

I løbet af den undersøgte periode har politikerne flere gange strammet lovgivningen på området, og det har sammen med samfundsudviklingen bidraget til, at omfanget af ægteskaber med mindreårige er faldet.

Der findes ikke eksakte opgørelser over antallet af ægteskaber med mindreårige for hele perioden. De tilgængelige data peger imidlertid på, at fænomenet havde sin største udbredelse omkring 1970, hvor cirka 1.000 danske ægteskaber årligt blev indgået med kongebrev. Dengang og frem til 1976 var myndighedsalderen 20 år for mænd og 18 år for kvinder, og størstedelen af sagerne omhandlede mindreårige brudgomme.

Siden dengang er ægteskaber med mindreårige blevet sjældnere og sjældnere. Statistik fra midt i 1980’erne og frem viser, at hovedparten af personer, der blev gift som mindreårige, havde indvandrerbaggrund og havde indgået ægteskabet i udlandet. På grund af ændrede regler for familiesammenføring i 1992 kunne de fleste dog først som voksne komme til at leve som ægtefolk i Danmark.  

I 2017 afskaffede man helt muligheden for at blive gift som mindreårig med kongebrev, ligesom man markant strammede mulighederne for at få anerkendt et ægteskab med en mindreårig, der var indgået i udlandet.

Undersøgelsen omfatter både ægteskaber indgået i Danmark med kongebrev og ægteskaber med mindreårige, der er indgået i udlandet og anerkendt i Danmark, og belyser også de danske myndigheders rolle i forbindelse med begge typer af ægteskaber. Som hovedregel har myndighederne anerkendt ægteskaber indgået i udlandet, hvis de var juridisk gyldige i det land, de var indgået i, og hvis ingen af parterne var under 15 år.

Læs hovedresultaterne her.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen ’Ægteskaber med mindreårige – en historisk-sociologisk undersøgelse af tiden fra 1970 og frem’ er foretaget for Socialministeriet. Den bygger på en række datakilder, herunder historiske dokumenter fra Rigsarkivet og andre offentlige myndigheder, registerdata fra Danmarks Statistik og sagsakter fra Udlændingestyrelsen samt Styrelsen for International Rekruttering og Integration.