Beboerne er splittede, når udsatte boligområder omdannes
Socialområdet
Socialområdet

Flere butikker, nye naboer og en mere blandet bydel. Det hilser en del beboere i Tingbjerg velkommen. Samtidig begræder de tabet af grønne arealer, og de føler sig stemplet, når der bliver arbejdet målrettet på at få nye typer af beboere til at flytte ind.
Det fortæller Lasse Kjeldsen, der er chefanalytiker i VIVE og forsker i udsatte boligområder.
”Mange beboere synes, det er godt, at der sker forandringer. Samtidig bygger omdannelserne på en logik om, at de eksisterende beboere udgør en form for problem, og det betyder, at de føler sig stemplet,” siger Lasse Kjeldsen
Han har netop fået udgivet den videnskabelige artikel ”Mainstreaming marginalized neighbourhoods: resident experiences of non-profit housing transformation in Copenhagen, Denmark”, der blandt andet handler om omdannelsen af Tingbjerg.
Nye naboer kan kigge ind i lejlighederne
Tingbjerg bestod oprindeligt udelukkende af almene boliger og var i en årrække på statens liste over udsatte boligområder, den såkaldte ghettoliste. Siden 2018 er bydelen blevet omdannet til en mere blandet bydel med både almene og private boliger. Desuden er der etableret flere butikker og et nyt kulturhus.
Omdannelsen er en del af en generel udvikling i Danmark og i den vestlige verden, hvor socialt udsatte boligområder omdannes til blandede bydele.
Som led i omdannelsen bliver der blandt andet opført nye rækkehuse og lejligheder mellem de eksisterende almene boliger. Det betyder, at nogle af de grønne områder bliver bebygget, og flere beboere fortæller, at de savner de åbne arealer. Desuden oplever de mindre privatliv, fordi man kan kigge ind i deres lejligheder fra de nye boliger.
”Mange af beboerne kunne godt lide, at der var lav bebyggelse, grønne områder og meget privatliv. Når der bliver bygget mellem de eksisterende boligblokke, kommer der både mere skygge og mindre grønt. Samtidig kan nye naboer pludselig kigge ind i din lejlighed,” siger Lasse Kjeldsen.
Omdannelsen af Tingbjerg
Tingbjerg stod i en årrække på statens liste over udsatte boligområder, den såkaldte ghettoliste.
Siden 2015 har Københavns Kommune og boligselskaberne fsb og SAB arbejdet på at omdanne Tingbjerg til en mere blandet bydel.
Planen for Tingbjerg blev ændret i 2018, hvor staten pålagde Københavns Kommune og boligorganisationerne at nedbringe andelen af almene boliger i Tingbjerg til 40 procent inden 2030.
Som led i omdannelsen skal der bygges 1.540 nye ejer- og lejeboliger. Der bliver opført nye butikker og et kulturcenter, og de eksisterende boliger renoveres.
Fællesskaber opstår ikke automatisk
Omdannelsen handler ikke kun om nye boliger. Idéen om den blandede by handler om, at mennesker på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skillelinjer skal dele hverdagsliv og hverdagsfællesskaber. Derfor er det en vigtig del af omdannelsen at tiltrække nye typer af beboere til Tingbjerg.
Flere beboere hilser de nye naboer velkommen, men de frygter samtidig, at omdannelsen kan skabe en "os og dem"-opdeling mellem dem, der allerede bor i Tingbjerg, og dem, der flytter til. Den samme bekymring møder Lasse Kjeldsen også blandt nogle af tilflytterne.
"Nogle af tilflytterne føler sig placeret i en lidt mærkelig position som velhavere, der invaderer området," siger han.
Lasse Kjeldsen påpeger desuden, at mennesker med forskellige baggrunde ikke nødvendigvis lærer hinanden at kende, selvom de bor i samme område.
"Man kan ikke gå ud fra, at mennesker lærer hinanden at kende, bare fordi de bor ved siden af hinanden. Hvis man ønsker stærkere fællesskaber, kræver det også, at der bliver skabt rammer for, at beboerne mødes, og at de har noget meningsfuldt at være fælles om."
Om den videnskabelige artikel
”Mainstreaming marginalized neighbourhoods: resident experiences of non-profit housing transformation in Copenhagen, Denmark” er udgivet i det videskabelige tidsskrift Housing Studies. Artiklen er skrevet sammen med Rebecka Söderberg, Matthew Howells og Kristian Olesen.
Analysen af Tingbjerg bygger på 30 kvalitative interviews med fagpersoner, herunder medarbejdere fra boligorganisationen, kommunen og andre centrale aktører samt 19 kvalitative interviews med beboere: 15 almene lejere, 2 private lejere og 2 boligejere. Desuden er der gennemført deltagerobservation og dokumentanalyse af centrale plan- og udviklingsdokumenter