Er du god til at læse som 15-årig, klarer du dig formentlig godt senere i livet

15-16-åriges læsefærdigheder har betydning for deres livssituation i slutningen af 20’erne. Det viser en ny undersøgelse, der ser på sammenhænge mellem resultater fra PISA og PIAAC – to store internationale undersøgelser af læse- og regnefærdigheder blandt henholdsvis børn og voksne.

Undersøgelsen viser, at 61 procent af dem, der var bedst til at læse i skolen, stadig ligger i toppen i PIAAC-målingen 14 år senere. Gruppen klarer sig også godt på andre områder end læsning.  

”Når vi ser på de unge, der klarer sig fagligt bedst i PISA-testen, har de 14 år senere generelt set et højere uddannelsesniveau, er i højere grad en del af arbejdsstyrken og vurderer deres helbred mere positivt,” fortæller Vibeke Jakobsen, seniorforsker i VIVE.

Det ses blandt andet i andelen, der har modtaget overførselsindkomst (eksklusive SU) i perioden mellem PISA- og PIAAC-målingerne. Andelen er 80 procent blandt dem med de ringeste læsefærdigheder og 62 procent blandt dem med de bedste læsefærdigheder.

Nogle forbedrer deres læsefærdigheder markant

Undersøgelsen viser også, at nogle af dem, der er dårligst til at læse som 15-årige, formår at forbedre deres position, så de klarer sig relativt bedre i forhold til deres jævnaldrende i PIAAC end i PISA. Blandt den tredjedel, som har de ringeste læsefærdigheder i PISA, er der 36 procent, som rykker op til at klare sig på middel eller højt niveau i PIAAC 14 år senere.

”Det er opmuntrende at se, at de unges udgangspunkt ikke er fastlåst. Selvom de har haft det svært fagligt i skolen, kan nogle efterfølgende forbedre deres læsefærdigheder så meget, at ligger blandt de gode læsere, når de er sidst i 20’erne,” siger Vibeke Jakobsen.

Hun påpeger dog, at udviklingen ikke kun går én vej. Nogle af de unge, som klarede sig godt i PISA, klarer sig senere dårligt i læsning sammenlignet med deres jævnaldrende.