Forskelle i kommunernes grundvilkår forklarer forskelle i serviceudgifter

Nogle kommuner brugte i 2024 næsten dobbelt så mange penge end andre på den samlede service til borgerne. Helt konkret brugte kommunerne med de laveste udgifter 45.000 kroner pr. borger på eksempelvis folkeskole, ældrepleje og dagtilbud, mens kommunerne med de højeste udgifter brugte 87.000 kroner pr. borger.

Udsvingene var endnu større inden for overførsler som kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge. Her varierede kommuners samlede overførselsudgifter fra omkring 14.000 til 47.000 kroner pr. 17-66-årig indbygger. Det viser en ny analyse fra VIVE, der har undersøgt i alt 18 kommunale service- og overførselsområder.

Variationerne i serviceudgifterne hænger blandt andet sammen med forskellige prioriteringer i de enkelte kommuner. Forklaringen på udgiftsforskellene skal dog i overvejende grad søges i de meget forskellige grundvilkår, kommunerne har.

”Omkring 90 procent af forskellene i de samlede serviceudgifter og de samlede overførselsudgifter kan forklares ved forskelle i de økonomiske grundvilkår, og det er faktorer, som den enkelte kommune ikke bare lige kan skrue på. Det drejer sig blandt andet om kommunens struktur, hvilke indbyggere den har og hvordan deres socioøkonomiske forhold er,” siger professor Kurt Houlberg.

Grundvilkår forklarer ikke alt

Det er forskelligt, hvor stor en del af variationerne på de enkelte udgiftsområder der kan forklares med kommunernes grundvilkår. Samtidig varierer det fra udgiftsområde til udgiftsområde, hvilke faktorer i grundvilkårene der har størst betydning for udgiftsniveauet.

Når det gælder den kommunale kernevelfærd som eksempelvis ældrepleje, skoler og dagtilbud, er det overvejende sammensætningen af befolkningen og dens socioøkonomi, der har betydning. Når det gælder de mere tekniske udgiftsområder som vejvæsen, beredskab og miljøbeskyttelse, er det til gengæld faktorer som kommunens areal, og i hvor høj grad borgerne bor spredt eller i byer, der har indflydelse.

Grundvilkårene kan altså ikke forklare hele variationen kommunerne imellem. Det vidner om, at der er et rum for lokale forhold og prioriteringer, som ikke kan aflæses i denne analyse.