Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 18. FEB 2026
  • Ledelse og implementering
  • Ældre
  • Økonomi og styring
  • Ledelse og implementering, Ældre, Økonomi og styring

Forsøg med selvvisitation giver læring til ny ældrelov

  • Ledelse og implementering
  • Ældre
  • Økonomi og styring
  • Ledelse og implementering, Ældre, Økonomi og styring
Mathilde Bech
  • Pia Kürstein Kjellberg

    Projektchef, cand.scient.adm., ph.d. i organisation

    41 39 35 28
    piak@vive.dk
  • Karen Johanne Boisen Manniche

    Kommunikationskonsulent

    29 13 80 49
    kajm@vive.dk

Syv kommuner har afprøvet selvvisitation på ældreområdet med fokus på at give medarbejderne større faglig frihed. VIVEs evaluering peger på erfaringer, der kan inspirere andre i arbejdet med den nye ældrelov.

Større faglig frihed til medarbejderne, så de mere fleksibelt kan tilrettelægge indsatsen med afsæt i borgernes ønsker og behov. Det var ønsket at støtte  via puljen til forsøg med selvvisitation i den kommunale hjemmepleje, og i alt har syv kommuner – lige fra Herlev til Vesthimmerland – forsøgt at omsætte ambitionerne til praksis.

VIVE har evalueret puljen , som de deltagende kommuner har fundet meget relevant i forhold til arbejdet med implementering af den nye ældrelov. Evalueringen viser, at erfaringerne i høj grad understøtter kommunernes implementering af den nye ældrelov.

De syv kommuner har gjort sig en række konkrete erfaringer, som andre med fordel kan lære af. Erfaringerne omfatter blandt andet en ny tilgang til visitation, øget inddragelse af pårørende samt visitation i pakker frem for enkeltydelser.

”Det er en udvikling, alle kommuner står over for med implementering af ældreloven, og som mange oplever er svær. Her anbefaler vi at tage ved lære af de kommuner, der har haft visitation i pakker igennem mange år, og som har udviklet alle de konkrete arbejdsgange, der er nødvendige for at få det til at fungere i praksis,” siger Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i VIVE.

Hun peger samtidig på, at en tydelig organisatorisk rammesætning og ledelsesmæssig opbakning er afgørende for en succesfuld implementering.

Otte forskellige virkningsmekanismer

Kommunerne har i forbindelse med forsøgene med selvvisitation arbejdet med otte forskellige virkningsmekanismer, der er relevante for implementering af ældrereformen . Blandt andet  at styrke borgerens selvbestemmelse ved at gøre det muligt for borgerne  at bytte de visiterede ydelser til noget andet, som de hellere vil have hjælp til på dagen.

”Her er det en vigtig læresætning, at borgerne ikke har frit valg på alle hylder, bare fordi de har selvbestemmelse. For eksempel hvis borgeren foreslår noget, der er fagligt uforsvarligt, eller som tager for lang tid for medarbejderen at hjælpe med,” siger Pia Kürstein Kjellberg.

Hovedresultater: Evaluering af puljen til forsøg med selvvisitation
Rapport: Evaluering af puljen til forsøg med selvvisitation

Otte virkningsmekanismer

På baggrund af evalueringen er der identificeret otte centrale virkningsmekanismer, som er relevante i implementeringen af den nye ældrelov:

1.    En ny tilgang til visitation
2.    Visitation i pakker frem for enkeltydelser
3.    Definition af helhedsplejeforløb
4.    Tværfagligt samarbejde med afsæt i borgerens aktuelle behov
5.    Faste teams med tilknyttet fast visitator
6.    Forsøg med bytteydelser – og rammesætning heraf
7.    Samarbejde med pårørende og civilsamfund
8.    Ligestilling af private leverandører.

Om puljeprojektet

Puljen til forsøg med selvvisitation blev etableret som led i aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025.

I alt syv kommuner fik midler fra puljen: Hørsholm Kommune, Herlev Kommune, Solrød Kommune, Favrskov Kommune, Sønderborg Kommune, Vesthimmerland Kommune og Aabenraa Kommune.

De bevilgede beløb udgjorde samlet 14 millioner kroner og dækkede forsøg med selvvisitation i perioden fra 2022-2025.

VIVEs evaluering af puljeprojektet er baseret på skriftligt materiale om puljen og de enkelte puljeprojekter samt interviews med projektlederne, lederne, medarbejderne og de private leverandører i hver af de syv deltagerkommuner. Desuden er der foretaget interviews med Social- og Boligstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og det konsulenthus, der har understøttet 5 ud af 7 puljeprojekter.

Evalueringen er finansieret via midler fra finansloven (aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025).

Om ældreloven og ældrereformen

Ældreloven
• Trådte i kraft 1. juli 2025 og udgør den nye hovedlov for ældrepleje i Danmark. 
• Formål: at sikre behovs- og livssituationstilpasset pleje med fokus på livsglæde, selvhjulpenhed, nærvær og omsorg. 
• Bærende værdier: borgerens selvbestemmelse, tillid til medarbejdere og ledelse samt tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. 
• helhedspleje frem for specifikke ydelser: hjælp tilbydes som samlet pleje- og omsorgsforløb. 
• Borgerne har frit valg mellem offentlige og private leverandører af helhedspleje.


Ældrereformen
• Politisk reform vedtaget i 2024, der grundlæggende ændrer den måde, ældreplejen reguleres og udføres på. 
• Reformen består af flere love, hvoraf ældreloven er en central del, sammen med lov om lokalplejehjem og ældretilsyn. 
• Afsæt i bærende værdier om borgerens selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse og øget samarbejde med pårørende og civilsamfund. 
• Fokus på faste teams, helhedspleje og borgernær visitation, udvidet frit valg, transparens og afbureaukratisering.


Kilder: Ældreloven | Videnscenter for ældrepleje og Ældrereformen - Ældreministeriet

Relateret indhold

Rapport
18. FEB 2026

Evaluering af puljen til forsøg med selvvisitation

  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ældre
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Ældre
Artikel
4. NOV 2024

Faste teams i ældreplejen styrker medarbejdernes faglighed og trivsel

  • Sundhed
  • Ældre
  • Sundhed, Ældre
Nyhed
5. FEB 2025

Borgere og pårørende får ikke det fulde udbytte af faste teams i ældreplejen

  • Sundhed
  • Ældre
  • Sundhed, Ældre
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev