Psykologiske vurderinger af skolebørns særlige behov har ofte større fokus på individet og mindre fokus på læringsmiljøet

Når børn mistrives i skole- og dagtilbud, er det kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR), som skal udarbejde en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af støttebehovet.

En forskningsartikel fra VIVE og Göteborgs universitet viser, at vurderingerne i mange tilfælde primært har fokus på det enkelte barn. Samtidig tager vurderingerne ofte udgangspunkt i diagnoser, ligesom observation af læringsmiljøet i skolen spiller en mindre rolle i en væsentlig andel (cirka 85 procent) af de analyserede PPV’er. Begge dele øger risikoen for at overse vigtige sammenhænge. 

Problemer beskrives ofte med udgangspunkt i barnet – ikke i skolen

Forskerne har analyseret, hvordan børn med særlige behov vurderes i den danske folkeskole. Analysen er et kvalitativt casestudie, som bygger på 35 pædagogisk-psykologiske vurderinger fra seks forskellige kommuner samt interviews med 18 skolepsykologer. 

I en stor del af sagerne indgår der ikke observationer af undervisningen, og selv når der gør, er fokus primært på barnets adfærd frem for læringsmiljøet og fx manglende støttemuligheder, dårligt tilpasset undervisningspraksis eller udfordringer med social deltagelse, som barnet reagerer på.

”Det enkelte barn spiller naturligt en stor rolle i vurderingerne. Men de kommunale skolesystemer kunne få et bedre handlegrundlag for at hjælpe barnet, hvis PPV’erne i højere grad også inddrager og analyserer på læringsmiljøet,” siger Thyge Tegtmejer, seniorforsker hos VIVE og en af forfatterne til forskningsartiklen. 

Årsagerne til det manglende fokus på undervisningen og skoleorganiseringen handler ifølge de deltagende PPR-medarbejdere blandt andet om manglende faglige redskaber, der kan beskrive og vurdere læringsmiljøet. PPR’s vurderinger af støttebehov har stor betydning for både det enkelte barn og for hele skoleområdet. Det gælder for eksempel i forhold til, om barnet flyttes til specialundervisningstilbud, eller om udfordringerne søges håndteret i den almene folkeskole. 

Hvordan kan praksis fremadrettet forbedres? 

Studiet zoomer også ind på en række af PPV’er, som i højere grad inddrager skolekontekst og undervisningspraksis. Dette danner afsæt for en række anbefalinger til udvikling af fremtidig praksis omkring vurderingerne. 

Hvis PPV’erne i højere grad, end det er tilfældet i dag, inddrager skolernes læringsmiljøer, vil de også bedre kunne spille en aktiv og handleanvisende rolle for lærere og pædagoger i tilrettelæggelse af en skolehverdag, som bedre kan imødekomme elevernes behov for støtte.

Mange kommuner befinder sig for tiden i en udviklingsproces med at gentænke skole- og specialområdet, og fra Christiansborgs side er der for nylig indgået en politisk aftale om, at skolerne skal kunne tildele mere støtte tidligere og mere forebyggende, når et barn har brug for det. 

”Set i lyset af det aktuelle pågående udviklingsarbejde fra både kommunal og statslig side er der en helt nødvendig udviklingsopgave i forhold til, at fremtidens vurderinger i højere grad skal kunne zoome ind på mismatchet mellem barnets behov og skolemiljøets indretning,” siger Thyge Tegtmejer. 

Den politiske aftale, som er indgået i folkeskolens forligskreds, indebærer, at skolerne skal opbygge et større handlerum til tidlige og forebyggende indsatser, hvor PPR vil komme til at spille en vigtig rådgivende rolle.