Vold er ikke altid let at fortælle om – men hvorfor?
Børn, unge og familie
Socialområdet
- Børn, unge og familie, Socialområdet

Når vold bliver en del af hverdagen
Vi er omgivet af fortællinger om vold. I medier, film, litteratur og true crime fortælles vold ofte som dramatiske og tydeligt afgrænsede hændelser – noget, der træder frem fra hverdagen og lettere lader sig fortælle som en historie.
Andre former for vold er mere subtile og vævet ind i hverdagslivet. De udspiller sig gradvist og gennem de interaktioner, vi har i hverdagen, og træder derfor ikke frem på samme måde som den ”dramatiske” vold. Det kan gøre dem vanskeligere at afgrænse, fortælle om og sætte ord på. Det gælder eksempelvis partnervold.
Seniorforsker Sofie Henze-Pedersen har i et studie interviewet 11 danske kvinder, der har været udsat for partnervold. Hun beskriver i artiklen Narrating the unnarratable: A temporal approach to researching violence, hvordan kvinderne fortæller om deres erfaringer med vold, og hvordan forskellige former for vold giver forskellige muligheder for at blive fortalt og udtrykt i ord.
Et centralt perspektiv i artiklen er tid. Når vold forstås som en konkret handling eller hændelse, kan det være vanskeligt at indfange erfaringer med vold, der udfolder sig gradvist, gentager sig eller bliver vævet ind i hverdagslivet. Med et tidsperspektiv undersøger Sofie Henze-Pedersen, hvordan vold kan være til stede i kvindernes liv gennem erindringer om tidligere vold, nuværende erfaringer og forventninger eller forestillinger om, hvad der kan ske i fremtiden.
Metaforer kan gøre det usynlige synligt
Artiklen viser, hvordan forskere ved at være opmærksomme på kvindernes sprog kan få indsigt i erfaringer, der ellers er vanskelige at beskrive.
Det gælder blandt andet brugen af tidsangivelser og udsagnsord i forskellige tider. Når kvinderne eksempelvis taler om tidligere vold i nutid, kan det vise, hvordan volden fortsat opleves som nærværende.
Også sproglige billeder – eller metaforer – spiller en vigtig rolle.
”En af de interviewede kvinder sammenlignede eksempelvis sig selv med en dansende bjørn, der automatisk reagerer, når musikken begynder,” fortæller Sofie Henze-Pedersen.
Denne metafor indfanger, hvordan gentagen manipulation og kontrol har formet hende over tid, så hun fortsat oplever at være under den tidligere partners kontrol – også efter forholdets ophør.
”Andre kvinder beskriver tidligere vold som blå mærker fra fortiden, der stadig gør ondt, eller bruger billedet af et minefelt til at beskrive, hvordan sociale relationer kan opleves som forbundet med en latent fare,” fortæller Sofie Henze-Pedersen.
Sådanne billeder kan gøre det muligt at sætte ord på erfaringer, som kan være vanskelige at beskrive gennem vores sprog. De kan samtidig synliggøre, hvordan volden ikke kun knytter sig til enkelte hændelser, men også kan få betydning for hverdagslivet over tid.
Måden, vi undersøger vold på, har betydning
Artiklens centrale bidrag er metodisk. Den viser, at de spørgsmål vi stiller og de begreber vi bruger, har betydning for, hvilke erfaringer med vold der bliver synlige.
Hvis vores spørgsmål primært handler om konkrete hændelser, så risikerer vi at overse de mere subtile former for vold, som væver sig ind i hverdagslivet.
Sofie Henze-Pedersen argumenterer derfor for, at vi ved at arbejde refleksivt med både de begrænsninger og muligheder, der ligger i sproget, bedre kan undersøge forskellige former for og oplevelser af vold. Ved at rette opmærksomheden mod, hvordan mennesker bruger tidslige udtryk og metaforer til at beskrive deres erfaringer, kan kvalitativ forskning få en bredere forståelse af, hvordan vold opleves og får betydning over tid.
Artiklen peger dermed på, at vores måder at spørge, lytte og forstå på har betydning for, hvilke erfaringer med vold vi får øje på – og hvilke der risikerer at forblive oversete. Det er relevant ikke kun for forskere, men også for fagpersoner, der møder mennesker med erfaringer med vold i deres daglige arbejde.
Fakta om artiklen
Sofie Henze-Pedersen (2026): Narrating the unnarratable: A temporal approach to researching violence. Qualitative Research