Professor: Ældrereformen må ikke overse personer med minoritetsbaggrund

Den nye ældrereform er på vej. Selv om vi ikke klart ved, hvad den vil betyde i praksis, så ved vi, at antallet af ældre stiger, og at ældreplejen mangler personale. Derfor kan vi godt regne med, at pårørende fortsat vil have en vigtig rolle at spille.

I disse år stiger også antallet af ældre med migrantbaggrund, og i sådanne familier har de pårørende ofte ekstra meget at se til i forhold til deres ældre. Jeg har lavet feltarbejde i familier, hvor far eller mor var indvandret fra Tyrkiet for årtier siden.

Efterhånden som alderen og helbredsproblemerne steg, havde de ældre måske glemt det begrænsede danske, de i sin tid fik lært, og det er ikke rart at få besøg af hjemmeplejen, når man ikke kan tale med dem, der kommer.

De ældre var også vokset op med, at hjælpen burde komme fra børn og svigerbørn. Det prøvede de pårørende ofte at leve op til, men det kan være hårdt, når man selv har fuldtidsjob at passe - og endnu hårdere, når den ældre kræver omfattende pleje.

I nogle familier lykkedes man dog ganske godt med at yde hjælp, fordi man fandt ud af at dele opgaverne imellem sig, men i andre familier endte én person med hovedparten af ansvaret. Og det kan være helt enormt hårdt.

Alt er fremmed

Der var også familier, som forsøgte at få kommunen til at give mere hjælp, end de fik. Det havde nogle af dem svært ved at komme igennem med, måske fordi man i en presset kommunal ældrepleje sad med en tanke om, at ”det ordner de nok bare selv”.

Så er der også de ældre, der ikke har børn, eller hvis børn bor langt væk eller af forskellige grunde ikke kan eller vil hjælpe. Disse ældre kan være særligt ilde stedt.

Det er ikke nemt for eksempel at være analfabet i et land, hvor kontakten til det offentlige går via MitID – på dansk.

Når det kommer til omsorg for de ældre, står plejehjem som en stor skygge over nogle af familierne. Det er det kolde sted, som gamle danskere sendes hen til, og som man vil gå langt for at undgå.

”Hvis man sender sine forældre på plejehjem, har man ikke gjort sin pligt som barn”, fortalte Yusuf, en 48-årig mand med tyrkisk baggrund. Han og sin søster støttede deres mor i at passe deres aldrende far, som var delvist lammet efter en blodprop for år tilbage.

Nu blev han mere og mere dement, og hans hustru på 69 år kunne snart ikke klare presset mere, selvom den ugifte datter for eksempel kom og overnattede flere dage om ugen.

Men der findes forsvindende få plejehjemspladser til ældre med ingen eller ringe danskkundskaber, så hvordan ville det gå, hvis far kom på plejehjem?

Ikke bare sproget, men også maden ville være fremmedartet. Hele familien var et svært sted, da jeg besøgte dem.

Nybrud på vej

Der er dog nybrud på vej. For nyligt mødte jeg en voksen datter, som havde passet sin demente mor hjemme i mange år.

Til sidst var hun dog blevet nødt til at kaste håndklædet i ringen. Nu var mor på et glimrende demensplejehjem.

Datteren havde lavet en Instagram-profil, hvor hun slog billeder op fra sin mors hverdag.

Her kunne man se, hvordan personalet tog den gamle mor på tur i parken, eller at en smilende fysioterapeut kom forbi, så de kunne lave øvelser.

Datteren lagde billederne op for at vise sit eget miljø, hvordan en hverdag på et dansk plejehjem reelt kunne se ud. Og at det havde været godt for både mor og datter at gøre brug af denne danske mulighed.

Det er formentlig noget, vi vil se mere af fremover – og som vil aflaste både familier, der ellers kan blive kørt voldsomt ned, og ældre, som har brug for stabil og professionel pleje.

Men bundlinjen er, at politikerne også skal tænke ældre etniske minoriteters behov med ind i den nye ældrereform. Det vil være til gavn for både ældre og pårørende.