Til forældre

Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Vi har brug for din hjælp!

Hvis du har modtaget en invitation til at deltage i SPOR - Børns udvikling og trivsel gennem livet, er det fordi, du er forælder til et barn, der er fyldt 9 mdr., 3 år, 4 år eller 5 år. Vi har inviteret dig til at deltage, fordi du som forælder er den bedste til at svare på spørgsmål om dit barn og jeres familie. 

Måske deltog du også i SPOR for to år siden, hvor vi inviterede forældre til børn på 9 mdr., 2 år eller 3 år til at deltage i undersøgelsen. Dengang valgte forældre til mere end 47.500 børn valgte at deltage – det er vi meget taknemmelige for. Uanset, om du deltog i første runde af SPOR i 2017/2018, vil din deltagelse i denne anden runde af SPOR være en stor hjælp.

Det er frivilligt at deltage i SPOR, men vi håber meget, at du vil hjælpe os.

Hvorfor lave en undersøgelse som SPOR?

Der er brug for mere viden om, hvordan små børn i Danmark udvikler sig og trives. Der er også brug for viden om, hvordan man bedst muligt støtter små børn og deres familier tidligt i livet, så barnet får en god opvækst, og hvordan man hjælper børn og familier, der har det svært. Ved at følge de samme børn op gennem livet får vi ny viden om, hvilke forhold i barndommen, der har betydning for børnenes udvikling og muligheder i livet over tid. Ved at deltage i SPOR bidrager du og din familie til denne vigtige viden – en viden, der på sigt kan komme alle børn og deres familier til gode. 

Hvordan deltager jeg?

Du deltager ved at trykke på linket til spørgeskemaet i det informationsbrev, du har modtaget i din e-Boks.

Dine svar bliver behandlet fortroligt

Dine svar er strengt fortrolige. Vi ser ikke på de enkelte besvarelser, men bruger dem i statistiske analyser sammen med de andre forældres besvarelser. Sidste gang vi gennemførte undersøgelsen deltog mere end 47.500 forældre, og vi håber på at endnu flere vil deltage i 2019/2020, hvor flere forældre bliver inviteret. Resultaterne præsenteres derfor på en måde, hvor man ikke kan se, hvem der har været med i undersøgelsen, eller hvad enkelte personer har svaret.

Du kan læse mere om VIVEs privatlivspolitik her.

Hvad sker der efter jeg har svaret på spørgeskemaet?

SPOR bliver gennemført som en forløbsundersøgelse. Det betyder, at vi gerne vil følge de samme børn op gennem livet. Derfor kontakter vi dig igen om to til fire år, hvor vi vil bede dig om at svare på et nyt spørgeskema. Det er frivilligt om du ønsker at besvare spørgeskemaet både denne gang og ved fremtidige undersøgelser.

Du kan til enhver tid trække dig ud af undersøgelsen ved at kontakte Danmarks Statistik, og du behøver ikke at give nogen begrundelse for det.

Som tak for din hjælp, trækker vi hver måned lod om 5 x 1000 skattefrie kr. blandt månedens fulde besvarelser. Til sidst trækker vi lod om 3 x 10.000 kr. blandt alle undersøgelsens deltagere. Vinderne får direkte besked af Danmarks Statistik.

Tak for din deltagelse i undersøgelsen!