Ældres liv og arbejdsliv
Kort om Ældres liv og arbejdsliv
VIVE forsker i ældrelivet og dets mange facetter. Vi forsker blandt andet i, hvordan de ældre danskere trives i hverdagen, omgås med deres sociale netværk, samt hvorfor og hvornår de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og hvad der kan få dem til at forlænge deres arbejdsliv. Vi forsker også i de faktorer, der har betydning for, hvordan det sene voksenliv leves og opleves, og de faktorer, der ligger bag - og som kan være med til at forklare - den store mangfoldighed og variation, vi ser blandt den ældre befolkning.
Ældrelivet er i forandring
Der bliver forholdsvis flere ældre borgere i Danmark, og liv og levevilkår for ældre udvikler sig over tid på en række områder. Det gælder blandt andet sundhed, livstil og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det har betydning for hele samfundet, og det er noget, der skal tages højde for i de socioøkonomiske fremskrivninger af samfundsudviklingen.
Forløbsundersøgelser i ældreområdet giver en værdifuld mulighed for at tegne længere historiske rids af ældres levevilkår i Danmark. Ældredatabasen, der indsamler interviewdata hvert femte år, er en central datakilde for VIVEs ældreforskning og har eksisteret siden 1997.
Ældredatabasen
Der bliver flere ældre, og derfor er det vigtigt at kunne finde oplysninger om ældres hverdagsliv. Og dem findes der mange af i Ældredatabasen, fx hvor mange ældre, der lever alene, hvornår de forlader arbejdsmarkedet, hvor mange penge de har mellem hænderne, deres helbred og førlighed, ressourcer og plejebehov samt sociale relationer m.m.
VIVE og det tidligere Socialforskningsinstituttet/SFI har indsamlet information på ældreområdet siden 1962, og ældre er fortsat et kerneområde i VIVEs forsknings- og analysearbejde. Den første større undersøgelse af ældres levevilkår i Danmark blev gennemført allerede i 1962. Undersøgelsen inkluderede hjemmeboende danskere i alderen 62 år og derover og kortlagde gruppens tilknytning til arbejdsmarkedet, kontakt til familie, helbred og funktionalitet, boligforhold og økonomiske forhold. 15 år senere, i 1977, blev undersøgelsen gentaget.
Formålet med Ældredatabasen
I 1997 blev forløbsundersøgelsen Ældredatabasen grundlagt af det daværende Socialforskningsinstituttet sammen med en række samarbejdspartnere med det formål at skabe en dansk forløbsdatabase til samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning på ældreområdet samt til udredningsopgaver til brug for den offentlige administration. Ældredatabasen har fundet bred anvendelse blandt forskere fra VIVE og i mange andre forskningsmiljøer i Danmark til fremme af viden og dokumentation på ældreområdet.
Siden Ældredatabasens 1. bølge i 1997 har Socialforskningsinstituttet/SFI foretaget yderligere tre dataindsamlinger i henholdsvis 2002, 2007 og 2012, og senest har VIVE foretaget en 5. dataindsamling i 2017 og en 6. dataindsamling i 2022.
Ældre interviewes hvert femte år
Ældredatabasen er en forløbsundersøgelse, der indsamler interviewdata hvert femte år, og er en central datakilde for VIVEs ældreforskning. Forløbsundersøgelser i ældreområdet giver en værdifuld mulighed for at tegne længere historiske rids af ældres levevilkår i Danmark.
Ud af 22.002 personer, som har besvaret eller delvist besvaret spørgeskemaet til Ældredatabasen, har 7.809 deltaget i én bølge, 5.217 har deltaget i to bølger, 3.661 har deltaget i tre bølger, 2.694 har deltaget i fire bølger, 1.746 har deltaget i fem bølger og 875 har deltaget i alle seks bølger og udgør således Ældredatabasens fulde panel.
Anvendelsesområder
Ældredatabasen gør det muligt at lave analyser om:
- Forandringer hos en årgang i takt med, at personerne bliver ældre, altså aldersforandringer, der sker over tid inden for en given fødselsårgang (fx personer født i 1935, som følges, fra de er henholdsvis 62 til 82 år gamle)
- Forskelle mellem mennesker på samme alderstrin, som er fra forskellige fødselsårgange, såkaldte kohorteforskelle (fx 62-årige fra førkrigsgenerationen sammenlignet med 62-årige fra efterkrigsgenerationen)
- Forskelle mellem forskellige fødselsårgange på et givent tidpunkt - tværsnitsforskelle (fx 57-årige i 2017 sammenlignet med 97-årige i samme år).
