Boligområder

Hver femte bolig i Danmark er en almen bolig, og godt en million mennesker bor i den almene boligsektor. Godt 13 procent af lejerne bor i udsatte boligområder, hvor Landsbyggefonden finansierer en boligsocial indsats.

Når det gælder fx uddannelse, beskæftigelse og indkomst er der store forskelle på beboerne i de udsatte boligområder, i den almene boligsektor og blandt boligejere. Den disponible indkomst har det seneste årti ikke ændret sig for beboerne i de udsatte boligområder og den almene sektor, mens boligejere har oplevet en jævnt stigende indkomst efter finanskrisen.

Vi har her samlet noget af den viden, VIVE har produceret – eller er i gang med at producere – om boligområdet.

Boligpolitisk er der stort fokus på de såkaldte ghettoer og hårde ghettoer. Skiftende regeringer har hvert år siden 2010 udgivet en liste over, hvilke almene boligområder der kan betegnes som udsatte boligområder, ghettoer eller hårde ghettoer. I 2018 blev 15 almene boligområder betegnet som hårde ghettoer. De blev dermed underlagt den ghettolovning, som politikerne vedtog med Parallelsamfundsaftalen i 2018. Parallelsamfundsaftalens overordnede formål er at skabe rammer, der skal sikre, at der i 2030 ikke længere findes ghettoer i Danmark.

Landsbyggefonden har 2020 igangsat en følgeevaluering af omdannelsen af de hårde ghettoer. Det er VIVE, der gennemfører evalueringen, som skal give svar på, om parallelsamfundsaftalen virker efter hensigten.

Formålet med følgeevalueringen er:

• at understøtte den løbende forandringsproces på baggrund af en systematisk analyse af sociale og organisatoriske forandringer, resultater og sammenhænge.
• at bidrage med viden om de forandringer og virkninger, som tiltagene i de hårde ghettoområder bidrager til, herunder sammenhængen mellem sociale, udlejningsmæssige og fysiske redskaber og de boligsociale indsatsers organisatoriske og aktivitetsnære bidrag.
• at bidrage med viden om sammenhængen mellem udviklingen i de 15 hårde ghettoområder og den øvrige almene boligsektor

Evalueringen skal give svar på: Virker Parallelsamfundsaftalen efter hensigten, hvordan virker den, og for hvem virker den? Lykkes det:

• at fjerne forekomsten af ghettoer i 2030
• at skabe blandede by- og boligområder
• at øge beboernes livschancer?

De 15 hårde ghettoer ligger her:

Siden 2010 har VIVE (tidligere SFI) evaluereret Landsbyggefondens boligsociale indsatser. VIVE har evalueret, hvordan de boligsociale indsatser har udviklet sig, hvilke virkninger de har haft, og hvordan de i stigende grad er blevet en platform for samarbejde og organisering mellem boligorganisationer, kommuner, erhvervsliv og civilsamfund.

Sammen med BUILD/SBi evaluerer VIVE også Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2015-18-midlerne. Denne evaluering skal løbende skabe viden om effekter og resultater af de boligsociale indsatser med særligt fokus på:

• At bryde den negative sociale arv, herunder at styrke uddannelse og beskæftigelse, forebygge kriminalitet hos børn og unge og at øge trivslen i udsatte familier
• Tryghed og trivsel, herunder oplevet tryghed, sammenhængskraft og handlekraft i boligområderne
• Strategisk styring og udvikling, herunder entydig ledelse, udvikling og fremdrift i udsatte boligområder og samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer på strategisk og praktisk niveau

VIVE står for de første to punkter, mens BUILD/SBi står for det sidste.

Evalueringen skal således bidrage med viden om følgende forhold:

• Boligsociale indsatsers gennemslagskraft i forhold til beboere og i forhold til boligområder
• Kvalificering af den boligsociale indsats som ét af flere velfærdsgreb
• Udvikling af de bedst mulige, lokale velfærdsløsninger.

I denne undersøgelse ser vi på, hvilke typer familier der fravælger sundhedsplejen, og hvor de bor. Hvad karakteriserer de familier, der fravælger sundhedsplejen med hensyn til fx socioøkonomi og etnicitet? Hvor bor de henne? Er der i overvejende grad tale om udsatte familier, og er der relativt flere familier i de udsatte boligområder, der fravælger sundhedsplejen?

Begrebet områdeeffekter dækker over ideen om, at ens boligområde – det vil sige ens naboer – har en indvirkning på én ud over ens egne individuelle karakteristika. Hvis man for eksempel bor i et boligområde med høj arbejdsløshed, har man selv større sandsynlighed for at være arbejdsløs på grund af påvirkningen fra ens naboer.

VIVE har undersøgt, i hvilken grad udsatte boligområder har en negativ indflydelse på unges risiko for at begå kriminelle handlinger, og vi finder, at unge, der bor i områder med en koncentration af lovovertrædelser i forbindelse med narkotika, har en større risiko selv at få en dom.

Det er et velkendt, at områdeeffekter er svære at isolere (og dermed identificere) fra andre påvirkninger, som eksempelvis ens forældres baggrund. Det er nemlig ikke er tilfældigt, hvor vi bosætter os.

I VIVE er vi meget optaget af forskningen om positive og negative områdeeffekter, og vi søger konstant at skabe data og viden, der bidrager til at kvalificere forskningen.