Arbejdsmarked

Hvilken rolle spiller køn, ligestilling og identitet på arbejdsmarkedet?

Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
I 2019 var forskellen på mænd og kvinders timeløn på 13,3 procent.

Arbejdsmarkedet er kønsopdelt, og kvinder tjener i gennemsnit mindre per time end mænd.

Kvinder og mænd arbejder i forskellige brancher

Arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Det viser sig ved, at kvinder og mænd arbejder i forskellige brancher, og at mænd er placeret højere i stillingshierarkiet end kvinder.

Kvinder tager længere uddannelser end mænd, og kvinder og mænd vælger typisk at uddanne sig inden for forskellige fag. Der er for eksempel færre kvinder end mænd, der vælger ”STEM”-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics), mens der er flere, der tager en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse.

På arbejdsmarkedet er kvinder i overtal blandt offentligt ansatte, mens især mænd er privatansatte. Kvinder er især beskæftiget inden for social-, sundheds- og undervisningsområdet, mens mænd udgør majoriteten af de beskæftigede inden for industri samt bygge- og anlægsvirksomhed.

Kvinder har bevæget sig opad i stillingshierarkiet de seneste årtier. Opdelingen i kvindefag og mandefag har derimod ikke ændret sig nævneværdigt.

Kønsopdeling skyldes til dels stereotype forventninger

Der er er en række forklaringer på, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Her er nogle af dem:

Kønsopdelingen skyldes til dels stereotype forventninger til mænd og kvinder, der skaber rammerne for de valg, som den enkelte træffer. Traditionelt bliver kvinder anset som mere omsorgsfulde, mens mænd bliver anset for at have bedre tekniske kompetencer.

Arbejdsdelingen i familierne spejler og forstærker arbejdsdelingen på arbejdsmarkedet. Kvinder har typisk stadig hovedansvaret for familien. Derfor søger især kvinder et deltidsarbejde og gode barselsvilkår, mens mænd især går efter en høj indkomst.

Arbejdsgiverne betragter nogle gange mænd eller kvinder som oplagte kandidater til stillinger. Det kan betyde, at de indretter arbejdsvilkårene på en måde, der især tiltrækker det ene køn. Det kan gøre det vanskeligt for mænd på mandedominerede arbejdspladser, der ønsker deltid og gode barselsforhold, og for kvinder på kvindedominerede arbejdspladser, der ønsker fuld tid og karriere.

Arbejdsmarkedets parter har via overenskomstforhandlingerne bidraget til, at rammerne for arbejdet på kvindedominerede og mandsdominerede dele af arbejdsmarkedet er forskellige.

Kønsopdelingen kan begrænse den enkelte danskers muligheder i livet. Den giver sig udslag i kønsforskelle i forhold til karrieremuligheder, jobkvalitet og løn. Der er for eksempel systematisk forskel på lønnen i de fag, hvor der er mange kvinder og mange mænd ansat: Jo flere af de ansatte i ens fag, der er kvinder, jo lavere er lønnen.

Arbejdskraften bliver ikke udnyttet optimalt, hvis fag vælges på grund af køn frem for evner og egnethed. Kønsopdelingen kan føre til, at der lettere opstår arbejdskraftmangel i opgangstider, og at risikoen for ledighed forøges i nedgangsperioder, fordi arbejdskraften ikke omfordeles optimalt.

Kvinder tjener mindre end mænd

Kvinder tjener i gennemsnit mindre per time end mænd. I 2019 var forskellen på mænd og kvinders timeløn på 13,3 procent. Kønsopdelingen fører til lønforskelle, fordi der er systematiske forskelle på lønnen i de kvinde- og de mandsdominerede job: Jo flere af de ansatte i ens arbejdsfunktion på arbejdspladsen, der er kvinder, jo lavere er lønnen. Desuden spiller det en rolle, at mænd er placeret højere oppe i stillingshierarkiet end kvinder.

Lønforskellen hænger også sammen med, at kvinder har mere fravær end mænd. Mere fravær kan give lavere løn, hvis ens kompetencer forringes under fravær, og hvis længere (frivillige) fraværsperioder er et signal om, at man er mindre dedikeret til sit job. Det spiller også en rolle, at kvinder har mindre erhvervserfaring end mænd.

Hvad er den ’uforklarede’ del af lønforskellen?

Den ’uforklarede’ del af lønforskellen er et statistisk begreb. Den er ikke et mål for, om der finder forskelsbehandling sted på det danske arbejdsmarked. ’Retfærdige’ og ’uretfærdige’ lønforskelle kan findes både i den ’forklarede’ og den ’uforklarede’ del.

85 procent af lønforskellen kan forklares i VIVEs analyse

Den ’forklarede’ del er den del af lønforskellen, der kan tilskrives, at kvinder og mænd er forskelligt fordelt på en række forhold, som man kan måle, for eksempel uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion. Den del af lønforskellen, der ikke kan tilskrives disse forskelle, kaldes den ’uforklarede’ del.

VIVEs seneste analyse kan forklare 85 procent af lønforskellen. Med andre ord er 15 procent af denne forskel ’uforklaret’. Den ’uforklarede del’ kan skyldes to ting: at der er forhold, som analysen ikke tager højde for, og at kvinder og mænd med ’samme’ karakteristika får forskellig løn.