Familieliv

Fædre bruger mere tid på deres børn end tidligere

De seneste årtier er ligestillingen i danske familier øget, og normer for faderroller ændret. Det kan blandt andet ses ved, at fædrene bruger mere tid på omsorg for deres børn.

Rockwool Fondens tidsundersøgelse viste i 2018, at fædre bruger lidt over to timer på børneomsorg de dage, hvor de drager omsorg for barnet. Det er dobbelt så meget som i 2001. For mødrene var tidsforbruget næsten tre timer i 2018 og næsten to timer i 2001. 

Børn føler sig generelt lidt tættere på deres mor end deres far, men relationerne mellem børn og fædre er blevet tættere de seneste år. 93 procent af 11-årige oplever at kunne tale fortroligt med deres mor, 84 procent med deres far.

Drenge og piger oplever i lige høj grad, at det er nemt at tale med deres mor, men piger oplever i lidt mindre grad end drenge, at det er let at tale med far, henholdsvis 70 procent og 80 procent.

Flere børn bor hos begge forældre efter skilsmisser

Tidligere boede skilsmissebørn typisk hos moren og besøgte indimellem faren. Det er ikke længere normen.

De seneste år er andelen af børn med deleordninger, hvor børn er nogenlunde lige meget hos moren og faren, vokset betydeligt. Lidt under halvdelen af børn med skilte forældre bor på skift hos begge forældre. I 2009 gjaldt det 15 procent.

Børn, hvis forældre har lange videregående uddannelser, bor oftere hos begge forældre, end børn af forældre med kortere uddannelser. 60 procent af børn, hvis forældre har lange videregående uddannelser, bor skiftevis hos forældrene.

Det samme gælder 22 procent af børn, hvis forældres højeste uddannelse er folkeskolen. Sandsynligheden for, at en far bevarer en nær tilknytning til barnet efter en skilsmisse, hænger sammen med, hvor meget han har taget del i omsorgen for barnet. Fædre med lang videregående uddannelse bruger da også dobbelt så lang tid på deres børn som fædre uden uddannelse. 

Samværsforældre er mindre tilfredse med det familieretlige system

Forældre, der ikke bor sammen, kan henvende sig til det familieretlige system, hvis de har vanskeligt ved at samarbejde. Her kan de for eksempel få hjælp til selv at indgå aftaler eller få en juridisk afgørelse om børnenes bopæl, samvær eller om, hvem der skal have forældremyndighed over børnene.

VIVEs evalueringer viser, at samværsforældre er langt mindre tilfredse med det familieretlige system end bopælsforældre. Det viser formodentlig dels noget om styrkeforholdet mellem forældrene i systemet, dels at samværs- og bopælsforældre oplever hverdagen sammen med barnet meget forskelligt.

Det er stadig oftest mænd, der er samværsforældre. Dermed er mænd også markant mindre tilfredse med sagsbehandlingen end kvinder, der som oftest er bopælsforældre. Når VIVE kontrollerer for sammenhænge mellem køn og forældrestatus, er der dog ikke forskel på mænds og kvinders oplevelse af sagsbehandlingen – kun mellem bopæls- og samværsforældre.

Fædre oplever, at de bliver inddraget mindre end mødre i sagsbehandling

Fædre oplever ofte, de har svært ved at få en betydningsfuld rolle, når det handler om inddragelse og deltagelse i sagsbehandling af deres barns børnesag. 

Fædrene har oplevelser, som de mener er knyttet til deres køn.

• Fædre oplever, at der er en klar tendens til, at sagsbehandlerne afsøger mødrenes perspektiver først. Møder med fædre bliver først holdt efter møder med mødrene, og møderne med fædrene handler mere om at indhente information end om at vægte deres perspektiver i sagsbehandlingen. 
• Det kan være vanskeligt for dem at give udtryk for deres følelser. Hvis de er opfarende, opfattes de som aggressive. Hvis de er tilbagelænede, opfattes de som ligeglade. Det gør det svært for fædrene at deltage på møder.
• De oplever, at mødrenes beskyldning om fædre (fx vold i hjemmet) tages langt mere alvorligt end fædrenes egne fortællinger om fysiske eller psykiske overgreb fra mødrenes side.

Der findes kun begrænset forskning i fædres oplevelser af sagsbehandlingen. Der er derfor brug for mere forskning på fædres inddragelse i sagsbehandling i deres barns børnesag.

Regnbuefamilier efterspørger hjælp til at gennemskue lovgivningen

VIVE har undersøgt familielivet for LGBT+-regnbuefamilier med tre eller fire forældre. For mange af disse familier er familiedannelsen svær, blandt andet fordi der er begrænset viden at hente hos de fagprofessionelle, familierne møder forskellige steder i sundhedsvæsenet, for eksempel i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Familierne efterspørger desuden hjælp til at gennemskue lovgivningen. Hvor mange kan registreres som juridiske forældre, og kan forældremyndigheden gives til andre end de juridiske forældre? Må man gå i fertilitetsbehandling med sin ven? Hvordan registrerer man medmoderen korrekt, inden barnet bliver født?

Udfordringer med adgang til pas, sygesikringsbevis, sygejournaler og digitale systemer som Aula

I Danmark kan et barn kun have to juridiske forældre. Så når flere end to personer danner en regnbuefamilie og får et barn sammen, vil nogle have status af juridiske forældre, mens de øvrige forældre vil have status som sociale forældre. Det er ikke en let opgave at bestemme, hvem der skal være biologiske forældre, og hvem der skal være sociale forældre.

De sociale forældre oplever, at de bliver begrænset i deres mulighed for at tage ligeværdigt del i forældreskabet, da de ikke har adgang til barnets pas, sygesikringsbevis, sygejournaler og digitale systemer som Aula. Endelig har de sociale forældre heller ikke ret til fravær, når barnet bliver sygt, hvilket udfordrer de sociale forældre og familierne som helhed.

Hvis en regnbuefamilie rammes af skilsmisse, samlivsbrud eller dødsfald, står de sociale forældre uden rettigheder til samvær eller anden indflydelse på deres barns liv. Det medfører en væsentlig psykisk belastning på familierne som helhed og de sociale forældre specifikt.