Uddannelse

Hvilken rolle spiller køn, ligestilling og identitet i forhold til uddannelse?

Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE

Drenge giver udtryk for større interesse end piger, og flere drenge end piger vælger en uddannelse inden for science. Ubehagelige oplevelser i skolen rammer langt oftere LGBT+-elever.

Drenge giver udtryk for større interesse i naturvidenskab

Drengene giver udtryk for, at de har større interesse for natur og særligt teknologi, end pigerne har. Det gælder på alle klassetrin og i gymnasierne uanset studieretning.

Til gengæld er der dog kun små forskelle mellem piger og drenges science-kapital, og pigerne på HTX har den højeste science-kapital blandt danske elever. 

Hvad er science-kapital?

Science-kapital kan tænkes som den naturfagsrygsæk, børn og unge bærer med sig hele livet, og som løbende fyldes op af viden, inspiration og erfaringer fra både skole-, fritids- og familieliv.

Science-kapital kan med andre ord forstås som det, man ved, mener og gør, der har med science at gøre.

Den klare kønsforskel, der tidligere har været set mellem de mere humanistiske fag og de naturvidenskabelige fag, har været under opblødning de seneste år.

I PISA var der ingen kønsforskel i resultaterne for matematik og naturfag i 2018, hvor drengene tidligere havde opnået højere resultater. Noget af denne kønsforskel er dog tilbage i forhold til resultaterne i PISA 2022.

Sådan måles resultater i PISA

I Pisa måles elevernes resultater på en skala. Gennemsnittet er sat til 500 point for OECD-landene samlet.

I 2022 scorer drengene i gennemsnit 7 point højere i naturfag og 12 point højere i matematik end pigerne. Piger har klaret sig bedre end drenge i læsning i alle runder af PISA. I PISA 2022 fik pigerne gennemsnitligt 21 point mere end drengene. 

I Sverige, Norge og Island er der ingen kønsforskelle i matematikresultaterne i PISA 2022, mens pigerne i Finland scorer højere end drengene. I alle de øvrige nordiske lande opnår piger bedre resultater end drenge i naturfag i modsætning til i Danmark. Piger opnår bedre læseresultater end drenge i stort set alle lande, som deltager i PISA 2022. Det har de gjort så længe PISA er blevet indsamlet.

Forskellen mellem piger og drenges resultater hænger formentlig sammen med kønsmæssige forskelle i interesser, motivation og tro på egne evner i fagene, elevernes tilgang til læring og praksis for læring og pædagogiske og didaktiske praksisser på området.

Sådan defineres kompetencer i PISA

Matematisk kompetence

Mathematical literacy er en individuel kompetence til at formulere, udføre og fortolke matematik til at løse problemstillinger i forskelligartede omverdenssituationer. Det involverer begreber, procedurer, facts og redskaber til at beskrive, forklare og forudse fænomener. Det giver mennesker viden om matematiks rolle i omverdenen og hjælper til at foretage velovervejede vurderinger og beslutninger, som er nødvendige for konstruktive, engagerede og reflekterede borgere i det 21. århundrede.

Læsekompetence

Læsefærdighed er at forstå, bruge, vurdere, reflektere over og engagere sig i tekster for at nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale samt deltage i samfundet.

Naturfagskompetence

Elevernes vilje og evne til at engagere sig i en begrundet diskussion om videnskab og teknologi samt forklare naturfænomener ud fra videnskabelig viden. Desuden skal eleverne være i stand til at vurdere og designe naturvidenskabelige undersøgelser og til at fortolke data og anden dokumentation på et naturvidenskabeligt grundlag.

Flere mænd tager en uddannelse inden for science

Også når de skal vælge videregående uddannelse, er der forskel på piger og drenge. Flere drenge end piger vælger en uddannelse inden for science. Danmark ligger under både EU- og OECD- gennemsnittet for andelen af kvinder blandt nyuddannede STEM-kandidater.

Når drenge og piger vælger en videregående uddannelse inden for science, er der yderligere et tydeligt mønster: Relativt flest drenge vælger uddannelser inden for ingeniørfagene og naturvidenskab, og relativt flest piger vælger uddannelse inden for biologiuddannelserne og sundhedsvidenskaben.

Det er ikke nyt, at køn spiller sammen med til- og fravalg af de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Forskning peger på, at kønsstereotypiske forestillinger hos forældre, hos personalet på skoler og blandt elever (såsom at science er mere for drenge end for piger) også spiller en rolle for til- og fravalg.

Rapport

Hvordan står det til med piger og drenges interesse for naturvidenskab?

En første afdækning af børn og unges science-kapital peger på en række muligheder i skolernes undervisning til at understøtte og udvikle, at børnene kan forholde sig mere bredt til den teknologiske og videnskabelige udvikling og de samfundsmæssige og etiske problemstillinger, den rejser. Den påpeger også muligheder for, at undervisningen tydeligere bliver knyttet til børnenes liv og verdenen omkring dem.

Læs mere om børn og unges science-kapital

Ubehagelige oplevelser i skolen rammer langt oftere LGBT+-elever

Mange LGBT+-elever oplever at blive udsat for mobning, fordomme og diskrimination i skolen.

I grundskolen og på ungdomsuddannelserne oplever henholdsvis 35 procent og 17-20 procent af LGBT+-eleverne at blive behandlet dårligt (mange eller enkelte gange) på skolen.

Størstedelen af LGBT+-eleverne føler sig grundlæggende trygge på skolen, men der er også en betydelig del, der oplever, at de ikke kan være trygge i skolen.

Blandt LGBT+-elever i grundskolen er der 16 procent, der sjældent eller aldrig føler sig trygge i skolen. Det samme gælder for 8 procent af de øvrige grundskoleelever.

Der er også en betydelig andel på 30-40 procent af LGBT+-eleverne, der ikke føler, at de kan gå til deres lærer med problemer, der vedrører deres seksualitet eller kønsidentitet.

Selvskade, ensomhed og lavt selvværd 

Blandt alle LGBT+-elever er der godt 40 procent, der angiver en lav livstilfredshed, og næsten hver fjerde melder om lavt selvværd.

Omkring hver femte LGBT+-elev viser tegn på svær angst og depression. Tallene er cirka dobbelt så store i forhold til de elever, der ikke er i LGBT+-gruppen.

40 procent af LGBT+-eleverne i grundskolen angiver, at de har skadet sig selv inden for det seneste år – det samme gælder for 13 procent af de øvrige elever i grundskolen. Også på erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og FGU-institutionerne er hyppigheden af selvskade 2-3 gange højere blandt LGBT+-elever end blandt deres klassekammerater.

Andelen, som har afbrudt en ungdomsuddannelse, er dobbelt så stor blandt LGBT+-unge i forhold til andre unge, og i forhold til andre unge nævner LGBT+-unge oftere sociale problematikker som psykiske udfordringer, problemer i privatlivet og det at føle sig uden for det sociale miljø på skolen som årsager til frafaldet.

Og når eleverne spørges ind til deres tanker om fremtiden med hensyn til uddannelse og arbejde, angiver en markant større andel af LGBT+-eleverne, at de er bekymret for ikke at kunne gennemføre deres uddannelse og ikke at kunne få et job efter uddannelse. 

Rapport

Få indblik i LGBT-elevers oplevelser

LGBT+-elever trives markant dårligere end andre elever og oplever oftere manglende støtte og tryghed i skolen

LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination