Kroppen i samfundet – samfundet i kroppen

VIVE har en omfattende vidensproduktion og forskning, hvori kroppen indgår som et element. I dette tema er fokus lagt på forholdet mellem krop og samfund. Vi undersøger dette forhold fra flere vinkler.

Kroppen i samfundet

I den vinkel vi kalder ’kroppen i samfundet’ – eller kroppens samfundsmæssiggørelse – har vi fokus på de måder hvorpå kroppe formes og reguleres socialt, politisk og institutionelt, som en del af de samfundsmæssige institutioner og strukturer. Denne tilpasning af kroppen til det omgivende samfunds normer og forventninger foregår i all de fora, hvor individet indgår.

Fokus er er på, hvordan forskellige kontekster rammesætter, hvordan kroppen kan forstås og hvordan den bør disciplineres for at passe ind, fx i familien, gennem sociale relationer, netværk og nærmiljø, i daginstitutioner, skole og i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i kommunale sociale indsatser, indenfor civilsamfundets arenaer, i sundhedssystemet og på de sociale medier.

Disse rammer definerer måder kroppe bør bevæge sig (eller forholde sig i ro, som fx i skolen), se ud (leve op til særlige skønheds- og sundhedsidealer) og føles (eller måske netop ikke kunne føles). Vi laver også økonomiske beregninger af konsekvenserne af politikker og institutionelle rammer på individets sundhed, mentale trivsel, udvikling, vej gennem uddannelsessystem og succes på arbejdsmarkedet.

Samfundet i kroppen

I den vinkel, vi kalder ’samfundet i kroppen’ – eller samfundets kropssliggørelse – har vi fokus på de måder, hvorpå enkelte individer og grupper oplever deres krop, forstår sig selv og handler i lyset af de kropsnormer, idealer, praksisser, og fx tabuer, de møder i omgivelserne.

Vi zoomer her ind på fx oplevelser med kropslig stigmatisering, afvigelse, diskrimination, vold, følelsen af at være udenfor og marginalisering i forbindelse med deltagelse i en række samfundsmæssige arenaer, som fx uddannelse, arbejde, fritid, familieskabelse/pardannelse.

Vi udforsker også de måder hvorpå fx unge forsøger både at leve op til krops- og skønhedsidealer for at opnå den status og selvtillid, det lover; og at forhandle idealerne, så det er muligt at leve med dem.

I krydsfeltet mellem krop og samfund sætter vi således spot på, hvordan samfundet gennem sociale levevilkår, marginaliseringsprocesser, velfærdspolitiske styringstiltag og sociale indsatser påvirker kropsidentitet, ulighed og handlekraft i oplevelsen af kroppen.

Vi ser også på, hvordan forskellige individer og grupper yder modstand imod kropslige ulighedsmønstre og iscenesætter bestemte kropslige identiteter.

Endelig har vi blik for hvordan subjektive oplevelser, handlemuligheder og ulighedsvilkår omkring kroppen spiller sammen i krydspunkter mellem køn, etnicitet, køns- og seksuel identifikation, funktionsevner, socioøkonomisk position og ressourcer.