Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 8. SEP 2020
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Adgangen til, brugen af og betydningen af bøger blandt udsatte unge

Registeranalysen

Udgivelsens forfattere:

  • Asger Graa Andreasen
  • Mette Lausten
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Anbragte unge, som læser hyppigt som teenagere, i højere grad er i gang med eller har gen-nemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 19 år.
Download udgivelsen Hent rapporten Adgangen til, brugen af og betydningen af bøger blandt udsatte unge
Download udgivelsen Hent rapporten Adgangen til, brugen af og betydningen af bøger blandt udsatte unge

Anbragte unge, som læser hyppigt som teenagere, er i højere grad i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 19 år. Denne sammenhæng gælder, selvom analysen tager højde for nogle af de forhold, vi på forhånd ved adskiller læsere og ikke-læsere.

Få har undersøgt adgangen til, brugen af og ikke mindst betydningen af bøger blandt udsatte børn og unge, og flere fortællinger tegner et billede af, at udsatte børn og unge har en mere begrænset adgang til bøger sammenlignet med andre. Denne analyse, der er finansieret af Egmont Fonden, ser nærmere på, hvad læsning betyder for anbragte unges sandsynlighed for at have gennemført eller være i gang med en ungdomsuddannelse som unge voksne.

Resultater

Resultaterne viser for det første, at anbragte unge, som læser hyppigt som teenagere, i højere grad er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 19 år. Denne sammenhæng gælder, selvom analysen tager højde for nogle af de forhold, vi på forhånd ved adskiller læsere og ikke-læsere – fx om man er dreng eller pige, om man bor i plejefamilie eller er anbragt på institution, og om man har gået i folkeskole, specialskole eller intern skole.

For det andet viser resultaterne, at betydningen af at læse i fritiden er lige stærk, uanset om vi ser på gruppen af anbragte unge eller unge, der ikke er anbragt. Det indikerer, at anbragte såvel som ikke-anbragte unge kan få samme gavn af at læse i fritiden, når de skal i gang med og afslutte en uddannelse efter grundskolen.

Metode

Rapporten anvender data fra Trivselsundersøgelsen blandt Anbragte Børn og Unge fra 2014, Børn og Unge i Danmark fra 2013 såvel som registerdata ved Danmarks Statistik. Analysen tager højde for udvalgte kontrolvariable, der adskiller ikke-læsere og læsere, og som kan have betydning for unges fremtidige uddannelsesstatus, fx anbringelsessted, køn og skoletype. Målet er at sige mere om, hvad læsehyppighed i sig selv betyder for, om de unge har gennemført eller er i gang med en uddannelse efter grundskolen. Der kan være karakteristika, vi ikke kan tage højde for, og som både har en betydning for, hvor hyppigt unge læser og unges fremtidige tilknytning til uddannelse. Derfor kan vi ikke sige, at læsehyppighed direkte er årsag til, at unge i højere grad er i gang med eller har gennemført en uddannelse efter grundskolen.

Analysen er udført af VIVE som supplement til en kvalitativ undersøgelse udført af Socialt Udviklingscenter SUS. De to delundersøgelser giver et samlet billede af betydningen af bøger for anbragte børn og unge .

Udgivelsens forfattere

  • Asger Graa AndreasenMette Lausten

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Egmont Fonden
  • Samarbejdspartnere

    Socialt Udviklingscenter SUS
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev