Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport SEP 2018
  • Sundhed
  • Sundhed

Akutmodtagelserne i Danmark

Forudsætninger, udfordringer og fremtidige pejlemærker

Udgivelsens forfattere:

  • Marie Henriette Madsen
  • Martin Williams Strandby
  • Sundhed
  • Sundhed
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
Lederne af akutmodtagelserne oplever, at de er nået langt. De vurderer, at der i forhold til for 10 år siden nu er færre unødige indlæggelser og færre patienter, der ligger og venter på en udredning. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
  • Marie Henriette Madsen

    Projektchef, cand.scient.san.publ., ph.d.

    41 39 35 26
    mama@vive.dk

De seneste 10 år har landets akutmodtagelser arbejdet for at sikre smidige arbejdsgange og effektive behandlingsforløb. En ny kortlægning viser, at det også fremover er afgørende at have fokus på speciallægekompetencer i akut-modtagelserne. Fokus på samarbejde og arbejdsdeling mellem akutmodtagelserne og de øvrige aktører på akutområdet er et andet væsentligt pejlemærke i fremtiden.

Baggrund

I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen et planlægningsgrundlag for akutområdet. Det indeholdt en række anbefalinger, der blandt andet indebar, at landets akutmodtagelser skulle samles på færre enheder, og at bestemte specialer og diagnostiske ressourcer skulle være til stede.

Nu skal anbefalingerne til akutområdet opdateres. Det sker som et led i økonomiaftale for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner. Derfor har VIVE fået til opgave at gøre status over området, og i denne kortlægning har vi undersøgt:

  • Hvordan akutmodtagelserne har bidraget til de akutte patientforløb
  • Hvilke forhold, man oplever som udfordringer i den nuværende organisering
  • Hvad der udgør forudsætningerne for velfungerende akutmodtagelser
  • Hvilke mulige pejlemærker der er for akutmodtagelserne i fremtiden.

Resultater

Kortlægningen er baseret på dels en interviewundersøgelse med en række centrale aktører på hospitalerne med akutmodtagelse, dels en spørgeskemaundersøgelse.

Overordnet mener både ledere af akutmodtagelser og ledere af øvrige afdelinger på hospitalerne, at akutmodtagelserne har været med til at sikre kortere og mere fokuserede patientforløb. Der er i dag færre patienter i dag end for 10 år siden, der ligger i akutmodtagelsen og venter på udredning, og færre patienter indlægges unødigt.

Kommunerne oplever til gengæld de effektive patientforløb som en udfordring. De kræver nemlig blandt andet, at kommunerne har kompetencer og er organiseret på en måde, så de kan modtage patienter, der udskrives fra akutmodtagelserne, og færdiggøre visse typer behandling.

Kortlægningen viser også, at en af udfordringerne ved organiseringen af akutmodtagelserne er, at der er mange samarbejdsrelationer og store geografiske afstande mellem kommuner og hospital.

Væsentlige forudsætninger

Internt på akuthospitalerne fremstår de rette kompetencer både blandt læger og sygeplejersker som væsentlige forudsætninger for, at man kan have en velfungerende akutmodtagelse. Afdelingsledere fra både akutmodtagelser og øvrige afdelinger er i løbende dialog om, hvordan man især på lægesiden bedst bemander akutmodtagelserne. Det sker for at sikre hurtig udredning og visitation af patienter på et fagligt højt niveau, så man får et højt flow i akutmodtagelserne, og så patienterne modtager den rette behandling på rette tid.

Samarbejde mellem akutmodtagelserne og de øvrige parter på akutområdet er en anden væsentlig forudsætning for, at man har velfungerende akutmodtagelser. Det gælder både i forhold til patienter, der henvises til akutmodtagelserne, og patienter, der sendes hjem igen – ofte med et fortsat behov for behandling og pleje. Kommunernes mulighed for at hjemtage patienter fremhæves som særligt vigtig, og det stiller krav til kommunernes måde at organisere sig på og til de sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne.

Anbefalinger

Undersøgelsen fremhæver også en række pejlemærker for akutmodtagelsernes fremtid. Det drejer sig om fortsat at have fokus på:

  • En bred repræsentation af specialer og speciallæger i front i akutmodtagelserne
  • Samarbejde og arbejdsdeling mellem kommuner, præ-hospital indsats og akutmodtagelser
  • Forskning og kvalitetsudvikling specifikt i relation til de akutte patientforløb
  • Patienter med psykiatriske lidelser.

Metode

Undersøgelsens konklusioner er baseret på en interviewundersøgelse og en spørgeskemabesvarelse. Der blev gennemført interview med ledere af akutmodtagelser og andre relevante afdelinger på syv hospitaler, ledere af sundhedsområdet i to kommuner, en vagtchef, regionale planlægningschefer og ledere af den præ-hospitale indsats.

På baggrund af hovedkonklusionerne fra interviewundersøgelsen blev der udarbejdet et spørgeskema, som blev sendt til afdelingsledere for akutmodtagelserne og relevante specialafdelinger fra samtlige 21 hospitaler med akutmodtagelser i Danmark, 98 kommunale ledere for sundhedsområdet, 5 ledere af den præ-hospitale indsats og 5 ledere af vagtlægeordnin-gen/1813. Heraf besvarede 60 procent spørgeskemaet.

Udgivelsens forfattere

  • Marie Henriette MadsenMartin Williams Strandby

Om denne udgivelse

  • Samarbejdspartnere

    Sundhedsstyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev