Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 16. DEC 2016
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed

Alternative styrings- og afregningsmodeller for sygehuse med afsæt i værdibaseret styring

En kortlægning af regionale forsøg og ordninger

Udgivelsens forfattere:

  • Betina Højgaard
  • Rasmus Trap Wolf
  • Mickael Bech
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
Modelfoto: Lars Degnbol/KORA
Download udgivelsen
Download udgivelsen

En række forsøg med værdibaseret styring er i gang på de danske hospitaler. Denne kortlægning ser nærmere på seks konkrete forsøg og vurderer dem i forhold til de idealer for værdibaseret styring i sundhedsvæsnet, som er udviklet af Michael E. Porter.

Baggrund

I økonomiaftalen for 2016 blev der afsat udviklingsmidler til forsøg med mere værdibaseret styring, herunder afprøvning af nye styrings- og afregningsmodeller.

Ideelt kræver værdibaseret styring en sammenhængende organisatorisk, styrings- og ledelsesmæssig forankring, hvor der er fokus på behandlingsforløbet som helhed samt opfølgning på outcome og omkostninger ved det fulde patientforløb. Læs mere om Michael E. Porters seks principper for value based health care her.

Ændringen til et værdibaseret system er et markant skifte i forhold til den tidligere aktivitetsbestemte styring, og det kræver en gennemgribende omlægning af de styringsmæssige redskaber. Dette paradigmeskifte forudsætter udvikling af nye afregningsformer, organisering og nye typer af data.

De regionale forsøg med at udvikle og afprøve nye styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring følges af en styregruppe i Danske Regioner. Styregruppen skal sætte rammer for, vurdere og designe de regionale forsøg med henblik på, at de samlet afprøver forskellige modeller, der sætter fokus på kvalitet og resultater.

Som grundlag for dette arbejde, har Danske Regioners styregruppe bedt KORA om at foretage en kortlægning af relevante eksisterende regionale forsøg og ordninger. Regionerne har i alt udpeget seks forsøg til at indgå i kortlægningen.

Konklusion

Kortlægningen af de seks forsøg viser, at der er stor spredning i indholdet og karakteren af forsøgene. Det gælder bl.a. omfanget af forsøgene, det organisatoriske niveau, de foregår på, samt hvilken målgruppe og hvilket fokus, der er for de enkelte indsatser.

Indsatsernes afsæt i værdibaseret styring er generelt beskeden, og de indeholder kun i mindre grad elementer af Michael E. Porters ideale model. Forbedringspotentialet kan især findes på følgende områder:

  • Fokus og opfølgning på samlede forløb
  • Opfølgning på outcomes og omkostninger
  • Anvendelse af patientnære resultatmål (outcome)

Michael E. Porter har opstillet en samlet organisatorisk, økonomisk og ledelsesmæssig rammesætning for værdibaseret styring. Der findes imidlertid ikke en ”masterplan” for, hvordan værdibaseret styring realiseres. Internationalt er der også kun fortaget mindre forsøg og afgrænsede implementeringer af værdibaseret styring. Der er herved ikke tale om et færdigt ”koncept”, der blot skal implementeres.

Resultaterne af denne kortlægning skal vurderes på denne baggrund og med forståelse for, at det tager tid at introducere et paradigmeskifte. Forsøgene er således et første skridt på vejen til at skabe rammerne for en mere værdibaseret styring af sundhedsvæsenet.

Anbefalinger

På baggrund af kortlægningen kan KORA udpege en række områder, hvor der er et generelt forbedringspotentiale. KORA anbefaler, at man i det fremtidige arbejde med forsøg med værdibaseret styring især har fokus på:

  • at der styres efter outcome, og at der foretages en løbende monitorering af outcome og omkostninger på patientforløb. Denne viden bør anvendes i den kliniske praksis samt som ledelsesinformation.
  • at der bliver en udbygget og mere konsekvent brug af omkostningsdata og reelle outcomes-baserede effektmål, herunder PRO-data, som der løbende monitoreres på.
  • at rammebetingelserne for organiseringen af sundhedsvæsnet understøtter værdibaseret styring gennem sammenhængende patientforløb, fokus på patientgruppers behov samt strukturering på tværs af nuværende organisatoriske grænser.
  • at de økonomiske styringsrammer tilpasses. Der er behov for at afprøve nye afregningsmodeller, og det er nødvendigt at tilpasse anvendelsen af DRG-systemet, så systemet ikke bliver en hæmmende faktor for omstillingen af styringen på hospitalerne.
  • at påbegynde et arbejde med at få adapteret Porters model til en dansk kontekst. Herunder ikke mindst at afklare, hvordan værdi skal opgøres for udvalgte patientgrupper.

Metode

Regionerne har selv udpege de forsøg, der er inkluderet i kortlægningen. Kortlægningen er baseret på skriftligt materiale og oplysninger indsamlet ved kontakt til regionerne. KORA har på grundlag af den indsamlede information og dokumentation fra regionerne foretaget en gennemgang af regionernes nuværende aktivitetsstyringsmodeller og de enkelte forsøg. På baggrund heraf er der foretaget en samlet vurdering af de igangsatte forsøg og eksisterende erfaringer. I analysen tages der afsæt i værdibaseret styring, som den er defineret af Michael E. Porter.

Udgivelsens forfattere

  • Betina HøjgaardRasmus Trap WolfMickael Bech

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev