Anbragte børn og unges trivsel 2014

Hvordan har anbragte børn det egentlig? Denne undersøgelse er en temperaturmåling på trivslen hos de 11-17-årige børn og unge, der er anbragt i familiepleje, på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted eller andetsteds, for eksempel på eget værelse eller en efterskole.

Resultaterne efterlader helt overordnet det positive indtryk, at flertallet af børnene bliver støttet af de voksne på anbringelsesstedet, og at børnene gennemgående trives og har det godt der, hvor de bor. Selv om de er anbragt uden for hjemmet, virker det til, at anbragte børn og unge har taget fornemmelsen af at føle sig hjemme med til anbringelsesstedet. To tredjedele af de anbragte børn og unge fortæller i undersøgelsen, at de føler sig meget hjemme, hvor de er anbragt, mens 7 procent ikke føler sig hjemme.

Svarene fra de anbragte børn og unge har generelt været en positiv overraskelse for projektleder og seniorforsker Mai Heide Ottosen. ”Flertallet af børnene bliver støttet af de voksne på anbringelsesstedet, og en stor andel af børnene trives gennemgående og har det godt, hvor de bor,” siger hun.

Trods fraværet af familieressourcer føler de anbragte børn sig omtrent i lige så høj grad elsket af deres biologiske forældre som børn, der ikke er anbragt. Det er et meget positivt resultat.

Forskel på trivsel i familiepleje og institutioner

Dette overordnede billede af, at de anbragte børn har det godt, dækker imidlertid over nogle betydelige variationer, når det kommer til, hvilken anbringelsesform børn er i. Børn og unge, der lever i familiepleje, er hyppigere mere glade for deres anbringelsessted end børn på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Mens 78 procent af de familieplejeanbragte børn svarer, at de alt i alt har det meget godt, hvor de bor, så gælder det kun cirka 30 procent af de børn, der bor på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. De familieplejeanbragte børn føler sig i højere grad støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt.

Men det er ikke ensbetydende med, at plejefamilier er bedre end institutionerne, understreger Mai Heide Ottosen. ”Det skyldes jo også, at de børn og unge, der bliver anbragt på institutioner, ofte har en anden type udfordringer og er mere belastede,” siger seniorforskeren. Denne forskel afspejler sig også, når man ser på for eksempel helbred og skolegang.

Det kniber med den kulturelle overførsel

Selv om de anbragte børn og unge generelt tegner et positivt billede af deres trivsel, så er der udfordringer. For eksempel kniber det med den kulturelle kapital, der er med til at give forståelse for samfundet. Mange anbragte har ikke samme mulighed som ikke-anbragte for at læse bøger, følge med i nyhedsstrømmen eller for at tale med voksne om, hvad der foregår i samfundet.