Ansættelsesklausuler på det danske arbejdsmarked
Udgivelsens forfattere:
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked

Loven om ansættelsesklausuler blev indført i 2016 for at begrænse brugen af klausuler, som omfatter konkurrenceklausuler, kundeklausuler og kombinerede konkurrence- og kundeklausuler. Årsagen var, at klausulerne har vist sig at kunne sænke mobiliteten på arbejdsmarkedet og dermed hæmme innovation, iværksætteri og produktivitet.
Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge udbredelsen af ansættelsesklausuler blandt private virksomheder på arbejdsmarkedet samt at undersøge, om virksomhedernes anvendelse af klausuler er blevet reduceret i forhold til en tidligere undersøgelse i udvalgte brancher, fra før loven blev indført.
Undersøgelsen viser, at 6,3 procent af virksomheder på det private arbejdsmarked anvender konkurrenceklausuler. Ligeledes anvender 6,3 procent af virksomhederne kundeklausuler, og 4,0 procent af virksomhederne anvender kombinerede konkurrence- og kundeklausuler. I alt anvender 8,5 procent af virksomhederne en eller anden form for ansættelsesklausul.
Overordnet er andelen af virksomheder, der anvender ansættelsesklausuler, blevet reduceret, efter at loven om ansættelsesklausuler blev indført.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
BeskæftigelsesministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd