'Because I Love Him': Children's Relationships to their Parents in the Context of Intimate Partner Violence

”Min far bor her ikke. Jeg kan lide min far. Vi leger sammen”

Sådan siger 4-årige Salma, der bor på krisecenter med sin mor.

Blandt børn, der bor på krisecenter med deres mor, tillægges moren og faren stor betydning, selvom deres far har udøvet vold. Ofte nævner børnene ikke volden, men lægger vægt på deres følelsesmæssige forbindelse til forældrene.

Deler minder og lytter til yndlingsmusik

Det er en af konklusionerne i denne videnskabelige artikel, der undersøger børns forhold deres forældre i udfordrende sammenhænge præget af vold, opbrud og familieforandringer.

Faren, som har udøvet vold, må ikke komme på krisecenteret. Fordi faren er fysisk fraværende, finder børnene nye måder at være forbundet med ham. Det gør de blandt andet ved at dele minder om ham eller lytte til hans yndlingsmusik.

Hvis det er en papfar, der har udøvet vold, er børnenes reaktion dog ofte anderledes. Så bliver volden brugt til at skabe afstand til papfaren, og relationen bliver beskrevet negativt.

Afstand til mor på trods af fysisk nærvær

De fleste børn på krisecenteret giver udtryk for en nær relation til deres mor. Dog kan nogle børn opleve udfordringer i relationen. Selvom barnet og moren tilbringer meget tid i hinandens fysiske nærvær på krisecenteret, oplever nogle børn, at der er en afstand til deres mor.

11-årige Amanda fortæller, at hun var bange for at miste kontakten til sin mor, da de boede på krisecenter.

Jeg tror, at hun på et tidspunkt, der var hun … Hun sad meget, og på en måde, altså ligesom bare kiggede ud i luften, og sådan … Vi lavede ting, men ikke sammen.

Børnene fornemmer, at moren trækker sig tilbage, mens hun bearbejder volden, eller har travlt med møder og samtaler på krisecenteret, og det kan få betydning for, hvordan de selv håndterer relationen.

Barnets perspektiv

Artiklen bygger på 8 måneders etnografisk feltarbejde på et dansk krisecenter i 2018 samt interview med børn under deres ophold på krisecenteret (10 børn), og en anden runde af interview 6-12 måneder senere (8 børn). Feltarbejdet var en del af et større projekt, der omhandlede oplevelsen af familie- og hverdagsliv blandt børn og mødre på et krisecenter. I alt deltog 26 familier i projektet.

Der er tidligere kun lavet ganske få undersøgelser, der fokuserer på børns egne perspektiver, og særligt er der kun begrænset forskning, der omhandler, hvordan børn oplever deres relation til faren, der har udøvet vold.

Et fokus på barnets perspektiv er vigtigt for at kunne aflæse og forstå børn i vanskelige familiesituationer. Artiklens fund antyder, at det er afgørende at være åben over for børnenes egne måder at praktisere forholdet til deres forældre på. Det kan fx være, at børnene ikke taler så meget om faren eller moren, men deres handlinger kan vise, hvordan disse relationer alligevel er vigtige for dem, eller hvordan de forsøger at beskytte disse relationer.