Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Notat 23. APR 2015

Benchmarking af dagtilbudsudgifter i syv kommuner

Udgivelsens forfattere:

  • Jacob Seier Petersen
  • Marianne Schøler Kollin
Download udgivelsen
Download udgivelsen

KORA har sammenlignet Kolding Kommunes udgifter til børnepasning med udgifterne i seks andre kommuner. Sammenligningen viser, at Kolding har højere udgifter pr. barn end de øvrige kommuner. Det ser især ud til, at forklaringen er, at Kolding har ansat flere voksne pr. barn i kommunens pasningsordninger.

KORA har sammenlignet Kolding Kommunes udgifter og organisering på børnepasningsområdet med Esbjerg, Horsens, Silkeborg, Sønderborg, Vejle og Viborg Kommuner. Kolding Kommune havde i 2012 relativt høje udgifter til børnepasning i dagpleje og institutioner, både når man opgør udgifterne pr. 0-5-årig indbygger og pr. passet barn i kommunens dagtilbud.

Forklaringen på Koldings højere udgifter ser ud til at ligge i, at Kolding i 2012 havde de højeste personalenormeringer i både dagplejen og institutionerne blandt alle de syv sammenlignede kommuner. Kolding Kommune har derimod hverken flere ledere pr. ansat, flere pædagoguddannede blandt personalet eller højere lønninger end de øvrige kommuner.

De højere udgifter i Kolding kan tilsyneladende heller ikke henføres til kommunens tilbudsstruktur. Således har Kolding ikke mindre daginstitutioner eller mere udbredt brug af institutioner frem for dagpleje end de andre seks kommuner i sammenligningen.

Blandt de undersøgte faktorer er det altså en højere personalenormering, dvs. flere ansatte pr. barn, der ser ud til at være den primære forklaring på Koldings højere udgifter til løn.

Et næste skridt kunne være at kigge nærmere på, hvad der ligger bag den høje normering. Er lange åbningstider en del af forklaringen, og hvordan ser det ud med personalets sygefravær og vikardækning?

Baggrund

Undersøgelsen blev sat i gang for at blive klogere på, hvorfor Kolding Kommune har relativt høje udgifter til børnepasning pr. 0-5-årig set i forhold til sammenlignelige kommuner.

Metode

Undersøgelsen bygger på KORAs bearbejdninger af registerdata fra Danmarks Statistik og KRL. De seks sammenligningskommuner er udvalgt, så de er sammenlignelige med Kolding med hensyn til kommunestørrelse, antal 0-5-årige indbyggere, børnetæthed og udgiftsbehov.

Udgivelsens forfattere

  • Jacob Seier PetersenMarianne Schøler Kollin

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    KORA
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev