Civilsamfundet i den offentlige samskabelsesdagsorden

Mange danske kommuner har et voksende strategisk fokus på at samarbejde med civilsamfund og frivillige om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsløsninger. Denne samskabelsesdagsorden udspringer blandt andet af stigende kompleksitet i samfundsmæssige udfordringer, demokratisk underskud og en økonomisk presset offentlig sektor.

Denne ph.d.-afhandling undersøger udvalgte samskabelsesinitiativer mellem civilsamfund og kommune på det sociale område, samt hvordan deltagelse og styring forstås og praktiseres. Særligt er der fokus på forståelser og praktisering af frivillig deltagelse i civilsamfundsorganisationer og på det offentliges forståelser af deltagelse og styring i relation til new public management og new public governance.

Konklusioner

Teori bygger på det offentliges perspektiv

De teoretiske begreber for samskabelsesinitiativer betoner nødvendigheden af ligeværdig magt i både planlægning og produktion af velfærdsløsninger, hvis det skal være muligt at opnå synergi og styrket deltagelse. Men paradoksalt nok er civilsamfundet ikke til stede med en egen agens i disse teoretiske begreber. Her er fokus særligt på den offentlig værdiskabelse (servicekvalitet og effektivitet), mens civilsamfundets værdiskabelse i form af for eksempel øget deltagelse, interessevaretagelse og værdigenerering i langt mindre grad er repræsenteret.

Ligeværdighed er kun midlertidigt tilstede

De fleste samskabelsesinitiativer tager udgangspunkt i delvis, midlertidig eller hel kommunal dominans, mens der mangler viden om civilsamfundet som partner og new public management. Derfor er den fulde ligeværdighed ikke er til stede – den kan dog opstå midlertidigt eller delvist. I flere samskabelsesinitiativer ses spor af en demokratisk værdiskabelse i form af styrket deltagelse, borgerindflydelse, normativ værdigenerering og interessevaretagelse, men dette udfordres kontinuerligt.

Vellykket samarbejde bygger på demokrati

Et vellykket samarbejde kræver en demokratisk organisering, hvor der sker en ligeværdig forhandling af, hvad mening og formål med initiativet er. På baggrund af ph.d.-afhandlingens empiri anbefales det også, at samarbejdet styres med udgangspunkt i new public governance, hvor fokus er på netværk, partnerskaber og innovation i fællesskab. Dette kræver i høj grad en omstilling af de kommunale medarbejdere, der må træde ud af deres normale roller og arbejdsgange og indgå i relationer på en ny måde, hvis samarbejdet med civilsamfundet skal lykkes.