Covid-19 epidemien i Vesteuropa: betydningen af befolkningstæthed, andel ældre og tillid for dødelighed og økonomisk aktivitet

Artiklen viser, at dødeligheden under corona-epidemien i Danmark ligger på omtrent samme niveau som i Finland og Norge, når der er korrigeret for landendes befolkningstæthed, mens den i Sverige ligger noget højere.

I de sydeuropæiske lande er dødeligheden højere, end den er i Danmark, Finland og Norge. Andelen af ældre i Sydeuropa er også højere, men det faktum forklarer kun i begrænset omfang overdødeligheden.

Det altdominerende forhold, der statistisk kan forklare, at antallet af dødsfald i Sydeuropa er højere, er forskellen i de enkelte befolkningers tillid til hinanden og til det politiske system. Den er nemlig væsentligt lavere i de sydeuropæiske lande. Eksempelvis ville det svare til cirka 5.000 flere covid-19-dødsfald i Danmark i den periode, artiklen har undersøgt – fra pandemiens begyndelse til med april 2021 – hvis tillidsniveauet havde svaret til det lavere sydeuropæiske niveau.

Artiklen viser også, at jo mere et land har været plaget af pandemien, desto lavere har den økonomiske aktivitet været. I Vesteuropa svarer 1.000 flere covid-19-dødsfald per million indbyggere i år 2020 til et cirka fire procent lavere nationalprodukt. Med den målestok svarer den høje grad af tillid i Danmark til en økonomisk gevinst på cirka 82 milliarder kroner i undgået fald i nationalproduktet sammenlignet med en tillid på niveau med de sydeuropæiske lande.

Artiklen kigger ikke på statens udgifter til bekæmpelse af epidemien i forhold til eksempelvis hospitalsindlæggelser, vacciner og test. Den kigger udelukkende på udviklingen i BNP som følge af epidemien. Her viser det sig, at der har været en økonomisk gevinst i form af øget økonomisk aktivitet på cirka 16 millioner kroner for hvert undgået covid-19-dødsfald i Danmark. Dermed ser indsatsen for at begrænse epidemien i Danmark ud til at have resulteret i et betydeligt mindre tab i Danmarks BNP end i de sydeuropæiske lande.